Er engelsk ikke længere et fremmedsprog?

Det undrer Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF, at faget engelsk i Gymnasieskolens temanummer om fremmedsprog (nr. 9, nov. 2018) ikke er nævnt med ét enkelt ord.

Ikke én af de interviewede har fundet det væsentligt at inddrage engelsk som studieretningsfag i debatten om sprogfagenes fortsatte krise. Det undrer os i Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF, for selvom engelsk har særstatus som 1. fremmedsprog og gymnasiets ­ubestridte største sprogfag, så har vi også vores faglige udfordringer. Udfordringer, som vi mener hænger tæt sammen med sprogfagenes generelle status. Opfattelsen at engelsk er ­noget, man bare kan, og derfor bare kan vælge uden at møde krav til faglig udfordring og progression, ser vi ofte blandt eleverne. Når vi støder på samme indstilling blandt politikere, rektorer, sproglærere og ikke mindst det nye nationale center for fremmedsprog, bliver sagen ikke mindre problematisk.

Nu sætter vi selvfølgelig sagen på spidsen. Vi har mange både dygtige og interesserede elever, men vi har også det modsatte, og vi kan sagtens genkende mange af de andre sprogfags udfordringer. Derfor mener vi i Engelsk­lærerforeningen for Gymnasiet og HF, at man er nødt til at ­inkludere engelsk, når man diskuterer sprogfagene og elevernes modvilje over for fremmedsprog. Hvis eleverne ikke er interesserede i at udvikle deres engelskkundskaber, hvorfor skulle de så være det i andre sprogfag? Engelsk i gymnasiet er ikke kun en fortsættelse af den undervisning, de møder i grundskolen. Engelsk i gymnasiet er et viden- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, og så er det studieforberedende. Det er ikke noget, eleverne bare kan. Det er noget, der skal trænes. Ligesom fransk, tysk, spansk og alle de andre sprog også skal trænes.

Men netop træningen besværliggøres og ikke mindst nedprioriteres. Flere og flere gymnasier begynder at samlæse engelsk på A- og B-niveau, sådan som man ser det i samfundsfag og flere andre ikke matematiske/naturvidenskabelige fag. Hvis eleverne bliver præsenteret for en rodet og måske desperat undervisning i engelsk, hvor en uforskyldt lærer prøver at jonglere to forskellige læreplaner på to forskellige niveauer, hvorfor skulle eleven så tro, at sprogfag er vigtige? Hvis man vil tiltrække flere elever til sprogfagene, så er man nødt til at inkludere engelsk i den diskussion, og man er nødt til at ­gøre alle sprogfag mere attraktive – også engelsk. Det er trods alt engelsk, eleverne kender bedst, og det er det sprogfag, de bedst kan forholde sig til.

Men netop engelsks særstatus synes åbenbart glemt i debatten. Det nævnes ikke i Gymnasieskolens tema­nummer, og det nævnes heller ikke i den generelle debat om fremmedsprog. I Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF ved vi godt, at vi ikke står over for de samme udfordringer som 2. fremmedsprog, men vi ved også, at engelsk stadig er et sprogfag, hvor der skal arbejdes hårdt, hvis slutresultatet skal være godt. Gjorde man sig derfor den ulejlighed at inddrage engelsk i debatten om fremmedsprog og italesatte vigtigheden af at træne alle sprog, så ville debatten muligvis også blive mere nuanceret, og indstillingen til at dygtiggøre sig inden for sprog en anden.

Bestyrelsen, 
Engelsklærerforeningen
for Gymnasiet og HF