En helt ny kasket

Sidste år blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at blive læsevejleder. Den ene del af mig tænkte klart nej, for jeg elsker at undervise og være en del af et klasserum, men omvendt var det også en udfordring, der var svær at afslå.
Jeg har altid været fascineret af læsning og de problemer, der måtte opstå i den forbindelse; problemer, som kan være yderst svære at sætte sig ind i, når læsning og skrivning føles nemt for en selv.

Jeg startede derfor i januar 2019 på CFU, hvor jeg en gang om ugen gik på kurset: ”Afdækning af skriftsprogsvanskeligheder på baggrund af viden om læsning, stavning og skrivning”. Et kursus, der resulterede i den opgave, jeg beskrev i mit forrige blogindlæg, og i at jeg måtte hjælpe til i vores læsevejledning.

Til at starte med troede jeg, ”læsevejledning” primært handlede om at teste vores elever for ordblindhed, dernæst at hjælpe disse til bedst muligt at kunne læse og skrive. Og det er vel også den primære opgave, om end jeg må indrømme, det administrative arbejde fylder langt mere, end jeg havde forventet. Derudover havde jeg stærkt undervurderet, hvor vigtigt det er at være teknisk ferm; en snilde, jeg ikke helt besidder endnu. Flere gange har jeg nu prøvet at være med til introducere til de redskaber, de ordblinde elever får udleveret, herunder cd-ord, intowords, c-pen og håndscanner. Først skal redskaberne testes inden udlevering, så burde den sag være ordnet, men nej når redskaberne skal udleveres, virker batterierne pludselig ikke længere, eller computeren har fået problemer med at installere diverse programmer; til tider grundet dårlig internetforbindelse eller måske grundet pladsmangel på deres computer.

Tro mig der kan være utallige årsager, og det kan virkelig være svært at løse, når man intet har lært om dette, men bare forventes at kunne løse problemerne. Der kan kort sagt nogen gange være meget langt fra teori til praksis. Når det er sagt har jeg virkelig været heldig med at få en god mentor, som tager sig tid til at forklare mig, hvad jeg bør og kan gøre. Jeg troede, jeg var lærenem, men jeg kan godt mærke, der ikke skal meget til for at gøre mig usikker på, om jeg gør tingene godt nok. Sjovt nok for som dansklærer føler jeg mig relativ selvsikker, så det er virkelig en ny rolle, jeg skal vænne mig til. Men jeg er sikker på, det nok skal komme med tiden, og jeg er sikker på, jeg også i læsevejledningen vil finde mig godt til rette. Alt nyt kræver tilvænning, men jeg tror, det er sundt at udfordre sig selv til tider og komme væk fra de vante rammer, således man husker, hvordan det er at være nybegynder og afhængig af hjælp.