Elevsamarbejde i hjemmearbejdet

Adskillige undersøgelser har vist, at brugen af digitale medier er en stor motivationsfaktor for eleverne. Eleverne nævner f.eks., at de virtuelle rum, hvor de kan samarbejde om både indhold og udseende af den faglige opgave, er motiverende, idet de selv kan bestemme, hvordan de organiserer sig.
Ingen ved bedre end eleverne, hvad der er den enkeltes styrke og svaghed, og de er gode til at bringe denne viden i spil i løsningen af opgaven. Det er dog helt oplagt, at det er læreren, der først og fremmest må skabe et læringsdesign, hvor eleverne får mulighed for at udfolde sig. Det er så at sige forudsætningen for det konstruktive elevsamarbejde om opgaven.

Jeg har selv siden 2001 afprøvet forskellige digitale online-fora/web 2.0-teknologier med stor succes og har også inddraget muligheden for at gøre min undervisning meget autentisk ved at ”ringe til en ven” via SKYPE/facetime.
Jeg har også i mine dansktimer, når vi arbejder med dialekter, fået eleverne til at ringe til deres venner rundt omkring i landet; men underligt nok, har jeg aldrig rigtigt udnyttet muligheden for samarbejde om lektier til timerne i de digitale medier. Så da et hold cand.it-studerende på 7.sem. i kandidatudd i it, læring og organisatorisk omstilling (ILOO) med professor Elsebeth Korsgaard Sorensen og adjunkt og ph.d.stud. Khalid Md. Saifuddin som lærere henvendte sig for at høre, om jeg kunne tænke mig at indgå med mit digitale klasseværelse og mine digitale danske og engelske ClassBooks-antologier som en case i forbindelse med en opgave i it-didaktisk design, var jeg straks interesseret, og den opgave/case, jeg stillede de studerende var, at jeg ønskede at få min undervisning kritisk gennemlyst mhp. at få forslag til brug af nye it-værktøjer.
Under deres research (den anvendte metode kaldes Design-Based Research (DBR)) af min måde at inddrage digitale medier i min undervisningstilrettelæggelse/læringsdesigns i dansk og engelsk, her i blandt computer-interview med mig og nærlæsning af artikler, som jeg og andre har skrevet om min undervisningsform, stødte de på en film, som blev optaget i min undervisning i 2010: 

youtube://v/3ugBaXGfiD8

Sidste scene i filmen viser en elev, der cykler hjem fra skole, og som samtidig forbereder sig til undervisningen i dansk til næste dag ved at lytte til en lydfil indtalt af forfatteren (Jens Blendstrup).
De studerendes spørgsmål blev nu: Hvad sker der efter, at drengen på cyklen med høretelefonerne i ørerne har lyttet til novellen?
Det, de umiddelbart kunne se, var, at jeg faktisk med deres ord manglede at etablere: ”… synergi mellem undervisningen på skolen præget af it-værktøjer, digitale medier, web 2.0-ressourcer mm. og elevforberedelser i hjemmet. Dette til trods for, at responsen på rekvirentens (læs:Ritas) klasseundervisningsmetode fra eleverne er positiv, og eleverne er deltagende, aktive og engagerede, når digitale værktøjer inddrages i undervisningen.”

Efterfølgende blev formålet med deres opgave formuleret som følger: ”Med udgangspunkt i ovenstående kan vi udlede, at rekvirenten har et uopdyrket område, hvilket vi sætter i fokus. Behovene og dermed retningslinjerne for kommende design er, at der skal skabes sammenhæng mellem undervisningsmetoder og hjemmeforberedelsesmetoder, dvs. brug af digitale værktøjer til hjemmearbejde. Digitale værktøjer skal fordre elevmotivering, engagement og aktivering som set i klasseundervisning. Der skal desuden sættes fokus på samarbejde og videndeling som i klasseundervisningssituationer.”
Jeg ville, når deres research og opgave var færdig (afleveringsdato 8.okt, 2013), få en prototype til et læringsdesign, som imødekom de fundne behov.

De studerende anvendte en socialkonstruktivistisk tilgang til deres undersøgelse, idet læring (jvnf. Lev Vygotskys læringstanker, som beskrevet af Bang & Dalsgaard, 2005). opfattes som noget, der konstrueres via det fælles arbejde og den fælles dialog i et fælles medie, som giver eleverne overblik over hele opgaven og ikke kun et udsnit af den. Gruppen lavede en brainstorming på casen, som fik titlen ”Samarbejde i hjemmearbejde.”

Ideerne, der kom frem under brainstormingen, fik mig faktisk allerede i gang med at tænke over de pædagogiske muligheder i nogle af de gode forslag, som de studerende kom med f.eks.:
”Løse hjemmeopgaver gennem digital skattejagt efter løsninger” eller dette ”Mobiltelefonen som værktøj til hjemmearbejde”.
Personligt kan jeg godt lide en eksplorativ tilgang til undervisning, og jeg vil afprøve de to forslag; men de studerende blev enige om at gå videre med et løsningsforslag, der indebar oprettelsen af en e-læringsplatform med en wiki (online kommunikationssted) og et diskussionsforum.

Noget, som jeg umiddelbart blev begejstret for, og som også er et af de stærke elementer i den virtuelle e-læringsplatform for ”Samarbejde i hjemmearbejde”, er diskussionsmuligheden mellem eleverne. Dialog om læring og dialog om vejen ad hvilken, man kan gå for at løse en given opgave, er den optimale elevrolle, man ønsker sig som lærer. Den enkelte elevs refleksion over de bud, som de øvrige elever i gruppen kommer med, er vigtig. Her er tidsfaktoren også af central betydning. Man kan logge på, se de andres svar, logge af, gå i tænkeboks, logge på og komme med sit svar. Elever, der er generte og tilbageholdende i klasserummets verbale kommunikation, får mulighed for at formulere sig i det skriftlige medie i deres eget tempo.

Jeg vil selvfølgelig, når jeg tester de studerendes prototype i skoleåret 2014/15 lave nogle arbejdsopgaver, som umiddelbart bringer alle elevtyper med deres forskellige læringsstile i spil.
Min opgave bliver at motivere eleverne til at bruge læringsplatformen som deres fælles kommunikationsmedie og at gøre dem fortrolige med at arbejde på den måde i hjemmeforberedelsen. Min erfaring siger mig, at hvis jeg viser udelt begejstring, så vil eleverne gerne prøve læringsmulighederne af. Jeg har i hvert fald oplevet mit og de studerendes samarbejde som så inspirerende for min videre it-pædagogiske udvikling, at jeg ikke tøver med at anbefale andre lærere at få et hold cand.it-studerende fra it, læring og organisatorisk omstilling (ILOO)til at se nærmere på deres undervisning.

PS: Send en mail til mig og få hele opgaven tilsendt: ghoumann@gmail.com

PPS: Se mere om kandidatudd i it, læring og organisatorisk omstilling (ILOO) på dette link: http://www.aau.dk/uddannelser/kandidat/it-laering-organisatorisk-omstilling/