Det danske gymnasium fremmer uselvstændighed

"Vi skaber jo unge, der kan tænke selv!" Sådan skrev undervisningsministeren i en kronik i Jyllandsposten den 7. august om det danske skolesystem. Hun citerer med disse ord en professor fra Singapore, der ikke mener, vi i Danmark kan lære noget af Singapore. Men har undervisningsministeren og professoren fra Singapore ret i deres udtalelser om, at vi skaber unge, der kan tænke selv? Desværre, nej. Sådan siger en praktiker fra branchen. Naturligvis har jeg som lærer selv kæmpet for at nå dette mål, men jeg har gang på gang set andre lærere, lærebogsforfattere og skoleledere gøre det modsatte. Jeg skal forklare hvordan på baggrund af de fag, jeg har mest kendskab til – samfundsfag og religion i gymnasiet:

A – mange lærebøger er tendentiøse. Det bliver hurtigt klart, hvilke holdninger, der er ok, og hvilke der er uacceptable. I et fag som samfundsfag er det tydeligt, at alt fra Radikale Venstre og til venstre på den politiske skala er humant og godt og resten er ”hårdt”,” indelukket”, ”populistisk” eller ”egoistisk”. Der findes dog enkelte nye lærebøger, der er positive overfor liberalisme. Men generelt er socialisme og social- liberalisme stuerent og konservatisme aldeles forkert. På religionsområdet gør det samme sig gældende, – der kan skrives meget kritisk om kristendom i en lærebog, men næsten aldrig noget kritisk om islam.

Når børn stopfodres med den slags tendentiøst stof – der vel at mærke præsenteres som den højeste grad af objektivitet, – lærer de så at tænke selvstændigt? Nej, de tvinges til at tænke på en på forhånd defineret måde.

B – mange lærere er tendentiøse. Uden at gøre sig det klart udtrykker de en holdning. Det er naturligt, men bør naturligvis altid følges op af en "varedeklaration". Man bør som lærer i samfundsfag sige, hvor man står ideologisk og som religionslærer, hvor man står religiøst. Alt andet øger sandsynligheden for skævvridning af virkeligheden. Og så skal man være varsom med stofvalg – klimakrise og ulandshjælp er for eksempel emner, der er svære (men ikke umulige) at holde neutrale. Men masser af børn er blevet hjernevasket til at overtage et religiøst politisk-korrekt forhold til klimaet i skolerne. De fleste kan derfor ikke tænke andet, end at man er ond, hvis man ikke går ind for store skatter på energi fra fossile brændstoffer.

C – skoleledere kan være tendentiøse. Det sker, at skoleledere overfor både elever og lærere med tydelighed viser, at visse holdninger er mere acceptable end andre. Hvor mange gymnasier holder andre aviser end Politiken og Information? Og hvor mange gymnasier inviterer for eksempel andre end Jacob Holdt, Carl Pedersen og Jørgen Dragsdahl – uden modspil – til emnedage om USA? Så eleverne kan få banket fast, at Obama er god og republikanerne er onde.

Hvad skal man så gøre for at undgå hjernevask og for at fremme selvstændig tænkning?

Alle skal gøre sig klart, at objektivitet er umulig. Derfor skal man som lærer altid give en ”varedeklaration” ved undervisningens start. Og når man ser tendenser i en bog, skal de fremhæves og diskuteres. Jeg selv gav mine elever en negerbolle, hver gang de kunne påvise en tendens i en lærebog. Hold op, hvor blev de gode til det! Men de skal naturligvis også belønnes for at se tendenser hos læreren og på skolen generelt. For den tendens, der lige nu gør sig gældende – at gymnasiet og universitetet er en rødlig socialiseringsanstalt, – er forkastelig og skadelig.

Vi lukker de unges hjerner ved kun at gøre det comme il faut at have et bestemt sæt af holdninger.

Vi skal naturligvis gøre det modsatte: vi skal åbne deres hjerner for viden og forsøge at lade være med at være tendentiøse. Og når vi ikke kan lade være, skal vi være åbne om vores tendenser. Dermed giver vi eleverne mulighed for at tænke alle tanker og for at tage selvstændig stilling.