Danske Gymnasier, skift navn!

Foreningen Danske Gymnasier foregiver med sit navn at repræsentere og varetage alle danske gymnasiers interesser og værdier, men det gør foreningen ikke, og derfor bør den skifte navn.

Problemet er, at Danske Gymnasier klart vælger side i debatten om gymnasieskolens formål. En primær skillelinje i debatten handler om, hvorvidt gymnasiet skal markedsgøres: Have mere fokus på arbejdsduelighed, direkte arbejdsmarkedsrelevans, bruttonationalproduktvækst og markedslogikker. Hvor meget skal disse elementer veje i forhold til elementer som livsduelighed, kritisk-reflekteret personlighed, demokratisk dannelse og dannelse til etisk og socialt bevidst samfundsbyggende væsen?

Danske Gymnasier har klart valgt side: Foreningens fokus er på markedsgørelse af gymnasiet. I store helsidesannoncer i Politiken, Weekendavisen, Berlingske og Fyens Stiftstidende bringer Danske Gymnasier i slutdecember en tekst med det klare budskab, at markedet og danske virksomheders vækstbetingelser er under forandring, hvorfor gymnasierne også skal forandres: ”Der er brug for en ny uddannelse til en ny virkelighed,” står der. Denne radikale opfattelse af, at markedet skal diktere gymnasieskolens formål og indhold, får man bekræftet, hvis man på foreningens hjemmeside læser dens ”mission”, som er:
”At placere stx og hf centralt i et stærkt og sammenhængende uddannelsessystem, der uddanner alle unge med kompetencer, der matcher fremtidens kompetencebehov og dermed sikrer Danmarks fortsatte position som et konkurrencedygtigt samfund med stærk indre sammenhængskraft.”

Foreningens ideologi er klar: Unge mennesker går primært i gymnasiet for at tjene Danmarks konkurrenceevne. Foreningen er tilsyneladende uden blik for, at gymnasiets formål ikke er snæver markedsgørelse, men forberedelse til videre studier og almendannelse – at gymnasiets faktiske formål er at skabe et godt demokrati, det vil sige en samfundsorden, hvor ikke markedet, men oplyste og reflekterende borgere bestemmer, hvad der er godt for fællesskabet. Dette formål er heldigvis understreget i den nye gymnasiereform og af Merete Riisager, som senest har nedsat en gruppe, der skal sikre, at de nye læreplaner ikke glemmer gymnasiets formål.

Mange års markedsgørelse af gymnasiet møder nu stor politisk modstand!

In summa: Navnet Danske Gymnasier foregiver at repræsentere os alle, men foreningen er i sin ideologiske grund et neoliberalistisk foretagende, som straks bør skifte navn. Og gerne tilpasse sit værdigrundlag til gymnasiets værdigrundlag.

Jan Maintz
Virum Gymnasium

SVAR

Hver dag går lærere, pædagogiske ledere og rektorer på arbejde med et bestemt formål for øje: At danne og uddanne de unge bedst muligt og klæde dem på til deres videre færd i livet. Det er kernen i vores arbejdsliv.

Få diskussioner er præget af en så stor iver, som når vi på gymnasierne drøfter, hvordan vi danner og uddanner bedst. For tiden synes diskussionen imidlertid at bære præg af en vis skyttegravs­logik, hvor fornyelse åbenbart kan sættes lig med neoliberalisme og antidannelse. Sådanne skyttegravskrige er sjældent særlig retvisende eller frugtbare for den dialog, der er afgørende for udviklingen af vores praksis på gymnasierne.

Når Danske Gymnasier anklages for at være neoliberal og for at opfordre til en dyrkelse af vores elever som konkurrencestatens soldater, er det langt fra virkeligheden.

Sandheden er nok snarere en uenighed om gymnasiets forhold til samfundet, og hvordan eleverne rustes bedst muligt til den verden, de skal leve og videreuddanne sig i. Og måske dybest set om man opfatter verden af i morgen som grundlæggende anderledes end verden af i går. Det er Danske Gymnasiers stærke overbevisning, at vi er koblet globalt sammen på helt nye måder via digitale kommunikationsformer og den globale økonomi, og at der er behov for et moderniseret dannelsesideal, der kan rumme blandt andet bæredygtighed, det globale og det digitale. Unge skal i fremtiden begå sig begavet – både i den fysiske og i den digitale verden. Det skal vi i gymnasiet hjælpe dem med.

Der vil sikkert sidde nogen, der læser dette som udtryk for, at nu skal eleverne ikke længere have høj faglighed, læse Shake­speare eller lære grundlæggende matematiske færdigheder. Nu skal de ikke fordybe eller koncentrere sig. Men selvfølgelig skal de det. Vores mål vil altid være høj faglighed og gode studiekompetencer. Det skal blot ske i samspil med den tid, vi lever i, og i et gymnasium, der åbner sig for de livsvilkår og vidensformer, der forandres i takt med samfundet.

Vi ser hver dag lærere møde elever med et stort engagement og en stor åbenhed over for den verden og den tid, gymnasiet er en del af. Det skal vi holde fast i og bygge videre på. Omvendt kan vi ikke benægte, at der rundtom på skolerne er enkelte lærere, der hellere vil kigge bagud og forsøge at genetablere et gymnasium, der var engang. Men det ville være et tab. Vi må tro på, at vi kan fastholde og udvikle gymnasiets kvaliteter og faglighed i en form, der passer til den tid og det samfund, de unge skal være en del af.

Anne-Birgitte Rasmussen
Formand for Danske Gymnasiers bestyrelse