Coronakrisens pædagogiske udviklingsmuligheder

Der er et oplagt lærings- og udviklingsperspektiv i vores nuværende epidemiramte tilværelse. Landets undervisningsinstitutioner er lukkede, kirkerne er lukkede, sociale og traditionsrige fællesskaber er meget begrænsede, og grænserne i hele verden er lukkede. Vi er fysisk stængte, men digitalt mere vågne end vi nogen sinde tidligere har været. Verdens befolkning og danskerne i særdeleshed har i de sidste par måneder fået et digitalt kompetenceløft, som man tidligere ikke havde drømt om. Vi er som befolkning i gang med et kæmpe kursus i digitalkommunikation, hvis langtidsvirkning vi kan forvente os meget af. Det kan meget let vise sig, at den øgede digitale bevidsthed vil give Danmark en både kulturel og erhvervsmæssig konkurrencefordel i mange år fremover.

Meget undervisning og mødeaktivitet er blevet virtuelt. Videokonferencer er blevet hverdag for en stor gruppe danskere, digitale læringsmidler udnyttes til det yderst, og der eksperimenteres med mange forskellige måder at motivere og fastholde elever i en digital læringssituation. Socialt har specielt mange unge mennesker taget udfordringerne op og lever og mødes i dag på nettet på en måde, man aldrig har set før. Tidligere var det helt normalt at holde kontakt både socialt og fagligt gennem apps som Messenger, Instagram, Twitter og facebook, men ikke i den udstrækning eller med det engagement og den delagtighed, som mange erfarer over disse medier nu. I øjeblikket oplever vi et uforudsigeligt kvantespring ind i en digitale tidsalder, hvor vi mødes i tid uafhængigt af rum. Hvis vi er heldige, kommer vi til at se tilbage på foråret 2020 som det år, hvor vi blev løftet ind i en tid med stærkere ikke-rumlige sociale fællesskaber.

Meget af det som i øjeblikket foregår er en oversættelse af vores gamle pædagogiske praksis fra den fysiske verden til forskellige digitale platforme. Den gamle verden sættes på internettet på samme måde, som da vi for få år siden begyndte at lægge bøger og undervisningssessioner på nettet. I begyndelsen var det mini-foredrag, standart opgaver og bøger i pdf-format, som blev lagt ud. Det eneste egentligt nye var muligheden for en lettere distribution og i nogle tilfælde en mere asynkron undervisning, men prisen var i mange tilfælde en tilbagevenden til en mere tankpasser pædagogisk praksis. I dag er de bedre faglige internetmedierede undervisningssessioner sammenflettet med interaktive opgaver og umiddelbare referencer til andre steder på nettet; pdf’erne er blevet til i-bøger med links og forskellige interaktive aktiviteter, som udnytter flere af de muligheder nettet giver.
Denne udvikling mod internet-tænkte pædagogiske midler vil fortsætte i takt med, at en del af de tidligere former for undervisning vil blive opfattet som indre relevante, men noget vil vedblive, af den simple grund at noget fagligt stof vil vise sig at egne sig bedre til undervisning fra det 20 århundrede. Der vil også blive sat strøm til mange pædagogiske teorier, en del vil få nyt indhold, men grundideen vil sikkert i mange tilfælde forblive uændret. Undervisning vil stadig blive tænkt i kategorier som læringsrum, elevtyper, elevaktivering samt elevmotivering og variation i undervisningen, men nye måder at forholde sig til undervisningen på vil også blive udviklet. Vi har i årevis kæmpet med en digitalisering af eksamen, men en del af åbningen vil sikkert indebære en ændring i indholdet af ord som snyd og paratviden. Skoleformerne vil helt sikkert også ændre sig. Den traditionelle undervisning struktureret af klasser i adskilte rum på faste skemalagte tidspunkter vil blive modificeret til en skoleform, der bedre understøtter såvel en større lokalitetsmæssig fleksibilitet som en undervisning, hvor asynkron og synkron læring er tænkt ind på en helt ny måde.

Tilværelsen i coronatiden har været en af de mest udfordrende og anderledes tider, som mange mennesker har oplevet i deres arbejdsliv. Vi er fysisk isolerede men har fundet nye måder at være sociale på, “sammen hver for sig”. Mange er nervøse for deres økonomiske og erhvervsmæssige situation og nogle frygter for deres helbred. Der er mange udfordringer, og de er virkelige, relevante og alvorlige. Men der er også mange spændende, inspirerende og vigtige udviklingsperspektiver ved vores nuværende kollektive retreat. Den tidligere borgmester i Chicago og personalechef for Barack Obama, Rahm Emanue, formulerede tidens udviklingsmuligheder med citatet “Never allow a crisis to go to waste”. Citatet faldt i forbindelse med finanskrisen i 2008 og blev gentaget i marts i år med reference til Coronaepidemien. Heller ikke pædagogisk må denne krise ”go to waste”, men forhåbentlig kikstarte en udvikling og nytænkning der vil komme til at præge den pædagogiske diskussion i 20’erne.