Gymnasielærere og andre andre offentligt ansatte skal have fornyet overenskomsterne i år.

Corona og lærernes arbejdstidsaftale: Derfor er OK 21 vigtig for gymnasielærerne

Årets overenskomstforhandlinger ender sikkert langt fredeligere end i 2018. Men som gymnasielærer er årets forhandlinger alligevel spændende, ikke mindst på grund af coronasituationen og folkeskolelærernes nye arbejdstidsaftale.

Set udefra er alt igen, som det plejer, efter de dramatiske overenskomstforhandlinger i 2018. De historiske billeder fra Forligsinstitutionen og risikoen for en storkonflikt i Danmark for tre år siden bliver næppe gentaget i år.

Der er dog for for gymnasielærere alligevel god grund til at holde øje med årets overenskomstforhandlinger.

To ting kan få afgørende indflydelse på, hvordan overenskomstforhandlinger ender og dermed, hvordan løn- og arbejdsvilkårene for gymnasielærere bliver fremover: Coronaen og den nye arbejdstidsaftale for folkeskolelærerne. 

Coronasituationen har sendt dansk økonomi på en voldsom rutsjetur, som kun går nedad, og som ingen ved, hvor og hvornår ender. Det kan ikke undgå at få indflydelse på den helt store ramme, som afgør, hvad de offentligt ansatte skal have i løn, og hvad der derudover er råd til af forbedringer og projekter på det offentlige arbejdsmarked. 

Betydningen af coronasituationen for årets overenskomstforhandlinger vender vi tilbage til senere i artiklen. 

Lærerne har fået arbejdstidsaftale
Mens coronaen er en kæmpe “game changer” for hele samfundet, så er det på et noget lavere niveau også en stor forandring for overenskomstforhandlingerne i forhold til i 2018, at folkeskolelærerne fik en ny arbejdstidsaftale sidste år. Den aftale kan få indflydelse på resultatet af gymnasielærernes overenskomstresultat i år - med streg under kan, da intet er afgjort endnu.

Vi skal have et resultat på det her område for underviserne.

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Aftalen betyder blandt andet, at der skal være større transparens i planlægning af lærernes arbejdstid, at der skal være et forpligtende samarbejde på skolerne, og at der skal være et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.

Den nye arbejdstidsaftale afsluttede en betændt konflikt helt tilbage fra 2013 og afløste den såkaldte lov 409, som blev vedtaget af Folketinget i stedet for en reel overenskomst.

Den nye arbejdstidsaftale for lærerne spiller derfor også en naturlig rolle ved overenskomstforhandlingerne, hvor gymnasielærerne netop stiller krav om forbedringer i forhold til arbejdstidsaftalen fra 2013.

GL: Vi skal lade os inspirere af aftalen
Der bliver derfor skævet til og talt om den nye aftale i forhandlingerne mellem forhandlingsdelegationen for undervisere under Akademikerne, hvor Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) sidder med, og den nye Medarbejder- og Kompetencestyrelse.  

Den nye styrelse har overtaget opgaven fra Moderniseringsstyrelsen og er blevet lagt under Skatteministeriet i stedet for Finansministeriet.

GL mener, det er oplagt at lade sig inspirere af den nye arbejdstidsaftale for lærerne til at komme igennem med et af gymnasielærernes vigtigste krav, nemlig at styrke et forpligtende lokalt samarbejde om lærernes arbejdstid og sikre, at der er mere åbenhed og indflydelse på planlægningen af arbejdsopgaver og tid. 

Formand for GL Tomas Kepler har sammen med formand for Akademikerne Lars Qvistgaard plus andre repræsentanter gennemført det første forhandlingsmøde - som i øvrigt foregår virtuelt over Zoom - med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

“Vi skal have et resultat på det her område for underviserne. Den nye arbejdstidsaftale for lærerne indeholder det, som inden for rammerne af den nuværende overenskomst kan være svaret på en række af de problemstillinger, vores medlemmer oplever. For eksempel at der er transparens og et mere forpligtende samarbejde på individuelt og kollektivt plan hele vejen fra før skoleårets start og frem til sidst, når arbejdet skal gøres op. De nuværende regler har klart vist sig utilstrækkelige som et værn mod ugennemsigtige og urimelige arbejdsforhold, og flere og flere medlemmer mister troen på, at overenskomsten kan støtte dem,” siger Tomas Kepler.

Aftale skal ikke kopieres
Han efterlyser ikke, at læreraftalen bliver lagt ud i kopimaskinen og derefter underskrevet som en ny overenskomst for gymnasielærere og andre akademiske undervisere i staten.

“Det vigtigste er at finde et resultat, som skaber en større transparens i forhold til arbejdstid og som kan styrke samarbejdet ude på skolerne i forhold til at planlægge arbejdet og dermed også skabe et bedre arbejdsmiljø, bedre arbejdspladser, bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og bedre undervisning for eleverne,” siger Tomas Kepler, som peger på, at den nye lærerarbejdstidsaftale også i højere grad inddrager tillidsrepræsentanten i det forpligtende samarbejde på skolen.

Forhandlingerne er i gang, og der er planlagt et nyt møde 2. februar, og der kan eventuelt lægges et nyt møde i kalenderen. Som skrevet foregår forhandlingerne virtuelt, og det er næppe nogen fordel.

“Det er sværere at fornemme modparten i en virtuel forhandling, og det er en ulempe, når man skal gå i detaljen og vurdere, hvor der er muligheder. Jeg tror, der er en bekymring for, at det har en negativ indflydelse på at lande et resultat. På den anden side er der en stålsathed fra vores side på, at vi også skal kunne forhandle på trods af corona,” siger Tomas Kepler.

“Det ser svært ud” 
Det er næsten en kliche i en forhandlingssituation at sige, “det ser svært ud.” Og Tomas Kepler undlader da heller ikke at bruge ordene i forhold til at lande en overenskomst som giver forpligtende samarbejde og øget åbenhed om arbejdstiden ude på skolerne.

Skatteminister Morten Bødskov (S), som nu står i spidsen for overenskomstforhandlingerne for staten, brugte ord som dialog og respekt i forhold til et nyt samarbejde med de offentligt ansatte i forbindelse med oprettelsen af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Underforstået, nu skulle der andre boller på suppen i forhold til det konfliktfyldte og giftige klima, der over år var opstået mellem Moderniseringsstyrelsen og forhandlerne for det statsansatte og som kulminerede i 2018.

Ifølge Tomas Kepler har den nye styrelse dog indtil videre ikke ligefrem omfavnet ideen om at lave en ny aftale for gymnasielærerne som afløser for arbejdstidsaftalen i 2013.

“Vi oplever indtil videre ikke, at den nye styrelse udlever regeringens ord om et nyt samarbejde og om at være i øjenhøjde med de offentligt ansatte. Det ser tungt ud nu, men vi er stadig i gang med at forhandle, og vi skal have et resultat,” siger Tomas Kepler.

Selv om der står, hvornår man skal samarbejde og om hvad, så er det ikke en garanti for, at samarbejdet er godt.

Hanne Pontoppidan, formand
Uddannelsesforbundet

Lærere i staten har fået ny aftale
På en række statslige arbejdspladser, hvor GL´s medlemmer også arbejder, fik underviserne i begyndelsen af januar en ny arbejdstidsaftale, som svarer til den, folkeskolelærerne fik i 2020. Det drejer sig om lærere på erhvervsskoler og VUC, som hører under Uddannelsforbundet, og som også har arbejdet under lov 409 siden 2013.

Formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan vil ikke give karakterer til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen efter forhandlingerne eller lave sammenligninger med Moderniseringsstyrelsen.

Hun siger dog: “For os var det afgørende, at der fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen blev givet udtryk for, at vi i fællesskab skal have en anden kultur på skolerne, og at vi sammen skal understøtte samarbejde. Styrelsen gav udtryk for, at den vil være med til at formidle og understøtte den nye aftale lokalt. Det er afgørende for os i forhold til at være med i det projekt,” siger Hanne Pontoppidan. 

Selv om den nye arbejdstidsaftale indeholder et forpligtende samarbejde ude på skolerne, er det i sig selv ingen garanti for, at samarbejdet lokalt er godt, som hun understreger.

“Selv om der står, hvornår man skal samarbejde og om hvad, så er det ikke en garanti for, at samarbejdet er godt. Implementeringen af den nye aftale lokalt er derfor afgørende,” siger hun.

Og det er også derfor, Hanne Pontoppidan vil vente med at bedømme om den nye Medarbejder- og Kompetencestyrelse  er en succes. Styrelsen skal med andre ord være med til at løfte aftalen ude lokalt.

Lad alle lærere få glæde af aftale
Tomas Kepler mener, at den nye aftale for lærere på erhvervsskoler og VUC er et godt argument for, at GL’s medlemmer også bør få en ny arbejdstidsaftale.

“Det er mere end bizart, hvis man ikke vil reparere på overenskomsten med det samme forpligtende samarbejde, som man nu har sagt ja til for andre lærergrupper, og som i øvrigt ikke vil koste arbejdsgiverne noget,” siger han.

Coranaen vil helt sikkert påvirke resultatet, og rammen vil nok bliver smallere, end man kunne ønske sig.

Nana Wesley, arbejdsmarkedsforsker
Københavns Universitet

Hvad skal vi have i løn?
Lige meget hvordan forhandlingerne ender for gymnasielærerne og underviserne i staten under Akademikerne, så vil der sideløbende blive forhandlet en aftale for alle statsansatte, som sikrer deres løn i de kommende år.

Disse forhandlinger, som føres mellem de statsansattes fællesorganisation CFU og Medarbejder- og kompetencestyrelsen med skatteminister Morten Bødskov i spidsen, bærer som skrevet præg af coronasituationen.

“Lønudviklingen for de offentligt ansatte er afhængig af lønudviklingen på det private arbejdsmarked, og den er noget mere usikker i år, end den plejer at være på grund af corona,” siger Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

Det er den såkaldte reguleringsordning, som sikrer, at offentligt ansatte ikke pludselig stiger mere i løn end i det private, men heller ikke sakker bagud.

I 2020, før coronaen blev en del af den danske hverdag, landede parterne på det private arbejdsmarked en overenskomst, som sikrede de ansatte pæne lønstigninger, og dansk økonomi havde ikke set bedre dage end før finanskrisen.

Økonomien er gået i stå
Men da lønnen i det private i høj grad afgøres på arbejdspladserne og derfor hurtigt tilpasser sig op- og nedture i økonomien, så har coronaen haft negativ indflydelse på de forventede lønstigninger i det seneste år. Den nye britiske coronavariant og de nuværende nedlukninger af samfundet har skabt endnu mere usikkerhed. 

Nana Wesley Hansen fortæller, at det for parterne nu handler om at finde en balance, hvor de offentligt ansattes løn ikke overstiger de privatansattes for meget og derfor senere skal efterreguleres negativt, men ikke bliver så lav, at reallønnen ikke sikres. 

“Coranaen vil helt sikkert påvirke resultatet, og rammen vil nok bliver smallere, end man kunne ønske sig,” siger Nana Wesley Hansen.

Ekspert: Det ender nok fredeligt
Til gengæld har hun svært ved at forestille sig, at årets overenskomstforhandlinger vil ende lige så dramatisk som i 2018.

For det første peger hun på, at regeringen har oprettet Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til at forhandle med de statsansatte i stedet for Moderniseringsstyrelsen.

“Der er kommet nye boller på suppen, og regeringen gjorde meget ud af at tale om respekt og tillid til de offentligt ansatte, da den trådte til,” siger Nana Wesley Hansen.

Hun mener dog heller ikke, at de offentligt ansattes organisationer ønsker at komme ud i en konflikt ved årets overenskomstforhandlinger.

“Konflikt er altid en mulighed, men denne gang går parterne efter en fredelig løsning. De ansatte har ikke stort incitament til at strejke og gå i konflikt i en krisesituation, som det danske samfund og økonomi befinder sig i på grund af corona,” siger Nana Wesley Hansen.