Bioteknologi og kompetencer
Bioteknologi er et af de nye fag i gymnasierækken og det er samtidig et meget populært fag.
Vi skal derfor passe godt på det, og mit indlæg her er da også primært rettet med samtlige rektorer på de danske gymnasier.
Bioteknologi vælges i en studieretning som indbygget giver eleverne Mat A, Ke B, Bi B, Fy B og Bioteknologi på A niveau.
Underviserne i bioteknologi skal alene eller, hvis der er to om at varetage undervisningen have uddannelsesmæssige kompetencer (f.eks. kandidateksamen) i kemi og biologi, idet eleverne i forbindelse med undervisningen i bioteknologi skal løftes til kemi B og biologi B.
Når nu det for at undervise kræves, at underviserens kompetencer er på nævnte niveau, kan det undre, at visse rektorer indstiller undervisere, der blot er kompetente i det ene fag til at kunne varetage Censor arbejde i bioteknologi – såvel ved SRP og ved den skriftlige eksamen. (Bemærk min undren, der er i tråd med AT !).
Da SRP og eksamenskaraktererne er af stor betydning for eleverne (3 karakterer ialt), vil jeg med dette indlæg af hensyn til eleverne på det kraftigste opfordre samtlige rektorer til fremover kun at indstille de undervisere, der har hele den uddannelsesmæssige baggrund på plads.
Jeg vil naturligvis samtidig opfordre de undervisere, der ikke har de fornødne kompetencer til at afholde sig fra at varetage censorarbejde, de ikke er kompetente til.
Jeg tror heller ikke en underviser i tysk ville indstille sig selv som censor i engelsk, medmindre personen havde sin uddnnelsesmæssige baggrund på plads!
PFT
Mvh
Frank Rudolf Jacobsen
Lektor ved Bornholms Gymnasium (CABH)
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode