VUC: Den udvidede fagpakke på hf har for mange benspænd

Det er et forhindringsløb at komme på universitetet, hvis du tager en hf frem for at gå i gymnasiet.  Sådan lyder det fra to ledere på VUC. De kritiserer, at politikerne bag hf-reformen fra 2017 med den ene hånd gjorde det muligt at blive optaget på universitetet med en hf-uddannelse, men med den anden hånd i praksis gjorde det meget svært.

“Voksne, som ønsker at tage en lang videregående uddannelse stilles dårligere end de unge, som går i gymnasiet efter grundskolen. Principielt er det forkert at stille forhindringer i vejen for mennesker, som gerne vil have en lang videregående uddannelse, selvom de ikke er gået den lige vej gennem uddannelsessystemet,” siger rektor på HF og VUC Nord i Nordjylland Lene Yding.

Med gymnasie- og hf-reformen, som de første elever trådte ind i 2017, er den toårige hf blevet væsentligt forandret. Nu skal eleverne vælge professionsrettede fagpakker, som begynder på tredje semester, og som er målrettede mellemlange videregående uddannelser. Partierne bag reformen skabte også den udvidede fagpakke eller unifagpakken, som giver hf-elever adgang til universitetet. 

På papiret er det fint, men i praksis er det blevet sværere at komme på universitetet med en hf-uddannelse, understreger ledere fra VUC efter mere end fire års erfaring med reformen.  

“Det var godt, at politikerne gav voksne og unge mulighed for at komme på universitetet, men vi ønsker, at politikerne nu også i praksis gør det nemmere at tilrettelægge en hf-uddannelse, som giver adgang til universitetet. For eksempelvis den voksne, der nogle år efter grundskolen får lyst til at læse videre,” siger Lene Yding.

Gør det mere fleksibelt
Hvis en elev vælger den udvidede fagpakke på den toårige hf, begynder selve fagpakken først på tredje semester. Det giver et fagligt meget komprimeret forløb det sidste år. 

“Du får virkelig mange timer og meget komprimeret undervisning på andet år med lange dage. Derfor ville det være bedre, hvis vi kunne få lov til at indlede den udvidede fagpakke tidligere, så vi kunne fordele undervisningen ud over længere tid,” siger Lene Yding.

På HF og VUC Nord i Aalborg er der nok elever til at oprette den udvidede fagpakke i år.

Derimod er der flere, som vælger at tage den udvidede fagpakke som et supplerende overbygningsforløb (SOF). Det betyder, at de i juni afslutter deres hf-eksamen med en af de almindelige fagpakker, HF og VUC Nord tilbyder, og derefter begynder på en supplering af deres hf-uddannelse. 

“Det burde være sådan, at man kan tage en udvidet fagpakke som en to en halv årlig uddannelse uden afbrydelse og med en større sammenhæng i fagene,” siger Lene Yding.

Unødige sten på vejen 
KVUC i København er en af de største udbydere af hf i Danmark. Rektor Anita Lindquist mener, at vilkårene for at tage den udvidede fagpakke er for dårlige, og hun efterlyser, at politikerne igen ser på reglerne.

“Vi har brug for, at de voksne og unge, som ikke er gået den direkte vej fra grundskole til ungdomsuddannelse, også kan tage en uddannelse, som giver adgang til universitetet uden unødige sten på vejen,” siger Anita Lindquist.

Hun er enig med Lene Yding i, at, hvis eleverne vælger at tage den udvidede fagpakke på den toårige hf, så bliver det et meget komprimeret undervisningsforløb, da den udvidede fagpakkeindeholder 250 ekstra undervisningstimer.

“Det betyder undervisning til klokken 17 næsten hver dag. Det er et hårdt ridt, og eleverne har for eksempel ikke tid til et studiejob ved siden af. Det er kun for de få,” siger Anita Lindquist, som derfor foreslår, at VUC kan begynde på de udvidede fagpakker tidligere – enten på 1. eller 2. semester.

“Så kan vi sprede fagene og undervisningen mere ud og skabe et meget bedre forløb på to år,” siger hun.

Mangler SU
Hvis eleverne vælger at tage et supplerende overbygningsforløb efter den ordinære 2-årige hf , så bliver de faglige udfordringer spredt mere ud, men til gengæld er der andre udfordringer for eleverne og uddannelsesinstitutionerne.

Overbygningsforløbet regnes for et nyt uddannelsesforløb og hører under bekendtgørelsen for gymnasial supplering Det betyder, at eleverne kun kan søge én måneds Statens Uddannelsesstøtte (SU) per faglige ”løft” plus en måned. Et typisk SOF-forløb indeholder to løft, hvilket giver mulighed for SU i tre måneder. En elev, som slutter den toårige hf i juni og ønsker at fortsætte direkte med SOF efter sommerferien, får ikke SU i juli og august og heller ikke eksamensperioden i december og januar.

“Det er et benspænd for kursisterne, at de ikke kan få SU i tre-fire måneder under en uddannelse, som reelt tager to et halvt år,” siger Anita Lindquist, som mener, at reglerne bør ligestilles med andre gymnasiale uddannelser.

Hun fortæller også, at SOF giver logistiske problemer for VUC’erne. SOF kører som skrevet under bekendtgørelsen for gymnasial supplering, og her er forløbene korte /komprimerede 12-ugersforløb og mere intensive end på hf-enkeltfag. Det betyder ifølge Anita Lindquist i praksis, at det er umuligt at samlæse SOF med hf enkeltfag, hvilket ellers kunne gøre det nemmere at oprette hold i de enkelte fag.

“Reglerne betyder, at det reelt set kun er i de større byer, at der er volumen til at oprette hold på overbygningsforløbet,” siger Anita Lindquist. 

Hun foreslår derfor, at politikerne laver om på reglerne og gør det muligt at tage det supplerende overbygningsforløb som en halvårlig fuldtidsuddannelse med ret til fuld SU. 

Kan trække gennemsnittet ned
Anita Lindquist peger også på, at elever som vælger at tage den udvidede fagpakke som supplerende overbygning, ikke kan forbedre deres eksamensgennemsnit, men tværtimod forringe det. Det skyldes, at genberegningsreglerne for gymnasial supplering, er, at man ikke kan forbedre sit adgangsgivende gennemsnit. 

Anita Lindquist mener, det er forkert, at hf’erne, som skal konkurrere med studenter fra gymnasierne om studiepladser, stilles ringere.

“Hf’erne har brug for en SOF for at få adgang til de lange videregående uddannelser, og det er derfor uhensigtsmæssigt, at deres eksamensresultater for SOF-fagene ikke indgår på lige fod med øvrige fag i hf-eksamen, men derimod kun kan komme dem til ugunst,” siger hun.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ingen kommentarer, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.