Vrede og bekymring over nyt tiltag: “Det er en spareøvelse”

Fremover kan gymnasielærere og skoler ikke længere ringe eller maile direkte til ministeriets fagkonsulenter, når de har spørgsmål. Kritikken hagler nu ned over det nye tiltag.

Bodil Aase Frandsen Schmidt

• Forperson for Engelsklærerforeningen for STX og HF.

”Det er en markant forringelse af adgangen til fagkonsulenternes faglige indsigt. Det kommer til at gå ud over kvaliteten af undervisningen,” siger Bodil Aase Schmidt Frandsen, der er forperson for Engelsklærerforeningen for STX og HF og til daglig underviser på Esbjerg Gymnasium og HF.

Når den direkte kontakt mellem lærer og fagkonsulent forsvinder, mister begge parter noget afgørende, mener Bodil Aase Schmidt Frandsen.

”Lærerne mister hurtig og kvalificeret sparring i spørgsmål om læreplaner, vejledninger og faglige fortolkninger, og fagkonsulenterne mister vigtig viden om, hvad der rører sig i fagene, hvilke spørgsmål, udfordringer og behov der opstår i praksis, og hvor læreplaner og vejledninger måske kræver en præcisering,” siger hun.

Ét telefonummer og én mail
Tidligere har lærere og skoler kunnet kontakte fagkonsulenterne direkte, men fra 1. september har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som hører under Børne- og Undervisningsministeriet, ændret proceduren for henvendelser.

Nu er der kun ét hovedtelefonnummer og én mailadresse til styrelsens nye informationsenhed, der kan benyttes. Telefontiden er tirsdag og torsdag klokken 9-12.

”Hvilken lærer har tid til at sidde i telefonkø på det tidspunkt? Det bliver sværere at få et kvalificeret svar,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Flere faglige foreninger er bekymrede og frustrerede.

”Jeg er superkritisk over for det her. Fagkonsulenterne skal være med til at sikre kvaliteten af undervisningen i gymnasiet. Det kræver, at de er i en tæt dialog med lærerne, men den svækker man nu alvorligt,” siger Rasmus Tranegaard Andersen, der er forperson for Foreningen af lærere i samfundsfag og lærer på Aarhus Katedralskole.

Han er ikke i tvivl om, at det får konsekvenser.

”Fagkonsulenterne får mindre viden om sektoren. Det kommer til at gå ud over kvaliteten af undervisningen. Hvordan kan det være i STUK’s interesse?”

Også i Matematiklærerforeningen for HTX og EUX ærgrer man sig.

”Det er frustrerende, at vi ikke længere kan kommunikere direkte med fagkonsulenten. Der er netop sket ændringer i matematikfaget, og derfor er der jo spørgsmål og behov for opklaringer,” siger formand Mette Bendix Lomholt, der underviser på HTX Roskilde.

Lange svartider
Uanset om man kontakter STUK på mail eller telefon, bliver man mødt af medarbejdere i styrelsens nye informationsenhed, der enten besvarer henvendelsen eller sender den videre til Center for Ungdomsuddannelser, hvor det vurderes, hvem der skal svare.

Rasmus Tranegaard Andersen

Forperson for Foreningen af lærere i samfundsfag.

”Hvem er det, der vurderer henvendelserne i første omgang og eventuelt også svarer? Er det studentermedarbejdere, fuldmægtige eller nogle helt tredje? Det er uklart, men det er jo helt afgørende for, om både vurderinger og svar er kvalificerede,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Et spørgsmål kan stadig ende hos fagkonsulenterne og blive besvaret. Men i de faglige foreninger frygter man, at de fleste spørgsmål aldrig vil nå så langt. Og samlet set vil den nye struktur betyde mindre dialog, flere ukvalificerede svar og lange svartider, lyder kritikken.

”Hvorfor skal der puttes et ekstra led ind? Jeg er med på, at der i perioder kommer mange spørgsmål til fagkonsulenterne, men det arbejde, de har leveret, har set fra min stol været fremragende,” siger Rasmus Tranegaard Andersen.

Mange vil give op
Ikke mindst udsigten til lange svartider vækker bekymring.

”Der kan jo ende med at gå lang tid, før man får et svar. Men når man som lærer kontakter fagkonsulenten, er det jo typisk, fordi man har behov for en afklaring her og nu,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Mette Bendix Lomholt er enig.

”Når man står med konkrete fagtekniske spørgsmål i forbindelse med eksamen, og hvor situationen opstår lidt akut, har det fungeret godt at kunne få en afklaring over telefonen,” siger hun.

Den nye struktur vil i praksis betyde, at mange lærere helt vil opgive at søge afklaring hos STUK, vurderer de faglige foreninger. Det kan få fortolkninger af læreplaner og vejledninger til at flytte ud i tilfældige fora, for eksempel på Facebook.

Mette Bendix Lomholt

• Forperson for Matematiklærerforeningen for HTX og EUX.

”De fleste fag i gymnasiet har deres egen Facebook-gruppe, men de kan godt udvikle sig til ekkokamre, hvor man bliver enige om en fortolkning af et punkt i læreplanen eller vejledningen, som faktisk er skæv,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt og tilføjer:

”I Facebook-grupperne får de højst råbende hurtigt definitionsmagten, men hvem siger, at de er de mest kvalificerede?”

Spareplan og øget kontrol
STUK måtte sidste år sige farvel til en stor gruppe medarbejdere, svarende til cirka 70 årsværk, som led i besparelser på den statslige administration, og inden sommerferien var styrelsen igennem endnu en fyringsrunde.

I de faglige foreninger er man ikke i tvivl om, at den nye struktur er en spareøvelse. Men det burde STUK så i det mindste stå ved og melde klart ud, mener Bodil Aase Frandsen Schmidt. Hun er vred over, at styrelsen i deres nyhedsbrev kalder tiltaget en ”ny forenklet indgang”.

”De får det til at lyde som om, at det er en forbedring, men reelt er det det stik modsatte,” siger hun.

Den nye struktur handler dog ikke kun om økonomi, vurderer Rasmus Tranegaard Andersen. Hans indtryk er, at STUK med den nye praksis også har ønsket en strammere kontrol og styring af fagkonsulenterne.

”Det er desværre den udvikling, vi har set i flere år i forhold til fagkonsulentens rolle. Fagkonsulenterne kommer mere og mere til at stå som nogle marionetdukker,” siger Rasmus Tranegaard Andersen.

Gymnasieskolen har bedt STUK om at forholde sig til kritikken, men styrelsen er ikke vendt tilbage inden deadline på artiklen. Gymnasieskolen følger op.