Viborg-lærere tvivler på effekt af fælles forløb

Flere fælles undervisningsforløb og nye måder at rette opgaver på.

Det er nogle af de nye tiltag på Viborg Katedralskole. Ikke fordi lærerne synes, at det er en fantastisk idé, men fordi nedskæringerne betyder, at de skal undervise mere og dermed har kortere tid til at forberede sig.

”Det er ledelsen, der har besluttet, hvor meget der skal spares på forberedelsen og undervisningen, og så har faggrupperne fået indflydelse på, hvordan det reelt skal gøres,” fortæller Rikke Møller Schmidt, som underviser i dansk og samfundsfag.

Sammen med sine to kolleger, Tina Jacobsen og Jan Hupfeldt Nielsen, holder hun en kort pause, inden den står på vejledning af 2.g’ere, der arbejder på deres studieretningsprojekt.

”Selve processen har været udmærket. Ledelse og lærere har været enige om, at det var faggrupperne, der bedst kunne finde ud af, hvor det ville gøre mindst ondt at spare,” fortæller Jan Hupfeldt Nielsen, der underviser i dansk, italiensk og spansk.

Skolens lærere tog hul på arbejdet i sidste skoleår. Ligesom landets øvrige gymnasier skal Viborg Katedralskole frem mod 2020 spare to procent om året som en del af det såkaldte omprioriteringsbidrag. I år skal skolen i alt spare omkring seks millioner kroner.

”Alle faggrupper har taget opgaven på sig og er gået ind i diskussionen,” fortæller Tina Jacobsen, der er samfundsfags- og historielærer.  

Ud over at skære på selve undervisningen sparer skolen i år blandt andet også på bemandingen af studieture, efteruddannelseskurser og forældrekonsultationer.

Engagement daler
I mange af faggrupperne har man lavet fælles forløb, så lærerne ikke skal forberede sig så meget. Men efter et halvt år med de nye fælles forløb er de tre lærere skeptiske. De frygter, at det forringer kvaliteten af undervisningen, og de tvivler på, om der overhovedet er nogen tidsmæssig gevinst.

”Hvis jeg bruger et forløb, jeg ikke selv har udtænkt, forbereder jeg mig ofte lige så lang tid som normalt. Desuden synes jeg, det er mindre motiverende at skulle undervise, når jeg ikke selv har udtænkt og planlagt undervisningen,” siger Rikke Møller Schmidt.

Tina Jacobsen nikker.

”Det går ud over ens engagement, og brænder man ikke for sagen, får man ikke eleverne med. Det er lærerens interesse for stoffet, der skaber en god time,” siger hun.

Desuden er der nogle fag, der også tidligere har brugt fælles forløb, for eksempel har dansklærerne i flere år kørt efter den samme skabelon i grundforløbet, påpeger Jan Hupfeldt Nielsen.

”Så der kan man ikke hente alverden af tid,” siger han.

Bedst i 1.g
Lærerne har også måttet erkende, at fælles forløb passer bedre til nogle fag end andre. De fag, der ikke gør brug af fælles forløb, har skullet finde andre steder at skære.

”Fælles forløb er for eksempel svært at bruge i samfundsfag, hvor kravet om aktualitet er stort. Jeg kan ikke bare hive et forløb fra sidste år op af skuffen, hvis der lige er kommet en kontanthjælpsreform, for så skal den jo tænkes ind i undervisningen,” siger Tina Jacobsen.

For nye lærere kan fælles forløb dog godt være en gevinst, erkender de tre lærere, der også er enige om, at fælles forløb egner sig bedst til 1.g.

”I 2.g og 3.g bliver det meget svært. Alle klasser udvikler sig forskelligt og har brug for noget forskelligt,” siger Jan Hupfeldt Nielsen.

Rikke Møller Schmidt er enig:

”I 2.g og 3.g laver vi jo typisk forløb rettet efter, hvad den enkelte klasse synes er interessant. De har forskellige studieretninger, forskellige personligheder. Nogle gange er der en elev, der har en idé til noget, som man griber og arbejder videre med. Den mulighed mister man.”

Retter ikke alle fejl
Lærerne på Viborg Katedralskole er også begyndt at rette skriftlige opgaver på nye måder – igen for at spare tid. En af metoderne er fokuseret retning, hvor man ikke retter alle fejl, men i stedet fokuserer på et bestemt område, for eksempel noget indholdsmæssigt, hvordan man laver gode afsnit eller skriver på en argumenterende måde.

Andre gange retter eleverne hinandens opgaver ud fra en retteskabelon.

Men også her er lærerne tvivlende.  

”Fokuseret retning kan hjælpe eleverne til at få et mere fokuseret blik på problemerne og dermed gøre det bedre, og det kan også have stor værdi at lade eleverne rette hinandens opgaver af og til. Men når man er tvunget til at gøre det langt det meste af tiden, så er det en forringelse,” siger Jan Hupfeldt Nielsen.

Eleverne bliver også oftere bedt om at lave afleveringer i par eller grupper i stedet for enkeltvis.  

”Personlig respons er motiverende, og det kommer der til at mangle,” siger Jan Hupfeldt Nielsen, og Rikke Møller Schmidt tilføjer:

”Der er ingen tvivl om, at eleverne på det her område lægger mærke til besparelserne.”

Frygter flere stressramte
Claus Dithmer er tillidsrepræsentant på Viborg Katedralskole. Han byder på en kop kaffe på lærerværelset med udsigt til en grå og diset januarhimmel. Hans syn på fremtiden er også noget mørkt.

”Jeg frygter, at nedskæringerne går ud over kvaliteten af undervisningen. Det er ikke det, vi ønsker, men det kan blive realiteten,” siger han.

Claus Dithmer fortæller, at skolen bruger planlægningstal, som bygger på den gamle overenskomstfaktor. I det her skoleår er der skåret omkring seks procent af lærernes tid til det enkelte hold.

”Det presser lærerne. Derfor har vi været tvunget til at gøre et eller andet,” siger Claus Dithmer om baggrunden for de fælles forløb og nye rettemetoder.  

Han er godt klar over, at nogle faggrupper ikke er positivt stemt over for de fælles forløb, og at andre har det svært med de nye rettemetoder.  Selv er han også lidt skeptisk. Alligevel kalder han det for ”den bedste løsning” her og nu.

”Jeg kan ikke se andre løsninger. Nu gør vi os nogle erfaringer og videreudvikler på tingene. Det er ingen løsning bare at fortsætte med at gøre, som vi plejer, for så vil flere gå ned med stress,” siger Claus Dithmer.

”Fantastisk arbejde”
Ifølge rektor på Viborg Katedralskole Helge Markussen er det ikke til at komme uden om selve undervisningen, når der skal spares så meget, som der skal i år.

”Vi har sparet på alle skolens konti, men da vi bruger 85 procent af vores budget på lærerlønninger, er vi desværre også nødt til at skære der,” siger Helge Markussen, mens han sidder over medisterpølse og stuvet hvidkål fra dagens frokostbuffet på lærerværelset.

I sidste skoleår gik tre lærere på pension. Deres stillinger er kun delvist blevet genbesat.

Viborg-rektoren roser lærerne for den måde, de er gået ind i arbejdet med nedskæringerne på.

”Selvfølgelig har det været frustrerende for lærerne at skulle ændre på den praksis, som har fungeret. Men det er nødvendigt, og jeg synes, at de har gjort et fantastisk stykke arbejde.”

Han understreger, at de tre læreres skeptiske holdning til fælles forløb ikke er dækkende for alle lærere og faggrupper.

”Jeg hører også faggrupper, som oplever, at de fælles forløb giver god mening, og især for yngre lærere kan der være en tidsmæssig gevinst,” siger Helge Markussen, der dog erkender, at fælles forløb egner sig bedre til nogle fag end andre.

Heller ikke de nye rettemetoder behøver at betyde dårligere feedback. Tværtimod, mener han.

”Fra forskning ved vi, at flertallet af elever faktisk får mere ud af at arbejde med skriftlige opgaver på nye måder og få feedback på nye måder – i stedet for de klassiske røde streger,” siger Helge Markussen.

Når det er sagt, deler han alligevel lidt af lærernes bekymringer for, om der samlet vil ske en kvalitetsforringelse.

”Selvfølgelig er jeg bekymret for det. Men vi vil gøre alt for at blive ved med at være en skole, hvor eleverne lærer rigtig meget,” siger Helge Markussen.