Hvis nedgangen fortsætter, vil der ikke ikke være en VUC-sektor med afdelinger i de små byer om to, tre, fire år.
Formand for Danske HF og VUC Pernille Brøndum mener, det er bydende nødvendigt, at VUC får ekstra økonomisk støtte på næste års finanslov.
Regeringen fremlagde i går, onsdag, forslag til næste års finanslov. Voksen- og efteruddannelserne AMU, som typisk drives af VUC, og TAMU får i alt 30 millioner kroner til næste år, foreslår regeringen.
Derimod er der ikke ekstra penge til hf-enkeltfag, som er en af de største aktiviteter på VUC.
“Pengene forslår som en skrædder i helvede,” lyder det fra Pernille Brøndum om finanslovsforslaget.
“Vi er ved at kæntre og har brug for en helt anden redningsplan,” siger hun, og nævner, at alene Nordvestsjællands HF og VUC, hvor hun selv er rektor, kan se frem til et underskud på fire millioner kroner i år.
Vi er ved at kæntre og har brug for en helt anden redningsplan.
“VUC ender med at være forbeholdt de store byer, hvis der ikke sker noget,” siger hun.
Elevaktiviteten er faldet og falder voldsomt på VUC blandt andet på grund af den lave ledighed og højkonjunkturen i Danmark.
Da Nicolai Wammen onsdag fremlagde finanslovsforslaget i rentekammeret i Finansministeriet var to af de mest brugte ord, der kom ud af finansministerens mund: “inflation” og “stram”.
De penge, der er til rådighed, mener vi, skal prioriteres skarpt på sundhedsvæsenet, herunder psykiatrien og på ældre.
Inflationen er historisk høj, og det betyder, at regeringen mener, det er nødvendigt at bremse op for dansk økonomi. Derfor er der tale om en stram finanslov, gentog Nicolai Wammen flere gange under pressemødet.
“De penge, der er til rådighed, mener vi, skal prioriteres skarpt på sundhedsvæsenet, herunder psykiatrien og på ældre,” sagde Nicolai Wammen.
Gymnasieskolen.dk spurgte på pressemødet finansministeren om, hvorfor regeringen ikke investerer mere i VUC, som er i så alvorlig en krise.
“Der er mange områder, som vi gerne vil prioritere, men jeg er også nødt til at sige, at når vi udviser stor ansvarlighed og ikke vil puste til inflationen, så vil der være færre penge til næste år, end der plejer,” sagde Nicolai Wammen.
Regeringen foreslår dog også at afsætte 170 millioner kroner til næste år til den forberedende grunduddannelse FGU, som er målrettet unge under 25 år, der ikke har taget en ungdomsuddannelse.
Nicolai Wammen understregede også, at regeringen ifølge ham bredt har investeret i uddannelse i de senere år, men næste års finanslov bliver stram.
Fra FGU til VUC
Pernille Brøndum glæder sig over, at FGU bliver styrket.
“Det er der også brug for. Men mange af de unge, som går på FGU, vil ofte bagefter læse videre på VUC, og så nytter det jo ikke noget, at VUC i de mindre byer om nogle år ikke er der,” siger hun.
På 24 VUC-afdelinger ud af de 67, der findes i Danmark, er der nu under 100 årskursister.
Ifølge Pernille Brøndum er det kritisk, når en VUC-afdeling har under 100 årskursister.
“Så giver afdelingen underskud og bliver betalt af, at der er en større afdeling på samme VUC. Men det er jo ikke holdbart i længden,” siger Penille Brøndum.
Vi har brug for, at regeringen gør mere her og nu, hvis vi ikke skal se VUC-afdelinger lukke på stribe i de kommende år.
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler er også stadig bekymret for VUC efter regeringens forslag til næste års finanslov.
“Det er selvfølgeligt rart, at der uddeles nogle penge til AMU på VUC, men det er jo slet ikke nok til at redde VUC ud af den store krise, som sektoren befinder sig i. Vi har brug for, at regeringen gør mere her og nu, hvis vi ikke skal se VUC-afdelinger lukke på stribe i de kommende år,” siger Tomas Kepler.
Før sommerferien lukkede VUC-afdelingen i Greve syd for København, og næste forår er det slut med undervisning på afdelingen Søndersø på Nordfyn.
Det forventes, at aktiviteten på hf-enkeltfag falder med 18 procent på VUC i den første halvdel af 2022, og det kommer oveni en konstant nedgang af elever siden 2018.
Gymnasierne skal betale
Ifølge regeringens forslag skal reserven til FGU, AMU med videre på i alt 230 millioner kroner til næste år blandt andet finansieres af en besparelse på markedsføringsudgifterne på de gymnasiale fuldtidsuddannelser.
Med andre ord, gymnasierne skal være med til at betale for et løft af FGU og voksenuddannelse.
Tomas Kepler er mildest talt meget utilfreds med den manøvre.
“Gymnasierne modtager ikke taxametermidler til markedsføring, og derfor er det en skrivebordsøvelse at tage markedsføringsmidler fra skolerne. Det er en ren besparelse for gymnasierne, som i forvejen har sparet meget,” siger Tomas Kepler.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode