Valg til pensionskassen splitter

Tre fjerdedele af kandidaterne til AkademikerPensions bestyrelsesvalg, der gik i luften torsdag, er enten nuværende eller tidligere gymnasielærere.

Læs: Valg til milliardernes holdeplads

En del er således medlem af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Er det på den baggrund rimeligt, at GL’s formand stiller op som suppleant for en specifik kandidat – som foreningens samlede formandskab i øvrigt støtter og anbefaler at stemme på? Når nu GL i forvejen har en hovedbestyrelsesudpeget repræsentant i AkademikerPensions bestyrelse?

Nej, mener Peter Thellufsen Pedersen, som selv er kandidat til valget og GL-medlem og til daglig underviser i samfundsfag og historie på Aalborg Handelsskole. Han mener, der er tale om en urimelig forfordeling, som vil gøre det mere end almindelig svært for ham at blive valgt.

”Jeg skal jo hente mine stemmer blandt gymnasielærere. Når formanden så anbefaler en bestemt kandidat, som han tilmed stiller op som suppleant for, er det jo nærmest som endnu en udpeget repræsentant. GL har så travlt med at snakke medlemsdemokrati, men det føler jeg mig ikke ramt af her. Der er lidt kammerateri over det,” siger han.

GL-formand Tomas Kepler mener ikke, der er noget odiøst i, at han som medlem af pensionskassen kan stille op som suppleant, selv om han er formand for GL, eller at formandskabet og en stor del af hovedbestyrelsen aktivt støtter en kandidat, som står for en politik og strategi, GL’s ledelse hidtil har bifaldet. Der er sådan set ikke nyt, tværtimod er det også set før, påpeger han.

”Vi er altid interesserede i pensionskassens virke i GL, og søger selvfølgelig at præge den politisk. Det er vores opgave. Jeg mener så, at Poul Dalgaard en god kandidat, set i lyset af, at jeg kender hans personlige kvaliteter og at han står for en linie, som jeg kan genkende fra Egon Kristensen – som også har nydt opbakning, ikke bare fra mig, men fra GL. Jeg synes godt, jeg og andre medlemmer af GL’s hovedbestyrelse kan støtte en bestemt politik – og dermed kandidat – i pensionsspørgsmål. Det ville være forkert, synes jeg, hvis man som medlems af pensionskassen skulle være afskåret fra det, fordi man samtidig sidder i GL’s hovedbestyrelse,” siger Tomas Kepler.

Andre organisationer bruger formand eller næstformand til den udpegede post i pensionskassens bestyrelse. Er det ikke legitimt at spørge, hvorfor GL ikke gør det?

”Det er altid legitimt at stille spørgsmål, men den post er jo en del af konstitueringen i GL’s hovedbestyrelse, og der har vi ikke regler for, at posten kun må gå til en repræsentant fra formandskabet.”

Peter Thellufsen Pedersen synes dog, det er urimeligt, at politisk spil mellem listerne i GL’s hovedbestyrelse skal være styrende for så vigtigt et område som pension og de mange, mange milliarder kroner, det handler om.

”Hvorfor føler medlemmerne i GL’s hovedbestyrelse, at de er bedre til at træffe beslutninger om pensionsspørgsmål end foreningens interesserede medlemmer i øvrigt? Mig bekendt har ingen af dem særlig uddannelse på området. Jeg synes, det er en lidt arrogant holdning.”

Nyt tilbud med tre risikoprofiler
Stridens kerne i pensionsspørgsmålet er først og fremmest det såkaldte solidaritetsprincip. Altså at man bærer en kollektiv risiko og således også tager eventuelle slag kollektivt. Det er den strategi, AkademikerPension har fulgt, og som GL støtter. Kollektivet fremfor større individualisering.

Det er det, nogle af bestyrelsesvalgets kandidater – herunder Peter Thellufsen Pedersen – ønsker at ændre.

”Det virker for mig mere politisk end praktisk, at alle medlemmer skal have den samme risikoprofil. Det betyder, at unge som mig går glip af en masse penge, mens de, der er tæt på pensionen, risikerer at miste. Jeg vil påstå, at det er ideologisk betinget. Jeg mener, der burde være en langt mere aggressiv profil for de unge,” siger han.

Peter Thellufsen Pedersen forstår ikke, hvorfor man ikke selv kan vælge aktivfordeling (aktier versus obligationer) i AkademikerPension. Han har, siger han, diskuteret det med investeringsrådgiverne i pensionskassen, men han har her fået at vide, at hvis han vil ændre det, må han stille op til bestyrelsen.

I AkademikerPension mener man ikke, at kritikken er helt berettiget – og dog. For selv om det samlede afkast har været ganske godt set over de seneste mange år, hvilket placerer AkademikerPension i den bedste tredjedel, når man kigger på Finanstilsynets nøgletal, er det rigtigt, at der ikke har været alle de specifikke tilbud, Peter Thellufsen Pedersen ønsker, og som eksempelvis et selskab som PFA tilbyder. Det har blandt andet skyldtes, at der blandt AkademikerPensions medlemmer er ganske få, der gør brug af dem, og derfor er de ekstremt dyre.

Men der er ændringer på vej, som i højere grad vil tilgodese forskellige aldersgrupper, oplyser AkademikerPensions afgående formand Egon kristensen.

”AkademikerPension lancerer i 2022 en helt ny produktpakke, der giver det enkelte medlem større valgfrihed og mulighed for at vælge mellem tre forskellige risikoprofiler. Det gør vi, fordi der har været et ønske om at give medlemmerne flere individuelle muligheder i kollektivet.”