Selvom det britiske valg har fået mere mediebevågenhed, bød gårsdagen også på et andet vigtigt valg. Valget til MP Pensions bestyrelse.
Med 6431 stemmer fik gymnasielærer Maja Holm allerflest stemmer til bestyrelsesvalget, der sluttede i går. Hun er 33 år og underviser i kemi og bioteknologi på Stenhus Gymnasium i Holbæk.
Ud over Maja Holm bliver det Per Clausen og Ingrid Stage, som skal repræsentere pensionskassens 136.000 medlemmer, der består af gymnasielærere, magistre og psykologer.
Både Per Clausen og Ingrid Stage er genvalgt til bestyrelsen. De tre kandidater slutter sig nu til bestyrelsen, der består af ti medlemmer. De tre nye medlemmer sidder i bestyrelsen fra 1. januar 2020 til 31. december 2023. MP Pensions bestyrelse er sammensat på en måde, hvor der afholdes valg hvert andet år. Her vælges der på skift tre og to bestyrelsesmedlemmer.
19.849 af pensionskassens medlemmer har stemt siden den 21. november, hvor valget åbnede. Det er det højeste antal stemmedeltagere ved et bestyrelsesvalg i pensionskassen, oplyser MP Pension.
Det giver en stemmeprocent på 15,2 procent.
Tredje gymnasielærer i bestyrelsen
Med sine 33 år er Maja Holm med til at trække gennemsnitsalderen i MP Pensions bestyrelse ned. Netop sin alder lagde hun selv vægt på, da gymnasieskolen.dk i november talte med hende om kandidaturet.
Noget af det, der motiverer mig til at stille op, er, at jeg gerne vil have flere gymnasielærere repræsenteret i bestyrelsen.
Her lagde hun vægt på at få en bred repræsentation i bestyrelsen.
“Jeg kan repræsentere dem på min alder, der har 40 år tilbage på arbejdsmarkedet. Måske er det os, der burde være allermest engageret i, hvordan pensionspengene bliver investeret. Det er både 40 år til at spare op og få et afkast, men også 40 år til at gøre noget med pengene og sætte en retning på dem. Det er vigtigt,” sagde Maja Holm.
Maja Holm bliver den tredje gymnasielærer i MP Pensions bestyrelse.
“Noget af det, der motiverer mig til at stille op, er, at jeg gerne vil have flere gymnasielærere repræsenteret i bestyrelsen,” sagde Maja Holm til gymnasieskolen.dk i november.
Hele fem gymnasielærere var opstillet til dette års bestyrelsesvalg.
Halvdelen af bestyrelsens medlemmer er medlemsvalgte. Den anden halvdel er udpeget af Gymnasieskolernes Lærerforening, Dansk Psykologforening og Dansk Magisterforening og valgt på generalforsamlingen.
De nyvalgte bestyrelsesmedlemmers stemmetal
De øvrige kandidaters stemmetal
(K) står for kandidat, (S) står for suppleant.
Kilde: MP Pension
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode