Våbenkapløbet for at forhindre eksamenssnyd er begyndt

Solen skinner fra en skyfri himmel, og planlægningen til aftenens gallafest på Svendborg Gymnasium for alle 3.g’ere og 2. hf’ere er i fuld gang. Selvom det er en glædens dag, og tankerne blandt elever og ansatte primært går på gallatøj, festmiddag og lancier, er der bekymrede miner hos rektor Jesper Hasager Jensen på kontoret på første sal.

For efter gallafest følger årets eksamener, og selvom snyd altid har været en del af virkeligheden på et gymnasium, har en kombination af mange elevers entydige fokus på karakterer og nye muligheder med ChatGPT og kunstig intelligens øget udfordringen og dermed også nødvendigheden af at dæmme op for snyd.

”En stor del af vores elever er fuldstændig fokuseret på karakterer – ikke på det læringsmæssige eller indholdsmæssige. Det udfordrer os i dagligdagen, men også til eksamen. Mange klippe-klistrer og bruger ChatGPT for på den måde at opnå det bedste resultat. De vurderer risikofaktorerne ved at blive opdaget, og så bekræfter de hinanden i, at det er okay. Det bliver vi simpelthen nødt til at gøre noget ved,” siger Jesper Hasager Jensen.

Dygtigere uden snyd
For at minimere snyd har Svendborg Gymnasium – ligesom mange andre gymnasier – derfor besluttet, at elevernes skærme monitoreres via værktøjet Examcookie til alle sommerens skriftlige eksamener. Dermed fanges alt fra brug af ChatGPT til kommunikation over Messenger, søgning på internettet, kopiering af tidligere prøver, tekster fra en udklipsfolder og alt muligt andet.

”Vi tror på, at vores elever bliver dygtigere, hvis de ikke snyder. Derfor bruger vi Examcookie til alle eksamener. Det er nærmest et lille våbenkapløb, for allerede nu går der rygter om, at man kan få et program, der kan snyde Examcookie, men vi bliver nødt til at insistere på læring og forsøge at hindre snyd,” siger Jesper Hasager Jensen.

Monitoreringsværktøjet overvejes også i forberedelseslokalerne til de mundtlige eksamener, og det vil uden tvivl blive anvendt i fremtiden. At det ikke gælder allerede fra i år, er blandt andet et ressourcespørgsmål hos skolens it-kyndige.

Lettelse for lærerne
Blandt lærerne på Svendborg Gymnasium er der stor enighed om, at ChatGPT og kunstig intelligens samt mange elevers indstilling til læring udfordrer både eksamener og dagligdagen.

Som lærer i fransk og tysk har Allan Moberg Andreasen kæmpet med Google Translate i mange år. Med ChatGPT er der dog sket et paradigmeskifte, da den også kan generere indhold.

”Derfor giver jeg også udelukkende standpunktskarakterer ud fra skriftlige opgaver, som eleverne skriver i fysiske hæfter i klassen, for der behøver jeg ikke være usikker på, om nogen har snydt,” fortæller han.

Samfundsfags- og historielærer Lars Lundgaard oplever en stigende grad af snyd og plagiering, og med ChatGPT er det ikke længere kun de fagligt udfordrede elever, der snyder.

De to bakker ligesom resten af lærergruppen op om indførelsen af monitoreringsværktøjet ved sommerens eksamener.

”Det er et godt værktøj, og det viser eleverne, at det er nødvendigt at lære noget. Samtidig er det også en tryghed for de elever, der ikke snyder, og en stor lettelse for os lærere, at ansvaret for at bevise snyd tages væk fra vores skuldre,” siger Allan Moberg Andreasen.

”Det er svært at udrydde snyd 100 procent, men det viser, at vi gør, hvad vi kan, og at et gymnasium er en læringsinstitution. Samtidig kan det have en afskrækkende effekt,” mener Lars Lundgaard.

Eleverne bakker op
Også hos eleverne er der opbakning til ledelsens beslutning om at bruge monitorering af elevernes skærme ved årets eksamen.

”Jeg ville ønske, det var tilstrækkeligt at oplyse om, hvorfor det er en dårlig idé at snyde, men det er nok ønsketænkning, så overvågning ved eksamenerne er desværre nødvendigt,” siger Anna Colstrup, der går i 3.y og er forperson for elevrådet.

Villads Wagtberg Rasmussen fra 3.a og næstforperson i elevrådet supplerer:

”Det er den rigtige beslutning, fordi det er nødvendigt. Jeg tror på, at det både kan have en præventiv effekt og opretholde integriteten omkring eksamen.”

De mener dog begge, at det er grænseoverskridende at blive overvåget, og at det potentielt kan øge mistilliden mellem elever og lærere samt føre til mere eksamensangst blandt eleverne, fordi man bliver nervøs for at gøre noget forkert.

”I det hele taget er det et dilemma, at vi går på en ungdomsuddannelse, som er universitetsforberedende, og så er der alle mulige regler om mobiler, firewall og nu monitorering af skærme til eksamener. Jeg kan godt se nødvendigheden, men det sender et dårligt signal om, hvad unge mennesker selv er i stand til at tage vare på,” siger Anna Colstrup.

Mange dilemmaer
Dilemmaerne står i kø, når et gymnasium beslutter at overvåge alle sine 984 elever til samtlige deres skriftlige eksamener.

”Der er både et kæmpe tillidsdilemma og et overvågningsdilemma, når det bliver smurt bredt ud på alle – også i klasser, hvor det ikke er nødvendigt. Det er også et dilemma, at vi er på en ungdomsuddannelse, der arbejder med selvstændiggørelse af unge mennesker, men vi kan ikke bare give los. Vi bliver nødt til at stille nogle krav og have en reel mulighed for at vurdere elevernes niveau,” pointerer Jesper Hasager Jensen.

Som medlem af Digitaliseringsudvalget i Danske Gymnasier har han nærlæst anbefalingerne fra ekspertgruppen om ChatGPT og andre hjælpemidler. Han er meget enig i, at eleverne skal lære at bruge ChatGPT som et redskab, og han er stor tilhænger af et selvstændigt fag i digital teknologiforståelse. Men han er skeptisk over for mulig brug af kunstig intelligens ved eksamener.

”Der er et bredt ønske i gymnasiesektoren om justering af eksamener, men vi skal passe på, at det ikke bliver Kejserens nye klæder, hvor vi sender de unge ud uden tøj på,” siger den fynske rektor.

Lige nu er det op til det enkelte gymnasium at beslutte, om de vil bruge et monitoreringsværktøj ved eksamen, og her efterspørger Jesper Hasager Jensen ens regler fra centralt hold.

”Jeg ønsker mig ens vilkår. Der skal være de samme kontrol- og sanktionsmekanismer ved snyd til eksamen for alle i landet. Det her er et kæmpe arbejde for det enkelte gymnasium, og vi har forskellige tilgange. Nogle bruger det ikke, nogle bruger det uden sanktioner – og andre bruger det med sanktioner ligesom os,” fortæller han.

Både Allan Moberg Andreasen og Lars Lundgaard er enige om, at der skal være sanktioner, hvis man bruger et monitoreringsværktøj og fanger nogen i snyd.

Uden sanktioner kan man lige så godt lade være med at bruge det. For det spreder sig lynhurtigt blandt eleverne, hvis det ikke har nogen konsekvenser, lyder det fra dem begge.

Længere afprøvning
Indførelsen af monitoreringsværktøjet er ikke kommet ud af det blå. For allerede sidste sommer prøvede Svendborg Gymnasium værktøjet af ved årsprøven i dansk hos 2.g.-klasserne. Til dette skoleårs terminsprøver blev det brugt ved alle prøver.

”Ved terminsprøverne opdagede vi, at Examcookie fanger langt mere snyd end eksamensvagter og censorerne på opgaverne,” fortæller Jesper Hasager Jensen.

Ved årsprøven sanktionerede skolen ikke, men gennemgik blot, om dataene overhovedet var brugbare. Ved terminsprøverne blev elever sanktioneret ud fra tolkning af studie- og ordensreglerne. I første omgang ønskede gymnasiet at sætte alle elever, der havde snydt, på særlige vilkår, fjerne årskarakteren i det pågældende fag og kræve en eksamen. Efter vurdering hos jurister i både ministeriet og hos Danske Gymnasier endte det med, at de elever, der havde snydt i alle terminsprøverne, fik den hårde sanktion.

”Det understreger blot behovet for centrale regler,” mener Jesper Hasager Jensen.

To elever endte på særlige vilkår, og 20 fik enten skriftlige advarsler eller pædagogiske tilrettevisninger.

Viser de lange datalister fra Examcookie, at elever har snydt til sommerens eksamener, vil censor få besked, og i sidste ende beslutter rektor sanktionen.

”Der kan være tale om enten -3 i et fag eller en bortvisning, alt efter omfanget af snyd,” fortæller Jesper Hasager Jensen.

Ved sommerens første prøvedag den 23. maj blev ingen elever taget i snyd.

”Så enten har eleverne fundet veje udenom, eller også har det haft en god afskrækkende effekt,” konstaterer Jesper Hasager Jensen.