Ministeren vil have en højere prioritering af fortsættersprog

Der er alt for få studenter, der forlader gymnasiet med flere fremmedsprog på højt niveau. Det mener Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Men at sige, at der intet er sket med fremmedsprogene efter gymnasiereformen, som blandt andet lærere, erhvervsliv og partier har udtrykt, er at gå for langt, mener børne- og undervisningsministeren.

Hun fremhæver den store stigning i antallet af elever, der vælger latin C, som “et vigtigt skridt og enormt positivt”.

I 2016 havde 1,3 procent af stx-eleverne latin på C-niveau, i 2021 var andelen steget til 16,1 procent.

Flere partier har udtalt til gymnasieskolen.dk, at stigningen ikke var hensigten med reformen.

“Jeg synes, at det ville være langt værre, hvis der ikke var sket en stigning. Da man lavede reformen, var jeg bekymret, fordi latin på en måde røg ud på et sidespor. Jeg frygtede, at for lille en andel elever ville få den dybe sprogforståelse, som latin giver,” forklarer Pernille Rosenkrantz-Theil og understreger, at hun ingen henvendelse har fået fra politiske partier, som ønsker at skrue ned for latin.

“Men jeg er enig i, at hensigten med reformen var, at de aktive sprog skulle stige, og det er ikke lykkedes. Tingene er derimod gået meget voldsomt i den forkerte retning.”

Begyndersprog skal være det tredje sprog
For nylig udgav Følgegruppen for den nationale sprogstrategi en bekymrende statusrapport, der fastslår, at det er nødvendigt at igangsætte relevante indsatser og arbejde for strukturelle ændringer, hvis udviklingen skal vendes.

Læs: Bekymrende rapport om sprog: Partier vil se på studieretninger og tilskud

Følgegruppen anbefaler blandt andet at kigge på studieretningerne med henblik på at ændre udbuddet. Faldet i andelen af stx- og hhx-studenter med to fremmedsprog på A-niveau skyldes ifølge gruppen sandsynligvis gymnasiereformens studieretningsudbud og bindingerne.

Den anbefaling har ministeren også noteret sig. Hun mener, at der især er to ting, som kan være med til at skabe bedre betingelser for fremmedsprogene.

“Jeg vil gerne kigge på studieretningerne og studieretningsbindinger, men jeg tror, at der er en lige så vigtig ting, vi bør kigge på, nemlig i hvor høj grad vi vægter fortsættersprogene,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil og uddyber:

“Jeg synes, at der ligger en meget vigtig diskussion i, hvor mange hele sprog vores unge får.”

Hun nævner som eksempel, at en del elever, der har haft tysk i grundskolen, fravælger tysk i gymnasiet, og i stedet vælger et nyt fremmedsprog – for eksempel fransk.

“Det betyder grundlæggende, at eleverne får to halve sprog, tysk og fransk, og kun et helt sprog, engelsk. Havde eleverne i stedet fortsat med tysk, havde de derimod fået to hele sprog, tysk og engelsk, som de meget bedre kan bruge til noget,” siger hun.

Betyder det, at du vil arbejde for en højere prioritering af fortsættersprog?
“Ja, for det er jo præcist fortsættersprog, som de unge kommer til at have en fremtid med. Det er ikke hensigtsmæssigt, at så stor en andel tager begyndersprog, som tilfældet er nu. Jeg vil ikke forbyde nogen at have begyndersprog, men det skal helst være det tredje sprog. Derfor vil jeg kigge på, om vi kan lave nogle kraftigere anbefalinger i reformen for at vælge fortsættersprog.”

Ministeren foretrækker, at flere elever vælger fortsættersprog – også selvom de kun afslutter det på B-niveau – frem for at flere elever vælger begyndersprog på A-niveau.

Mase på i den rigtige retning
Både følgegruppen og sektoren generelt har anbefalet, at gymnasier med små sproghold modtager tilskud, så man sikrer, at det kan betale sig at oprette små hold.

Børne- og undervisningsministeren ønsker ikke at svare på, hvad hendes holdning til den anbefaling er.

“Lige nu er vi i gang med konkrete forhandlinger om taxameteret, derfor vil jeg ikke kommentere på det,” svarer hun.

I forhold til de politiske indsatser for at styrke fremmedsprogene har der været kritik af, at der hverken i fremmedsprogsstrategien eller i gymnasiereformen er angivet konkrete mål for, hvor mange flere studenter der skal vælge fremmedsprog. Det ønsker ministeren dog heller ikke at konkretisere.

“Jeg vil ikke sætte mål på, fordi det, synes jeg, heller ikke fungerer andre steder. Jeg kan godt lide idéen om, at man maser på, for at det skal gå i den rigtige retning,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Men hvis ikke man sætter mål, hvordan ved man så, om målsætningerne er realiseret?
“Jeg er ikke den største tilhænger af New public management og at dyrke forvaltning på den måde, hvor man tror, at man kan opsætte et mål, og så skære det op i bidder, som man måler på. Det vigtigste er ikke måltallet, men at komme i mål med at der faktisk er flere unge, der får sprog.”

Drøftelser med lærere, ledere og elever
Rosenkrantz-Theil ønsker ikke at være mere konkret i forhold til, hvilke justeringer hun ønsker, da regeringen vil komme med et samlet udspil med justeringer af grundforløb og sprog. Desuden ønsker hun at drøfte mulige justeringer i samarbejdet om ungdomsuddannelserne.

“Jeg kommer ikke til at lægge mig fast på en model, før vi har drøftet det med lærere, ledere og elever. Vi har haft meget gavn af samarbejdet, da vi drøftede grundforløbet, og jeg er overbevist om, at det samme vil ske, når vi skal diskutere, hvordan vi kommer videre med sprog,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der heller ikke vil melde en dato ud i forhold til justeringerne.

“Vi er påbegyndt snakken om grundforløbet, men det er svært at spå om, hvor lang tid det tager at lande en politisk aftale,” siger hun.

Sprogstrategien blev jo skabt af din forgænger. Er du så tilfreds med den, at du bare ønsker at lade den køre videre?
“Vi fremlægger en samlet plan, når vi har haft parterne i høring. Vi bakker op om sprogstrategien, som nu har kørt i nogle år. Vi er som sagt glade for stigningen i latin, men mener også, at der er sket alt for lidt med resten af sprogene. Derfor samler jeg nu parterne for at høre deres bud. Jeg går til arbejdet uden fastlåste ideologiske opfattelser af, hvad de næste skridt skal bestå af. Det vigtigste er at få vendt udviklingen,” understreger Pernille Rosenkrantz-Theil.