Undervisning på erhvervsgymnasier giver underskud

Undervisning på erhvervsgymnasier giver underskud

Nye beregninger fra Danske Erhvervsskolers såkaldte modelskole viser, at ?undervisningstaxameteret ikke dækker udgifterne til undervisning på erhvervsgymnasier. Danske Erhvervsskoler påpeger, at skolernes økonomi i forvejen er blevet gradvist udhulet.

Tekst: Johan Rasmussen

Hver gang en elev på et erhvervsgymnasium begynder, er det på papiret en underskudsforretning.??Danske Erhvervsskoler har i flere år brugt en såkaldt modelskole for at synliggøre, hvad det koster at udklække studenter fra et hhx- eller htx-gymnasium. Den seneste modelskole for 2012 viser, at hvis kriterierne for modelskolen opfyldes, giver det et underskud på cirka 2.000 kroner per årselev på hhx og 6.000 kroner på htx, når udgifter til undervisning og indtægter fra undervisningstaxameteret sammenholdes.??Direktør i Danske Erhvervsskoler Lars Kunov mener, at tallene fra modelskolen viser, at den økonomiske situation er alvorlig for erhvervsgymnasierne.??"Der er en ikke ubetydelig risiko for, at mindre skoler i yderområderne på sigt må lukke. Dårlig økonomi betyder samtidig, at skolerne må begrænse fagudbuddene, så nogle af de sjove fag, som kan tiltrække elever, forsvinder," siger Lars Kunov, som mener, at erhvervsgymnasiernes pressede økonomi modvirker målet om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.??Modelskolen er ifølge Danske Erhvervsskoler et realistisk billede på en skole, hvis man skulle følge "intentionerne i bekendtgørelsen". I beregningerne er der 28 elever i en klasse, men i virkelighedens verden fylder skolerne ofte flere elever i klasserne, men fra i år er det fleksible klasseloft på 28 elever som bekendt blevet indført.??Ifølge Danske Erhvervsskoler er underskuddet på modelskolen ikke erhvervsgymnasiernes eneste økonomiske hovedpine. Danske Erhvervsskoler påpeger, at det såkaldte fællestaxameter, som blandt andet dækker udgifter til administration, ikke er fulgt med de reelle udgifter i flere år.??Ifølge Danske Erhvervsskoler betyder det, at mange skoler reelt bruger penge fra undervisningstaxameteret til at dække andre omkostninger på skolen. Derudover tjener nogle uddannelsesinstitutioner penge på kursusvirksomhed, som derefter overføres til at drive erhvervsgymnasium for.??Lars Kunov efterlyser en taxameterreform. ??"Jeg ønsker en bred reform, hvor taxametersystemet gennemgribende kigges igennem, så tilskuddene til erhvervsgymnasierne svarer til, hvad der er nødvendigt for at løfte det samfundsmæssige mål om, at 95 procent af de unge tager en ungdomsuddannelse," siger han.??Politisk taxameter?Direktør på Erhvervsgymnasiet Grindsted Jesper Dahlmann fortæller, at skolens udgifter er steget, uden at tilskuddene er fulgt med. Skolen har i flere år lavet besparelser og effektiviseringer og har desuden tilført midler fra skolens kursusvirksomhed til ungdomsuddannelsen.??"Det kan ikke være rimeligt, at vi skal dække dele af udgifterne til at drive ungdomsuddannelse med indtægter fra kursusvirksomhed. Jeg mener, at taxametrene er fastsat politisk og ikke ud fra, hvad det reelt koster at lave ungdomsuddannelse," siger han. ??Effektiviseringer?Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) anerkender ikke direkte, at erhvervsgymnasiernes økonomi er blevet udhulet.??Det har ikke været muligt at interviewe ministeren, men i en e-mail skriver hun:??"Når de årlige finanslove bliver udarbejdet, foretages en pris- og lønregulering af skolernes takster. Taksterne for hhx og htx er derfor også blevet pris- og lønreguleret. Men der er blevet gennemført en række generelle effektiviseringer, blandt andet i form af besparelser på indkøb, bogholderi, bygningsdrift og anvendelse af it."??Ministeren vil nedsætte et udvalg, som skal udarbejde forslag til en taxameterreform. Det er for tidligt at sige, om de enkelte erhvervsgymnasier får glæde af en sådan reform.??"Reformen skal blandt andet tage højde for uddannelsesstedernes forskellige geografiske og sociale udfordringer," skriver Christine Antorini.