Uddannelsesforsker: Drop higen efter førstepladsen

Når markedskræfterne er på spil, og neoliberalismen og dens databaserede managementtanker mange steder har nærmest fri leg, kan det være svært at se perspektiverne for undervisningsverdenen.

Finske Pasi Sahlberg, i øjeblikket gæsteprofessor på Harvard University, har studeret uddannelsesreformer rundt omkring i verden og har på den baggrund ofte talt imod alle faktorerne i den såkaldt tredje vej for reform af uddannelsessystemer, det vil sige imod standardiserede test, øget kontrol etc.
Han var på andendagen af EI-OECD konferencen (som nu også havde fået UNESCO tilføjet) i Montréal i sidste uge inviteret til at give sit syn på fremtidige perspektiver for uddannelsespolitikkens visioner.

"Der findes utrolig mange myter om uddannelse. Folk tror ofte, de er sande. Dertil har vi fakta, som anskues som sande dokumenter. Til sidst har vi forskning. Men forskning tager tid; det går for langsomt for beslutningstagerne, som ikke kan vente. Derfor tager de beslutninger på baggrund af data og fakta, for eksempel OECD-undersøgelserne. Det er ofte også sådan, at folk indsamler den information, som kan bekræfte deres egne holdninger," forklarede professor Sahlberg.

En ødelæggende epidemi
"Findes der overhovedet i dag en global reformbevægelse?" lød Pasi Sahlbergs spørgsmål, som han straks selv besvarede: "Ikke en egentlig bevægelse, men en række ideer."

Som det er lige nu, kan det imidlertid sammenlignes med en orm, der er ved at sprede sig globalt. Ser man på spredningen markeret med rødt på et verdenskort, ligner det næsten en kortlægning af en epidemi, og Sahlberg sammenlignede det med 1980'erne, da HIV/AIDS spredte sig.

"Det er selvfølgelig ikke det samme, men denne epidemi er på længere sigt ligeså katastrofal og ødelæggende, så vi må finde en måde at undgå den," sagde han gravalvorligt, inden han tog fat på en række myter.

En af disse er, at når skoler konkurrerer mod hinanden, bliver kvaliteten bedre. Faktuelt er der ingen beviser for, at private skoler eller skolekonkurrence øger elevernes kunnen og resultater – det viser blandt andet PISA-undersøgelserne.
Til gengæld viser forskning fra eksempelvis Sverige, at frit valg og konkurrence fører til segregation og ikke bedre resultater, ligesom studier fra New Zealand viser, at det faktisk har en negativ effekt på læringen.

At være lærer er holdspil
Ifølge en anden myte, skærper et testbaseret system elevernes – og dermed samfundets – konkurrenceevne globalt.

Igen viser faktuelle undersøgelser som PISA, at autonomi hos lærerne samt et fleksibelt pensum giver bedre resultater. Og forskningen viser, at test har haft en meget lille virkning, mens der desuden de pågældende steder manipuleres meget for at opnå så gode placeringer som muligt på diverse ranglister.

En tredje myte er, at højere forventninger hos forældrene – for eksempel de såkaldte "tigerforældre" – kan booste resultaterne. PISA-undersøgelser viser, at det for 15-årige godt kan skabe bedre resultater, mens forskningen siger, at der ingen sammenhæng er.

En fjerde myte kalder lærerne den vigtigste faktor for kvalitet i uddannelsessystemet.

"Men hvis det er rigtigt, skal vi så fyre alle de dårlige lærere, når vi har evalueret dem ud fra en standard?" spurgte Sahlberg.

"Ifølge PISA kan et systems kvalitet ikke overstige lærernes kvalitet – men er det myte eller fakta? For mig er det at være lærer mere et holdspil end et marathonløb. Se for eksempel, hvordan Finlands ishockeylandshold ved de netop overståede verdensmesterskaber kunne spille sig i finalen med 15 unge spillere, der aldrig havde været med før. Stormagten Canada kunne ikke," sagde Sahlberg til stor latter i salen.

"Det handler mere om coaching og om at arbejde sammen om noget for at nå et mål."

Forskningen peger på, at individuelle forhold hos eleverne, familiære forhold for eksempel, er ligeså vigtige, selv om indre forhold på skolen – og altså hermed også lærerne – spiller ind.

Gå ikke efter førstepladsen!
Som mange af de tidligere talere fokuserede også Sahlberg på den stigende ulighed som et stort problem. De 10 procent rigeste i OECD-landende har i dag en indkomst, som er 10 gange højere end dem med laveste indkomst.
For 25 år siden var den "kun" 7 gange højere. For eksempel er uligheden i USA, verdens største økonomi, ligeså stor som for 100 år siden.

Hvad skal vi gøre?
"Lad være med at bygge systemet på noget, der ikke har virket: Konkurrence, standardisering, test, human kapital, frit valg. Byg i stedet på det, der har virket:
Samarbejde og netværk. Hjælp hinanden. Personalisering – vi er forskellige individer, vi skal uddanne til at blive forskellige, ikke ens! Tillidsbaseret ansvarlighed – hold standardtest i baggrunden, selv om jeg ikke er imod dem i alle tilfælde. Vi bliver nødt til at have dem som en del af evalueringen," sagde Sahlberg og pegede endvidere på professionalisme i stedet for human kapital – hvordan uddanner vi lærerne? Uddanner vi dem godt nok? Mange steder bør de have højere uddannelse.

Endelig må vi i lighedens navn ofre det 100 procent frie valg. Finland er for eksempel rykket fra bund til top på 40 år gennem styrkelse af lighed.

Harvard-professoren indledte som nævnt med at sige, at de fleste har tendens til at indsamle de informationer, der understøtter deres holdninger. Han trak en linje tilbage til det ved at påpege den kommunikative udfordring i en verden, hvor mange informationer kommer fra sociale medier som facebook, twitter og lignende. Informationerne er derfor i mange tilfælde overfladiske, unuancerede og ideologisk forankret.

"Lad mig slutte med et råd. I stedet for at sige, at "vi vil være det bedste skolesystem i 2025", bør politikerne sige, at "vi vil være et godt system for hver eneste elev". Lad os gå tilbage til det. Det andet er nonsens. Vi har brug for bredere visioner. Hvis du vil være succesfuld med hensyn til uddannelse, så lad være med at ville være nummer et – det viser alle erfaringer. Alle de lande, der har haft som mål at ville være nummer et, ligger ikke i top 10 over de lande, der leverer bedst."