Artikel
Vi skal finde Den Fjerde Vej
mortens_foto

Vi skal finde Den Fjerde Vej

Omstilling er nødvendigt i mange uddannelsessystemer, men de tre hovedspor, man hidtil har set, er ikke holdbare. Den finske model kan måske inspirere, men den lider nu under nedskæringer.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Hvordan opnår vi kvalitetsundervisning i en tid med reformer? Og hvorfor er det i det hele taget så svært at ændre uddannelsesstrategier og -systemer?

Det var et af emnerne på EI-OECD konferencen i Montreal, hvor Dennis Shirley – professor på Lynch School of Education i Boston, hvor han arbejder tæt sammen med mere berømte Andy Hargreaves – havde fået til opgave at komme med nogle bud.

Han begyndte med at understrege det vigtige i at erkende, at politikere ikke gør ting af sig selv. De skal have "hjælp" til at vide, hvad der er rigtigt og forkert.

"Den store udfordring for det 21. århundrede er, hvordan vi skal leve harmonisk sammen. Vi står midt mellem utopia og kaotiske realiteter. Her står lærerne i en Bermuda-trekant," sagde han.

Trekenaten består af for mange elever, lærerne vil helst isolere sig – lukke døren og passe undervisningen selv – mens der samtidig hersker en slags konservatisme – "if it ain't broke don't fix it".

I stedet bør trekanten bestå af integration, kollegialitet – lærerne skal ud af deres comfort zone og udvikles i samarbejde med andre – samt et miljø med vilje til udvikling.

"Vi har oplevet tre veje til ændring gennem tiden: Den første bestod af lærerdrevet innovation, men også lærerisolation og inkonsistens. Så kom standarderne med test og markedsgørelse. Senest har vi oplevet det, der kaldes den tredje vej, med beslutninger baseret udelukkende på data – bare vi kigger på data, går det nok altsammen!"

Midt i en tsunami-tid
Mange lærere kan sikkert nikke genkendende til indikatorerne, forklarede Shirley. Du ved, du er i sådan et system, når for eksempel test nu bruges som en måling af lærernes undervisning, når lærere nogle steder er på "resultatløn", eller når overvågning og kontrol af undervisningen konstant søges øget af ledelsen.

"Den udvikling fører til konkurrence og kamp – skole mod skole, system mod system, lærer mod lærer, forsøg på at ødelægge fagforeningerne og markedsfokus på, hvad kunderne vil have. Vi befinder os i en "Third Way Tsunami"! I mange tilfælde stikker lærerne hovedet i busken og håber, at problemet vil forsvinde med tiden – men vi har ventet længe, har vi ikke?" spurgte Dennis Shirley retorisk.

Vandt over Terminator
Hvordan får vi så en fjerde vej? Det er problemet.

"Hvad ville du gøre, hvis din regering ville afsætte 66 millioner dollars tilresultatbaseret løn? Vi må dokumentere tingene, bedrive lobbyisme – vi kan lære meget her af Latinamerika med stærk organisering og stærkt civilt fundament," mente Shirley og gav nogle eksempler på steder, der har haft succes med omstilling og nye veje – for eksempel Californien, hvor guvernør Arnold Scwarzenegger skar kraftigt ned på bevillingerne, forfatningsstridigt, mente lærerforeningen, som anlagde sag og vandt og efterfølgende tog ansvar gennem professionel og politisk kapital og intensiv, konstruktiv interaktion med skoler og myndigheder og blandt andet sørgede for, at pengene kom direkte ud på skolerne – kort sagt skabte en helt ny, professionel kultur.

"Tænk engang; de anlagde sag mod selveste Terminator og vandt! Meget kan altså lade sig gøre," sagde Dennis Shirley med henvisning til en af guvernørens tidligere glansroller på filmlærredet.

Han havde også et par råd med på vejen:

"Undervurder ikke jer selv. Sig aldrig "jeg er bare lærer". Se jer selv som vogtere af kommende generationers viden og lærdom. I har en vital rolle i samfundet."

Han opfordrede endvidere til bredere udsyn og inspiration – positive ændringer kan komme fra mange forskellige kilder. Så tænk bredt. Og vær kreativ og argumenter – konflikter skal ses som en strategi til at lave ændringer. Konflikt skaber energi og muligheder.

"En vred forælder er en mulighed – det er dem, der er ligeglade, vi skal bekymre os om!"

Det er ikke enten eller
I en efterfølgende workshop fortalte NLS-generalsekretær Anders Rusk med udgangspunkt i det finske eksempel om nogle af udfordringerne ved at skabe kvalitetsuddannelse i det 21. århundrede.

"Næsten alle lande og systemer er udfordret på ligheden. Det bliver ofte stillet op som et valg – lighed eller kvalitet? Men behøver vi at vælge? Nej, det er lighed og kvalitet. De lande, der performer højt, kombinerer kvalitet med lighed, lige adgang til uddannelse, gratis kvalitetsuddannelse og så videre," lød det fra Anders Rusk.

Han kom blandt andet ind på Finlands arbejde med elever med specielle behov – altså elever med specialundervisningsbehov, elever fra hjem med dårlig uddannelsesbaggrund etc.

Finnernes filosofi er, at hver elevs potentiale skal maksimeres. Det sker blandt andet med tidlig screening af specielle behov, specialundervisning for alle med behov, fleksibelt og lokalt pensum, samarbejde med forældre, lige adgang til gymnasial uddannelse for alle. Derudover er man lykkedes med en stærk professionel kvalitetskultur med højt uddannede lærere, professionelt lederskab, netværk og partnerskaber.

"Men vi oplever nu tiltagende nedskæringer, som er den største trussel mod kvalitet. Nedskæringerne kan ses alle steder på de elever, der har brug for ekstra investeringer. Hvor længe kan lærerne blive ved, og hvor længe kan de bibeholde den høje status? spørger vi os selv," sagde Rusk og citerede Thomas Piketty: Ulighed opstår ikke som et resultat af nogen naturens lov, det er et resultat af politiske beslutninger.

"Vi skulle bygge Finland op efter Anden Verdenskrig, og vi valgte uddannelse som instrument. Finland var ikke rigt, men der var folk med uddannelsesmæssige visioner – det er nødvendigt. Og Finland har stor tillid til sine lærere."

 

 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater