TR og rektor: ”Nedskæringerne kan vi kun klare sammen”

De havde virkelig håbet, at der ville være meget at hente i den famøse Qvartz-rapport. Både ledelse, tillidsrepræsentant (TR) og tillidsrepræsentantsuppleant på Dronninglund Gymnasium nærstuderede grundigt ministeriets rapport med mulige besparelser. Men de blev slemt skuffede over forslagene.

”Det stod lynhurtigt klart, at vi ikke kunne finde så store besparelser ved at skrue ned for varmen og slukke lyset. Der skulle helt andre mere drastiske løsninger til,” fortæller rektor Lars Jørgensen, Dronninglund Gymnasium.

Siden OK 13 har gymnasiet haft en dialoggruppe bestående af ledelsen, formanden for pædagogisk råd, TR og TR-suppleant, der blandt andet har samarbejdet om at få skolens lokale arbejdstidsaftale til at fungere. Da nedskæringerne trådte i kraft, blev dialoggruppen også naturligt inddraget.

”Vi talte frem og tilbage i lærergruppen og blev enige om, at vi gerne ville involveres i beslutningerne om, hvordan der skulle skæres. Det er jo os, der vil mærke mange af konsekvenserne i hverdagen,” siger tillidsrepræsentant Pernille Dalbjerg Sørensen og tilføjer:

”Lærernes krav var dog, at vi ikke ville være med til at spare på lokallønnen, samtidig med at vi formentlig havde udsigt til at spare på undervisningsressourcen. Det ville være for demotiverende.”

Derefter tog medarbejdere og ledelse fat på en svær proces for at finde besparelser.

Lærerne bad ledelsen om først at komme med et udspil.

”Vi ønskede noget at tage udgangspunkt i, fordi det er svært for en lærergruppe at findes fælles fodslag om, hvad der kan skæres væk. Vi har hver især forskellige fag og opgaver kær,” forklarer Pernille Dalbjerg Sørensen.

Opgaver skæres væk
Ledelsen præsenterede en plan, hvor det i udgangspunktet først og fremmest handlede om at spare i skolens budget, uden at det direkte ramte undervisningsressourcen.

”Vi er i konkurrence med andre skoler, så der er vigtigt, at vi ikke skærer på kvaliteten, for så saver vi den gren over, som vi selv sidder på,” siger Lars Jørgensen.

Det blev blandt andet besluttet at spare på skolens driftsbudget, hvilket betyder en halvering af beløbet til vedligeholdelse af bygninger i 2017.

Udgifter til undervisningsmidler og markedsføring er andre eksempler på poster, der også bliver ramt.

Derefter kiggede dialoggruppen på, hvilke opgaver der kunne skæres væk.

Det blev blandt andet 3.g’ernes tredje idrætslærer, der blev skåret væk.

”Det får den konsekvens, at der er visse discipliner, som idrætsholdene må undvære, da det ikke kan lade sig gøre med kun to lærere til to klasser,” siger Pernille Dalbjerg Sørensen.

Teamsamarbejdet i 1.g, der tidligere har bestået af tre lærere – én lærer fra samfundsfag, én fra de naturfaglige fag og én fra de humanistiske fag – måtte også afgive en lærer.

Der vil i fremtiden heller ikke være ressourcer til ekstra aktiviteter i forbindelse med særlige begivenheder.

Da dialoggruppen ikke kunne finde flere steder at skære, var der ingen anden løsning end at finde resten af besparelserne ved hjælp af lærernes forberedelsestid. Det resulterede i 65 timers ekstra undervisning i hver enkelt lærers portefølje. Tidligere har lærerne accepteret 60 ekstra timer i forbindelse med implementeringen af OK 13.

”Det kan mærkes, at lærerne siden OK 13 har fået ekstra opgaver svarende til i alt 125 timer om året,” fortæller tillidsrepræsentanten.

Selvom det har været en hård proces, mener tillidsrepræsentanten dog, at det hårdeste arbejde stadig ligger forude.  

”Det er den nemme del at få tallene til at gå op i et regneark. Men nu skal vi til at føre det ud i virkeligheden og samtidig sikre, at vi ikke bare løber hurtigere, men at vi rent faktisk gør noget anderledes,” siger Pernille Dalbjerg Sørensen.

Derfor har alle faggrupper forsøgt at finde ude af, hvordan de kan effektivisere. Det har været svært, fordi lærerne ikke vil gå på kompromis med kvaliteten.

”Det er modbydeligt at stå over for 30 elever, hvis man ikke har forberedt sig ordentligt. Det går også ud over arbejdsglæden,” siger Pernille Dalbjerg Sørensen, der underviser i samfundsfag og psykologi.

I samfundsfag er det svært at genbruge forløb, fordi faget har et krav om aktualitet, fortæller Pernille Dalbjerg Sørensen. I stedet forsøger lærerne nu at spare i rettearbejdet, som normalt er en af de tunge poster tidsmæssigt. Fremover vil de i et par pilotklasser ikke rette alle elevers rapporter hver gang, men cirka 25 ud af en klasse på 30. De fem elever, der ikke får rettet deres rapport, skal selv rette ud fra de generelle tilbagemeldinger, som læreren kommer med.

Rettelserne skal eleverne melde tilbage til læreren.

Frygter stress
Lars Jørgensen har nikket ja til faggruppernes forskellige forslag til at effektivisere, men er også meget bevidst om, at det er svært.

”Hver gang vi skruer ned ét sted, kan vi se konsekvensen af det et andet sted. Derfor er det vigtigt at forhindre, at lærerne ikke bare løber stærkere, for så bliver konsekvensen, at de bliver stressede, og vores lave sygdomsfravær stiger,” siger rektoren.

Han mener ikke, at det er muligt at spare så voldsomt på en arbejdsplads, uden at det foregår i en dialog med medarbejderne.

”Jeg synes, at lærerne har været meget fornuftige og konstruktive. De har været klar over situationens alvor og er gået åbent ind i dialogen i stedet for kun at stirre sig blind på egne løsninger,” siger Lars Jørgensen.

”Det skyldes også, at vi har en åbenhed på skolen omkring arbejdsfordelingen,” fortæller Pernille Dalbjerg Sørensen og uddyber:

”Her er ingen skuffeaftaler. Vi kan se, lige nøjagtigt hvor og hvordan der bliver sparet. Og vi har haft stor indflydelse på prioriteringerne.”  

Processen har været god, men derudover er det svært at spore optimismen på Dronninglund Gymnasium.

”Det går ud over motivationen og glæden ved at undervise at være i denne vedvarende nedskæringsdagsorden,” siger Pernille Dalbjerg Sørensen, der bliver irriteret over at læse, at undervisningsministeren mener, at nedskæringerne ikke behøver at gå ud over kvaliteten.

”Der er 1.000 færre gymnasielærere på landsplan. Selvfølgelig kan man ikke fastholde den samme kvalitet, når vi skal løbe hurtigere. Det er alle lærere dybt bekymrede over,” siger hun.

Lars Jørgensen deler bekymringen – både over de nuværende nedskæringer og dem, som gymnasiet har udsigt til i fremtiden:

”Der er simpelthen ikke mere flæsk at skære fra. Mange steder har vi skåret helt ind til benet,” siger Lars Jørgensen.
I år budgetterer skolen derfor med et meget lille overskud på 73.000 kroner. I de forgående år har skolen også budgetteret med lille overskud. For at styrke skolens likviditet og i forlængelse af den eksterne revisors anbefaling har skolens bestyrelse i de seneste mange år ellers haft en forventning om et resultat på 400.000 – 500.000 kroner, fortæller Pernille Dalbjerg Sørensen.

“Det betyder selvfølgelig, at vi nu er mere sårbare overfor de manglende indtægter, som for eksempel øget elevfrafald eller -nedgang kan give. Og elevtal er jo svingende og ret svære at forudsige,” siger Pernille Dalbjerg Sørensen.