Artikel
Topchefen: Fremtidens uddannelse slutter aldrig
_G6C6090_filter-FINAL-banner

Topchefen: Fremtidens uddannelse slutter aldrig

Den digitale revolution ændrer samfundet enormt. Fremtidens uddannelse slutter derfor ikke efter gymnasiet og universitetet, mener Eva Berneke, administrerende direktør i KMD.

Tekst_ Vorre

Eva Bernekes smartphone har et cover af perleplader lavet af hendes 11-årige datter. Den ligger på bordet foran den administrerende direktør i KMD og ligner et symbolsk møde mellem den digitale tidsalder og den gamle analoge verden i et lavere tempo.

En verden, som virker meget fjern, selvom det faktisk ikke er mange år siden, at en ‘router’ var en eksotisk størrelse i folks stuer, som skulle ­varme op, når man tændte for den.

“Vi står midt i den digitale revolution. Der er ingen industri eller branche, som ikke er blevet påvirket, og vi har slet ikke set det fulde potentiale af for eksempel robotteknologi og ‘artificial intelligence’,” siger Eva Berneke, som står i spidsen for KMD, der blandt andet leverer software og it-løsninger til det offentlige, og som for nyligt blev opkøbt af den japanske teknologikoncern NEC for omkring otte milliarder kroner.

“Danmark er et af verdens mest digitale samfund. Vi diskuterer ikke længere, hvor mange der skal have adgang til computere, men hvor høj hastigheden på vores bredbånd skal være. Den udvikling skyldes blandt andet, at vi har et højt uddannelsesniveau herhjemme, og at befolkningen har taget imod den udvikling,” forklarer Eva Berneke.

Hun fortæller, at KMD’s nye ejere ønsker, at virksomheden stadig er med til at drive den udvikling frem og skabe nye visioner for den digitale udvikling. Og dermed får KMD også i de næste mange år brug for nye unge medarbejdere, som kan løse de opgaver.

Talent for at udfordre grænser
‘Har du talent for at udfordre grænserne, har vi brug for din hjælp til at digitalisere Danmark’ står der på KMD’s hjemmeside over en række ledige jobopslag.

“Vi har først og fremmest brug for nysgerrighed, som tit går hånd i hånd med passionen for at gøre det bedre eller prøve noget nyt. Vi vil gerne have nogle medarbejdere, som er åbne over for at lære noget nyt, og som har lyst til at hoppe hen og prøver noget andet, når der er brug for det. Deres hjerne skal ikke bare puttes ned i en ­kasse og så blive der, når de begynder her,” forklarer Eva Berneke om teksten på hjemmesiden.

Hun sidder i et mødelokale med ­glasvægge, mens en gruppe medarbejdere sidder i nabo­lokalet og holder møde.

Kravet om fleksibilitet og lysten til at lære er ifølge Eva Berneke ikke nyt. Da hun læste på DTU, var der også viden og færdigheder, som nåede at blive uaktuelle, inden hun kom ud på arbejdsmarkedet. Men tempoet i forandringerne er blevet endnu højere, og det stiller både krav til uddannelses­systemet, de unge og erhvervslivet, mener hun. 

“At lære folk at lære nyt er mere aktuelt end nogensinde, og som erhvervsliv har vi også et ansvar for den livslange læring. Hvis vi ‘tager over’, når den unge efter gymnasiet og videregående uddannelse er 27 år, er det virkelig mange år, vi skal stå for at sikre en kontinuerlig læring, som skal gælde hele deres arbejdsliv,” siger Eva Berneke og fortsætter:

“Vi kan ikke bare lære de ­unge noget i 20 år og så sige, at nu har de lært, hvad de skal ­bruge de næste 50 år. Mange af de job, de unge skal have, findes ikke endnu, og mange fag forsvinder.”

Stil spørgsmål
Eva Berneke peger på, at hun i fremtiden også vil efterspørge medarbejdere, som kan sætte spørgsmålstegn ved tingenes tilstand.

“Vi har mange unge med­arbejdere, som stiller spørgsmålet: ‘Hvorfor gør I det på den her måde?’. I 49 ud af 50 tilfælde er der en god grund til, at vi gør det på en bestemt ­måde, men det er vigtigt at ­stille spørgsmålene for at ­udfordre grænserne,” siger Eva ­Berneke og sender en del af æren for de mange spørgsmål tilbage til skoler, gymnasier og universiteter.

“Der er en ­jævnbyrdighed mellem elev og lærer i det ­danske uddannelsessystem. I Danmark er der ikke den samme autoritetstro, og vi er gode til at stille spørgsmål og udfordre grænser. I mange andre ­lande tør man jo aldrig udfordre en lærer, som måske tager fejl,” siger Eva Berneke.

Hun roser desuden tværfagligheden i det danske uddannelsessystem. Den har også smittet positivt af på de nye medarbejdere, som KMD rekrutterer, mener hun. 

“De fleste kommer med et speciale fra deres ­uddannelse. Men det nytter ikke noget, at du kun kan stille ‘diagnosen’ på dit eget felt, du bliver nødt til at kunne se på hele ‘patienten’. Den passion for at indgå i et team ser vi hos de fleste nye medarbejdere,” siger hun.

Med andre ord skal man ­kunne indgå i et team og få ens egen faglighed til at fungere med andres.

Eva Berneke understreger dog også, at fremtiden kræver fagligt dygtige unge.

“Det tværfaglige må ikke ­blive på bekostning af det faglige. De unge skal kunne grave sig ned i stoffet, man skal ikke bare kradse lidt rundt i alt muligt uden at få fordybelsen. Hvis man har vist, at man kan for­dybe sig i noget i sin uddannelse, så kan man også fordybe sig i andre ting senere,” siger hun.

Tema 2029

Hvad skal studenterne kunne i 2029?
Læs Gymnasieskolens tema:

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater