”Tillid gør mennesker større”

Afdelingslederen skulle afskedige én medarbejder i en afdeling med 10 personer. Lederen var slet ikke i tvivl om, hvem der skulle miste jobbet, og tænkte, at det også var indlysende for medarbejderne i afdelingen.

Men da afskedigelsen var overstået, fandt lederen ud af, at samtlige medarbejdere i afdelingen havde frygtet, at de ville miste jobbet.

Steen Vallentin sidder i en lille sofa på sit kontor og fortæller anekdoten. Han er lektor på Copenhagen Business School (CBS) og har skrevet bogen Tillid, magt og offentlige ledelsesreformer med sin kollega Niels Thygesen.

I bogen beskriver de, hvorfor de mener, at tillid til den offentlige sektor og offentligt ansatte og tillidsbaseret ledelse i det offentlige er absolut nødvendigt for at skabe den bedst mulige velfærd til borgerne.

Det gælder også i tider, hvor der bliver skåret ned, og medarbejderne måske frygter for at miste deres arbejde, mener Steen Vallentin.

”Vi bliver nødt til at holde fast i nogle positive idealer for, hvordan vi udvikler den offentlige sektor. Jeg vil ikke sige noget forblommet om, at tillid kan løse alt, men hvordan medarbejderne oplever ledelsen håndtere en krisesituation, betyder meget for tilliden på arbejdspladsen,” siger Steen Vallentin.

Han nævner selv, at der for to år siden var en større afskedigelsesrunde på CBS.

”Der var ikke tillid til noget som helst på det tidspunkt, selvfølgelig var der ikke det,” siger Steen Vallentin.

Eneste rigtige vej
Den nye bog er dog ikke en håndbog i ledelse under kriser og nedskæringer.

Bogen har et meget større ærinde – nemlig at få banket på plads, at tillid er den eneste rigtige vej at gå for at lede offentlige arbejdspladser. Det gælder både i forhold til politikernes tillid til de offentlige arbejdspladser, ledernes tillid til medarbejderne og medarbejdernes tillid til ledelsen.

En helt afgørende pointe for forfatterne er, at tillid ikke er noget, der skal gives for medarbejdernes blå øjnes skyld, eller for at medarbejderne får frihed til at passe sig selv.

”Der er mange ledere, der ser tillid og kontrol som et nulsumsspil. Hvis jeg giver dig større tillid, så mister jeg noget kontrol. Men vi vil gerne vise, at tillid og kontrol er et plussumsspil, og at når lederen giver noget fra sig og viser tillid til medarbejderne, så bliver lederen faktisk stærkere og i virkeligheden mere magtfuld, og arbejdspladsen skaber bedre resultater,” siger Steen Vallentin.

Negativt menneskesyn
Han fortæller, at de fleste politikere og ledere i dag er enige om, at rendyrket New Public Management er en forkert måde at lede det offentlige på. Mange har indset, at man ikke bare kan måle, kontrollere og dokumentere sig til bedre velfærd, eller at den offentlige sektor ikke bliver bedre af at skabe konkurrence mellem medarbejderne.

”Det er godt, fordi New Public Management har et negativt menneskesyn, som handler om, at de ansatte er opportunister, som i virkeligheden helst vil arbejde så lidt som muligt, medmindre de får pisk eller gulerod. Vi kan se, at mennesker reagerer negativt, når der ikke bliver vist tillid til dem, hvorimod tillid gør mennesker større, og dermed bliver faglige evner i højere grad udfoldet,” siger Steen Vallentin.

Ifølge forfatterne er det dog vigtigt at forstå, at tillid ikke behøver at være en modsætning til kontrol, dokumentation og økonomisk styring.

”Selv om New Public Management ikke er en god idé, er det svært at forestille sig en offentlig sektor uden kontrol og økonomisk styring. Tillid handler om, hvordan politikerne og lederne bruger denne styring. Hvis medarbejderne ser lederne som omvandrende regneark, er det et problem, men hvis tal og målstyring bruges til at skabe et fælles sprog og en fælles forståelse på arbejdspladserne, kan det godt gå hånd i hånd med tillid,” siger Steen Vallentin.   

Han nævner som eksempel, at tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) lancerede en portal, hvor forældre og andre interesserede kunne sammenligne karakterer og løfteevne for de enkelte folkeskoler.

”At skabe transparens mellem skolerne er ikke nødvendigvis imod tillidsbaseret ledelse. Det kommer an på, hvordan man bruger tallene, og om man forstår, at der kan være flere grunde til, at eleverne præsterer forskelligt.”

Samarbejde er vigtigt
Med andre ord: Tillid på offentlige arbejdspladser handler ikke om, at politikerne eller lederne skal gå på kompromis med resultaterne. Tillid mellem ledere og medarbejdere er tværtimod forudsætningen for at skabe resultater som for eksempel god undervisning til eleverne på gymnasierne, mener forfatterne.

”Samarbejde er en væsentlig ressource, som kan fremelskes på en arbejdsplads med tillid. Tillid handler om at skabe gode relationer, hvor vi bruger hinanden, og hvor medarbejderne også tænker på supervision og feedback fra ledelsen som noget positivt og ikke bare et overgreb på deres autonomi,” siger Steen Vallentin.

Lederen er i den sammenhæng meget afgørende for arbejdspladsen, påpeger han.

”Det gør en kæmpe forskel, om medarbejderne har tillid til deres leder, og hvordan lederen for eksempel håndterer den usikkerhed, der kan være på en arbejdsplads i nedskæringstider. En organisation er en social organisme, og det er afgørende, hvordan folk fungerer sammen socialt, og hvilket arbejdsmiljø og sociale kapital der er på arbejdspladsen.”

På et gymnasium og på mange andre akademiske arbejdspladser er der en forholdsvis stor grad af selvledelse blandt medarbejderne. Steen Vallentin mener dog ikke, man kan konkludere, at selvledelse blandt medarbejderne er et tegn på, at der så også er tillidsbaseret ledelse på skolen.

”Tillid er ikke bare at lade lærerne passe sig selv. Selvledelse kan virke som en turboladet ansvarliggørelse af i forvejen pressede medarbejdere med en forventning om, at de bare leverer endnu mere kvalitet. Lederne skal være i stand til at skabe faglig ledelse og sørge for, at gymnasielærerne bruger hinandens ressourcer, og at samarbejdet på skolen fungerer godt, og det kræver tillid.”

Politikerne reagerer med mistillid
Steen Vallentin har forsket i tillidsbaseret ledelse længe og har fulgt det offentlige arbejdsmarked tæt i flere år. Han mener, at der i dag er større forståelse blandt ledere og politikere af, at tillid er afgørende for at udvikle en god offentlig sektor, men der er alligevel i høj grad plads til forbedringer.

”Lige så snart der er et problem i den offentlige sektor – for eksempel fejlmedicinering på et sygehus – så er rygmarvsreaktionen fra politikerne, at der skal indføres mere kontrol. Man vælger ikke at undersøge, om det kunne være et lokalt problem, men i stedet lægger man en dyne af nye regler ud over arbejdspladserne og skaber mere mistillid,” siger Steen Vallentin.

Han mener, at den mistillid siver ned igennem systemet.

”Jeg tror i praksis, at der findes offentlige ledere, som ikke går ind for tillid til medarbejderne. Budskaberne om tillidsbaseret ledelse har været fremme mange gange, men jeg tror ikke, alle ledere har forstået det endnu,” siger Steen Vallentin.