Tidsregistrering på bornholmsk

På Campus Bornholm er ledelse og lærere ved at tale sig til rette om et system til at registrere arbejdstiden efter sommerferien.

Selve tidsregistreringen bliver meget simpel, lover uddannelseschef på Campus Bornholm Klaus Kristiansen.

Det kan for eksempel være så simpelt som et Excel-regneark, hvor lærerne noterer, hvornår de møder på skolen, hvornår de går hjem, og hvor lang tid, de arbejder hjemme.

”Det skal være så simpelt som muligt, og vi skal ikke have et elektronisk system, hvor lærerne bipper ind om morgenen,” siger Klaus Kristiansen.

Han understreger også, at lærerne på Bornholm ikke skal skrive ned, hvad de laver og hvornår, men ganske enkelt tælle timerne.

Mindst dårlige løsning
Tillidsrepræsentant for stx-lærerne på Campus Borholm, Henrik Anders Kofoed Svendsen, mener, at tidsregistrering er den bedste løsning, når nu den gamle arbejdstidsaftale er væk. Han og kollegerne har med andre ord ikke forsøgt at få en ny lokal aftale med akkorder.

”Vi har ikke længere en central sikkerhed for vores akkorder. Hvis vi laver lokale aftaler, vil ledelsen også hele tiden genforhandle dem, når de mangler fem øre i budgettet. Vi mener, at tidsregistrering er den mindst dårlige løsning i forhold til den nye overenskomst,” siger Henrik Anders Kofoed Svendsen.

Ny kultur
Lærere og ledelse på Bornholm skal til at vænne sig til en ny arbejdstidskultur, mener tillidsrepræsentanten.

”Hidtil har det været usynligt, hvor meget tid lærerne brugte på deres arbejde. Moderniseringsstyrelsen har troet, at der lå mange timer, som ikke blev brugt. Jeg mener, det er omvendt, at lærerne har brugt mere tid end akkorden,” siger han.

Henrik Anders Svendsen Kofoed mener, at der kan opstå tilfælde, hvor opgaver viser sig at være mere tidskrævende end forventet. Det vil slå ud på timeregnskabet i modsætning til i dag, hvor lærerne arbejder på fastlagte akkorder.

”Vi er enige om at indføre tidsregistrering, men jeg tror, at ledelse og lærere kan være uenige i fortolkningen af, hvad der skal ske, hvis opgaverne tager længere tid end forudset. Vi skal overholde bekendtgørelsen, og vi kan jo ikke bare sige, at eleverne skal have dårligere vejledning, fordi vi skal overholde timeregnskabet,” siger Henrik Anders Kofoed Svendsen.

For mange opgaver
Klaus Kristiansen mener, at både lærere og ledelse har et ansvar, for at lærerne kan nå at løse deres opgaver på 37 timer om ugen i gennemsnit.

”Hvis en lærer ikke kan nå sine opgaver, har jeg enten givet for mange opgaver, eller også bruger læreren for meget tid på at løse sine opgaver. I begge tilfælde taler vi selvfølgelig om det. Nogle lærere har det sådan, at deres forberedelse aldrig bliver god nok, og dem vil jeg gerne give sparring til at finde ud af, hvordan de løser deres opgaver. Målet er, at ingen skal have flere opgaver, end de kan nå at løse dem, når de arbejder effektivt,” siger Klaus Kristiansen.

Hul på diskussionen
Henrik Anders Kofoed Svendsen mener, at en af hans opgaver i det nye system bliver at hjælpe den enkelte lærer, når der bliver fordelt opgaver blandt lærerne.

Han mener, at der nu så småt vil blive taget hul på diskussionen om, at nogle lærere får flere opgaver end andre. For eksempel at de nyansatte får færre opgaver end de erfarne. Han mener dog ikke, det bliver et stort tema.

”Jeg har sagt til mine kolleger, at jeg tror, det er overvurderet, hvor mange individuelle hensyn, der bliver taget på andre akademiske arbejdspladser. Jeg tror, lærerne får nogenlunde de samme opgaver som før,” siger Henrik Anders Kofoed Svendsen.