Der vil blive rusket godt rundt i strukturerne for ungdomsuddannelserne.
Det afslørede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), da han deltog i VUC’s årsmøde i sidste uge.
“Der kommer til at ske noget, og de fleste i sektoren kommer til at hade mig. For det, vi lægger op til, er ret omfattende,” sagde han og tilføjede:
“Mit inderste ønske er, at I sover på det og sætter jer ind i mellemregningerne, inden I farer på Facebook og dømmer udspillet helt ad helvede til.”
Regeringen planlægger at præsentere et ungdomsuddannelsesudspil i år, hvor formålet er at sikre, at alle unge har en ungdomsuddannelse tæt på, hvor de bor.
Manglende ungdomsuddannelsestilbud
For knap et år siden offentliggjorde Reformkommissionen sine anbefalinger til blandt andet grundskole, ungdomsuddannelser og erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.
“Vi er enige i den diagnose, som Reformkommissionen stillede, at når unge skal vælge ungdomsuddannelse, er de interesserede i tre ting: geografisk tilgængelighed, ungdomsmiljø og at de kan udskyde deres endelig valg af uddannelse, så ungdomsuddannelsen ikke lukker døre for dem. Men lige nu er vi ikke i stand til at levere et ungdomsuddannelsestilbud, der er geografisk tilgængeligt overalt, og som åbner døre, til de elever, som enten ikke har karakterer eller lyst til at gå på gymnasiet,” påpegede Mattias Tesfaye.
Læs: GL advarer mod reformkommissions anbefalinger: “Det vil svække hf”
Det vil blive endnu sværere for institutioner uden for universitetsbyerne at få økonomien til at løbe rundt.
Kommissionen anbefalede blandt andet at etablere en ny toårig praksisorienteret almendannende ungdomsuddannelse, den såkaldte højere praktisk eksamen – hpx,
Regeringen er inspireret af Reformkommissionens forslag, men det bliver ikke helt den samme vej, som regeringen ønsker at gå – blandt andet på grund af kritikken af afskaffelsen af 10. klasse, fortalte Tesfaye. Regeringen mener desuden, at det er problematisk at oprette endnu en ungdomsuddannelse – eller “at plante endnu et nyt træ“, som ministeren formulerede det:
“Demografien viser, at ungdomsårgangene er i frit fald i flere områder, så hvis vi bare planter endnu et træ, smører vi smørret endnu tyndere ud. Konsekvensen vil blive, at det bliver endnu sværere for institutioner uden for universitetsbyerne at få økonomien til at løbe rundt.”
Reformkommissionen
Reformkommissionen er nedsat af regeringen i 2020 for at komme med bud på løsninger på en række komplekse udfordringer i det danske samfund. For eksempel at en stor gruppe unge ikke får en ungdomsuddannelse, og at en række mennesker er sat helt uden for arbejdsmarkedet år efter år.
Kommissionen består af:
– Nina Smith, professor ved Aarhus Universitet (formand).
– David Dreyer Lassen, prorektor og professor ved Københavns Universitet.
– Philipp Schröder, professor ved Aarhus Universitet.
– Per B. Christensen, formand for Danske SOSU-skoler.
– Jørgen Søndergaard, forskningsleder (emeritus) i VIVE.
– Jon Kvist, professor ved Roskilde Universitet.
– Agnete Raaschou-Nielsen, bestyrelsesformand for Arkil Holding og Danske Invest.
Reformkommissionen anbefalede blandt andet at etablere en ny toårig praksisorienteret almendannende ungdomsuddannelse, den såkaldte højere praktisk eksamen – hpx.
– Uddannelsen skulle erstatte 10. klasse og grundforløbets 1. del på erhvervsuddannelserne. Med skabelsen af denne uddannelse vil unges uddannelseslandskab få to hovedveje videre fra grundskolen: Den praksisorienterede vej (hpx) og den mere abstrakte og teoretiske (gymnasiale) vej.
– På linje med andre ungdomsuddannelser afsluttes med et studiekompetencegivende eksamensbevis, og dette bevis giver mulighed for en hpx-hue.
– Placeres på erhvervsskoler.
– Uddannelsens indhold skal pege i retning af en erhvervsuddannelse, men den indrettes på en måde, så ingen uddannelsesmulighed efter hpx er udelukket.
– Hf- og eux-fag gøres til valgfag på hpx.
Kilde: Nye reformveje 2
Ændre formålsparagraffen
Lige nu arbejder børne- og undervisningsministeren og regeringen på at stykke en uddannelse sammen, der indeholder elementer fra 10. klasse, hf, hhx og eux.
Tesfaye har hæftet sig ved, at der inden for de seneste år er sket en kraftig stigning i ansøgere til det merkantile gymnasium. På tre år er andelen af unge, som søger ind på hhx steget med 25 procent.
Læs: Generation Løvens hule stormer ind på hhx
“Hhx er en spændende gymnasial uddannelse med højt akademisk niveau, men også med meget erhvervsorientering. Det har fanget mange unge,” bemærkede ministeren.
Han fortalte, at han desuden er inspireret af, hvordan hf er gået fra at være en voksenuddannelse til et aktivt tilvalg for en del unge, og at eux-uddannelsen har stigende aktivitet.
“Der er mange unge, der ikke har lyst til at vælge mellem bøger og værktøj så tidligt, og det kan jeg sådan set godt forstå. Så måske skulle vi sige som nordmændene: “Når kortet ikke matcher landskabet, så må man ændre kortet,” sagde Mattias Tesfaye, der afslørede, at han også går med overvejelser om at ændre formålsparagraffen for hf, så uddannelsen må forberede til erhvervsuddannelserne.
“Ifølge formålsparagraffen må hf ikke forberede til en erhvervsuddannelse, men jeg kan ikke lade ved med at stille spørgsmålet: “Er det egentligt et problem, hvis I også arbejder med at forberede eleverne til at blive tømrer eller social- og sundhedshjælper?” Det, synes jeg ikke, er et problem. Derfor sidder jeg og kigger på, hvordan sådan et ønske kan blive mødt institutionelt og juridisk,” fortalte ministeren.
Jeg vil gerne advare imod at se hf som duploklodser, som man bare kan sætte ind hist og her på andre uddannelser.
Formand for Danske HF og VUC Pernille Brøndum sagde, at hun er enig i diagnosen, men også i at hpx ikke er løsningen. Hun understregede vigtigheden i, at den kommende løsning ikke kommer til at skabe problemer andre steder.
“Jeg har en lille bøn: jeg vil gerne advare imod at se hf som duploklodser, som man bare kan sætte ind hist og her på andre uddannelser. For det, vi kan på VUC, er noget helt særligt. Vi har nogle særlige kompetencer og har skabt et særligt miljø i forhold til unge, der kan være udfordrede eller bare have behov for et særligt relationelt niveau i undervisningen. Det skal man værne om, og det kan man ikke bare placere et andet sted som en duploklods,” påpegede hun.
“Jeg er godt klar over, at hf ikke bare er et fejeblad, der kun tager dem, der er faldet fra, men også er et aktivt tilvalg for mange unge på grund af længden, pædagogikken og miljøet,” svarede Matthias Tesfaye.
Konsekvenser for voksenuddannelserne
Børne- og undervisningsministeren fortalte desuden, at en anden af udfordringerne ved at ændre “uddannelseskortet” er, at selvom regeringen primært er i gang med at se på ungdomsuddannelserne, så kan ændringerne få konsekvenser for voksen- og efteruddannelserne.
“Jeg kan se, at det, vi arbejder med, kan komme til at have nogle følgevirkninger for blandt andet voksenområdet. Men jeg vil gerne love jer, at det ikke kommer til at hænge og flagre. Vi kommer også til at tage hånd om voksenuddannelserne i samme ombæring,” understregede han.
Ministeren kunne ikke sige præcis, hvornår udspillet kommer, andet end at det bliver i år.
Men han lovede, at udspillet vil være til debat, inden det bliver endeligt besluttet.
“Vi vil fremlægge en skitse, som herefter naturligvis kommer i åben og offentlig debat,” sagde Mattias Tesfaye.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode