Politisk kommentator Noa Redington var moderator og sendte deltagernes spørgsmål videre til Mattias Tesfaye.
“Voksenuddannelserne er hjerteblod ikke bare for mig, men også for Socialdemokratiet og regeringen.”
Det sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til de fremmødte til Danske HF og VUC’s årsmøde i Nyborg i går.
Spændingen var ellers stor, inden ministeren ankom, da han ved tidligere årsmøder har formået at ryste sektoren. Sidste år var det den såkaldte gryderet, han lancerede.
I år forsøgte han dog at berolige de fremmødte ledere, der frygter konsekvenser af uddannelsesreformen, der træder i kraft i 2030.
“Vi har fra starten sagt, at voksenuddannelserne skal komme styrket ud af denne reform, og det står vi ved. Det betyder, at intet er på plads i det nye institutionslandskab, før vi har sikret, at der er kvalitetsuddannelsestilbud til voksne over alt. Jeg vil personligt garantere jer, at intet bliver godkendt, før vi er trygge ved, at voksenuddannelserne er kommet helt på plads,” forsikrede Mattias Tesfaye.
Han ser blandt andet muligheder for at styrke den almene voksenuddannelse ved at samtænke den stærkere med det erhvervsrettede. Han forestiller sig, at nogle af de institutioner, der skal udbyde arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og forberedende voksenuddannelse (FVU), er de samme som nu. For eksempel skal nogle erhvervsuddannelser fortsat udbyde FVU og ordblindeundervisning.
“Det skal ske både for at samle voksenuddannelsesmiljøer, og fordi det nogle gange er samme målgruppe. Men også fordi der ikke er nok FVU og ordblindeundervisning til de voksne,” sagde han.
“Jeg ved godt, at mange af jer er bekymrede for de særlige forløb, som man blandt andet bruger enkeltfagssystemet til i dag, for eksempel til ordblinde eller elever med autisme, men jeg kan forsikre jer om, at det også er vigtigt for partierne bag reformen, at de kan fortsætte i fremtiden,” understregede Mattias Tesfaye.
Ryk tættere sammen
Der er for mange institutioner med røde tal på bundlinjen, sagde børne- og undervisningsministeren.
“Derfor er der brug for, at uddannelsesinstitutionerne rykker tættere sammen for at opretholde kvalitetstilbud i hele landet. Mange af jer er allerede godt i gang. Det skal ikke være med henblik på at centralisere, men for at sikre uddannelsesinstitutioner i alle egne. Men det kunne være rart, at I ikke kun gjorde det af nød, men også som en strategisk tænkning om, hvordan man sikrer kvalitetsvoksenuddannelsestilbud i det område, man bor. For man får mere ud af, hvis ikke man står med hatten i hånden,” lød opfordringen fra Mattias Tesfaye.
Der skal være et selvstændigt voksenpædagogisk miljø tilgængeligt i hele landet.
Ministeren håber på at lave en politisk aftale om en ny institutionslov inden sommerferien.
“Jeg er godt klar over, at I er optagede af nogle tekniske og vigtige diskussioner. Derfor vil jeg sige til jer, at vi går op i, at der er voksenpædagogisk ledelse til stede på institutioner med voksenpædagogiske uddannelser. Voksenuddannelserne skal ikke være en blindtarm på en uddannelsesinstitution, men der skal være et selvstændigt voksenpædagogisk miljø tilgængeligt i hele landet. Og når der skal udbydes hf-enkeltfag, er det ikke nok at udbyde dansk og matematik. Der skal udbydes den brede fagrække, der gør, at voksne faktisk kan tage alle de fag, så de bliver i stand til at komme ind på videregående uddannelser,” understregede Mattias Tesfaye og tilføjede:
“Men det forudsætter ikke en selvstændig institution at have voksenpædagogisk miljø. Det kan sagtens være på en institution, der for eksempel udbyder hhx, stx eller erhvervsuddannelser. Jeg hører i debatten, at nogle mener, at hvis man ikke har en selvstændig institution, kan man ikke have voksenpædagogisk miljø. Det standpunkt vil jeg gerne advare imod, for med den demografiske udvikling så ender vi med at få meget skrøbelige små institutioner, eller vi får ikke tilstrækkelig geografisk dækning af voksenuddannelsestilbud.”
Hfpe
Børne- og undervisningsministeren fortalte, at han var glad for at se den udvikling, som hf har gennemgået, for eksempel professionsretningen, der har betydet, at en stor andel af hf-studenterne læser videre på en professionsuddannelse.
Men han har undret sig over, at man ikke må lave en erhvervsrettet hf, da der i formålsparagraffen står, at formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede eleverne til en videregående uddannelse.
“Den nye epx kunne i virkeligheden godt hedde hfpe – hvor p står for professionsrettet og e for erhvervsrettet. Indholdet er det samme,” sagde ministeren, der et kort øjeblik havde overvejet, om han bare kunne tilføje i formålsparagraffen, at hf både kunne forberede til videregående uddannelser og erhvervsuddannelser.
“Men det ville jo være snyd, hvis vi kun ændrer formålsparagraffen. Så mangler vi at tage diskussionen om, hvad professions- og erhvervsretning betyder for fagpakken, didaktikken og undervisningen,” påpegede Mattias Tesfaye.
Vi har ikke givet hf-udbyderne en ægte mulighed for at gøre uddannelsen professionsrettet.
Børne- og undervisningsministeren har noteret sig, hvor forskellig professionsretningen ser ud på de forskellige institutioner.
“Jeg ved, at Danmarks Evalueringsinstitut meget snart kommer med en rapport om professionsretningen af hf, og som jeg forstår en af pointerne, så har vi godt nok kaldt hf for professionsrettet, men vi har ikke givet hf-udbyderne en ægte mulighed for at gøre uddannelsen professionsrettet. Den har samme læreplan, undervisning og eksamensform som på stx,” sagde Mattias Tesfaye.
“Epx er en mulighed for at lave en ungdomsuddanelse ægte professionsrettet, men også erhvervsrettet med en anden læreplan, en anden fagrække, anden didaktik, måske andre fysiske lokaler og andre undervisere i nogle fag.”
Tag forskud på reformen
Indenfor ganske kort tid vil der blive nedsat en ekspertgruppe, der skal finde ud af, hvordan en erhvervsrettet og professionsrettet epx skal se ud – og blandt andet finde ud af, hvilke fagrække uddannelsen skal have, fortalte ministeren. Nye fag kunne for eksempel være pædagogik eller materialelære, nævnte han.
Denne ekspertgruppe vil også have medlemmer med erfaring fra hf og VUC.
“Jeg har været glad for at opleve, hvor konstruktive I har været. I har haft øjnene på bolden – altså kursisterne – og ikke på institutionerne,” sagde Mattias Tesfaye til formanden for Danske HF og VUC, Tue Sanderhage.
Mattias Tesfaye fortalte desuden, at han til efteråret vil fremsætte en lov, der gør det muligt at tilrettelægge hf-undervisning på en måde, så den også er erhvervsrettet.
“Det er en mulighed for alle, der i dag har hf-undersvisning, til at tage lidt forskud på reformen og gå stille og roligt i gang. Så jeg vil gerne opfordre jer til at gøre det, lige så snart lovgrundlaget er på plads, for vi får brug for at teste nogle ting af og nok også lave nogle fejl, inden vi alle skal i gang,” sagde Mattias Tesfaye.
Vi skal også have nogle gymnasiale enkeltfag, som holder fast i det her almendannende perspektiv og ikke forfalder til kun at være et forberedelseskursus.
God dialog og almendannelsen
Tue Sanderhage, formand for Danske HF og VUC
Hvad hæfter du dig især ved Mattias Tesfayes tale?
“Jeg vil gerne kvittere for, at han var mere klar i mælet og mere fokuseret på voksenuddannelserne, end vi har set i reformudspillet. Det er tydeligt, at den intention med at styrke voksenuddannelserne er reelt ment.
Jeg bed også mærke i invitationen til, at sådan nogle som os, som ved noget om voksenuddannelserne, skal komme med bud på, hvad skal der til, for at en institution både kan og vil og skal udbyde voksenuddannelser.
Vi kommer til at fortsætte den rigtig gode dialog, vi har med ministeren og andre partier. Vi er inddraget, og jeg opfatter det sådan, at vi har fået lovning på at blive ved med at være det. Det kommer vi til at gribe også med vores særlige perspektiv om, at det her handler om målgruppen. Det strander ofte i en diskussion om institutioner, men vi har faktisk fra begyndelsen været fuldstændigt optagede af, at vi ikke skal tale om institutionen, vi skal tale om, at der skal være noget for alle, alle steder i livet og alle steder i landet.
Der er også steder, hvor jeg kan tænke, at her er man knap så langt: For hvad er epx egentlig? Den virker stadig lidt generisk. Det er heller ikke så tydeligt, hvordan nogle af de institutioner, som vi repræsenterer, som jo er eksperter på hf, kan komme til at spille en rolle. Derfor har vi også lagt billet ind og sagt, at vi synes, at det ville være mærkeligt, hvis der kommer en epx-ekspertgruppe uden repræsentation af os, der ved noget meget præcist og præsent om hf og VUC. Det vil blive en stor del af dem, der skal fylde den her nye uddannelse op og være med til at sikre, at den bliver en succes.”
Hvad er du mest bekymret over i forhold til reformen?
“Jeg er mest optaget af den del, der handler om medborgerskab og almendannelse, der også er en del af vores DNA. Vi er meget rettet imod, at vi er en trædesten for folk i deres videre vej, men vi mener også, at en del af den trædesten indeholder opøvelse af medborgerskab og almendannelse. Vi skal passe på, at vi ikke gør det så praksisorienteret og så tæt på det, der kommer bagefter, at det ikke får lov til at være noget i sig selv. For en lang række af dem, der går på hf og VUC, har i virkeligheden nok misset lidt af den almendannelse og medborgerskab, de ellers kunne være ramt af i det danske samfund. Her tænker jeg ikke mindst på dem, der som voksne tager vores almene niveauer, at de faktisk har brug for at finde ud af, hvad en kommune er, og nogle gange hvordan man kommer i E-boks og sådan noget. Jeg tænker, at jo længere vi trækker de her basale niveauer over i noget, som også kan give et truckkort eller et sprøjtecertifikat, så snart man skal have dansk, desto mere misser man de forskellige uddannelsers allerbedste potentiale.
Når det er sagt, så er der et større potentiale i samspillet mellem de enkelte uddannelser, som der er i dag, for eksempel arbejdsmarkedsuddannelserne, almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning. Men vi skal passe på ikke at tro, at det er én stor fællesmængde. Der er delmængder, der hænger sammen, og så er der noget unikt ved hver uddannelse. Det gælder også i et vist omfang for gymnasiale enkeltfag – de skal ikke kun være kvalificerende, men de skal også være almendannende. For ellers får vi et system, hvor de voksne kun kan få uddannelse, hvis det er meget kvalificerende. Vi skal også have nogle gymnasiale enkeltfag, som holder fast i det her almendannende perspektiv og ikke forfalder til kun at være et forberedelseskursus. Det kommer jeg til at holde øje med.”
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode