De har set gevinsterne ved at give færre karakterer – men kender også udfordringerne

Rektor Søren Hindsholm er ikke i tvivl. Så snart det bliver muligt, skal skolens elever i 1.g igen have færre karakterer.

Nørresundby Gymnasium og HF var sammen med 14 andre af landets gymnasier i 2017-2019 med i et forsøg, som gav dem dispensation til at skrue ned for antallet af karakterer i deres 1.g-klasser.

Søren Hindsholm

Rektor
Nørresundby Gymnasium og HF

”Vi var glade for forsøget. Vi havde to klasser med og gik ind i det, fordi vi ønskede at gøre mere ud af den formative evaluering,” fortæller Søren Hindsholm.

Og ventetiden ser ikke ud til at blive så lang. Med den nye reformaftale, som regeringen har indgået med SF og Dansk Folkeparti, må gymnasierne undlade at give standpunktskarakterer i alle de fag, som eleverne ikke afslutter i 1.g. I stedet skal eleverne have systematisk, formativ feedback. Præcis som i forsøget.

”Det er den rigtige vej at gå. For mig at se skaber det et trygt klasserum og bedre trivsel. I hvert fald for en periode. Dermed giver det eleverne en bedre start på gymnasiet,” siger Søren Hindsholm.

Uddannelsesleder Anders Hovgesen, der havde ansvaret for forsøget på skolen, er også parat til at gøre en skolestart med ganske få karakterer til en permanent løsning.

”Jeg er meget stor tilhænger af færre karakterer. Men det er ikke problemfrit at skrue ned for karaktererne og op for feedbacken, og det deler både elever og lærere,” siger han.

Påvirker eleverne forskelligt
Forsøget lærte det nordjyske gymnasium, at fraværet af karakterer ikke kun er positivt, men påvirker eleverne vidt forskelligt. Mens nogle føler sig mindre pressede, når de ikke får karakterer, bliver andre usikre på, hvor de ligger fagligt. Og mens nogle tør sige mere i timerne, mister andre motivationen og gør sig mindre umage.

Det stemmer overens med billedet i den slutrapport, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lavede, om forsøget på de i alt 15 gymnasier.

EVA-rapporten viser også, at et stort flertal af eleverne foretrækker at få både karakterer og feedback.

Læs: Ny rapport om karakterfrihed: Elever vil både have karakterer og feedback

Det resultat nikker Anders Hovgesen genkendende til. Derfor handler det om at finde en god balance, mener han.

Han understreger, at færre karakterer og mere formativ feedback ikke er noget quickfix til at komme karakterræset til livs. Det er nærmest umuligt, når eleverne godt ved, at de i sidste ende skal have karakterer i alle fag og senere skal bruge deres gennemsnit til at komme ind på en videregående uddannelse.

”Men jeg oplever, at det kan dæmpe presset i en periode og gøre eleverne mere bevidste om deres læring. Formativ feedback handler ikke kun om, hvor eleven står fagligt, men også om hvordan eleven arbejder og har det i klasserummet,” siger Anders Hovgesen.

Brug for fælles sprog
Efter forsøget havde det nordjyske gymnasium lyst til at fortsætte med at øge den formative feedback og mindske fokusset på karakterer. Man har derfor afskaffet standpunktskarakteren i november, så eleverne kun får en standpunktskarakter i marts og så den endelige i slutningen af skoleåret. Det gælder i alle fag og på alle tre klassetrin.

Under forsøget fik alle elever en årlig individuel feedbacksamtale i samtlige fag. I dag har man skruet lidt på kravene, så lærerne nu blot skal indlægge ”et eller andet element af formativ evaluering” i hvert forløb. Har man et hold, der løber over to eller tre år, skal man desuden mindst en gang om året give hver elev en individuel formativ evaluering.

Anders Hovgesen

Uddannelsesleder
Nørresundby Gymnasium og HF

Både under forsøget og sidenhen har lærere og ledelse arbejdet med, hvordan man bedst griber den formative feedback an. I faggrupperne er forskellige feedbackmetoder blevet afprøvet, og på pædagogiske dage og fælles møder har man diskuteret, hvad der fungerer og ikke fungerer, og man har forsøgt at udvikle et fælles sprog til at tale med eleverne om deres læring.

”I starten var vores sprog simpelthen ikke godt nok. Mange elever klagede over, at feedbacken var uklar. Så vi har arbejdet meget på at kvalificere vores sprog, så det bliver klarere for eleverne, hvor de står, og hvad de skal arbejde med,” fortæller Anders Hovgesen.

Hans indtryk er, at hovedparten af lærerne finder det meningsfuldt at nedtone karaktererne i det daglige. Men der er også skepsis.

”Nogle synes, det er nemmere og mere konkret at give et tal, og at samtalerne er svære at få til at fungere. Der er ingen tvivl om, at det er mere tidskrævende at give feedback frem for karakterer. I den travle hverdag kan det let glide i baggrunden, så det er noget, vi skal minde hinanden om,” siger Anders Hovgesen.

På skolen er man også holdt op med at give karakterer for skriftlige afleveringer. Det skyldes i høj grad ChatGPT og andre former for kunstig intelligens, som gør det svært for lærerne at vurdere, om eleven selv har lavet opgaven. Til gengæld har skolen skruet op for terminsprøver og andre prøver i løbet af skoleåret, hvor man har kontrol over hjælpemidlerne, fortæller uddannelseslederen.

”Det er tiden værd”
Pernille Østergaard Kjær er en af de lærere, der er stor tilhænger af færre karakterer og mere feedback. Hun kalder forsøget for en succes både lærings- og trivselsmæssigt og vil meget gerne arbejde endnu mere på den måde fremover.

Hendes oplevelse er, at fraværet af karakterer skaber et mere trygt læringsmiljø, hvor eleverne i højere grad tør deltage, stille spørgsmål og fejle. Klasserummet bliver et øvelsesrum frem for et bedømmelsesrum, og det gør en forskel. Men det er en proces, der tager tid.

Pernille Østergaard Kjær

Underviser i dansk og idræt
Nørresundby Gymnasium og HF

”Det er svært i 1.g. Eleverne er usikre og skal vænne sig til, at de ikke får det summative holdepunkt, som en karakter er. I 2.g begynder de at se meningen med det, og i 3.g kan jeg virkelig se effekten af det,” siger Pernille Østergaard Kjær, der underviser i dansk og idræt.

Formativ feedback gør, at eleverne får mere fokus på processen og på deres læring, fortæller hun.

”Min erfaring er, at det kan rykke dem sindssygt meget, hvis man arbejder bevidst med det.”

Formativ feedback kan ifølge hende få både fagligt stærke og svage elever til at rykke sig, men det kræver, at man tænker meget over, hvilke ord, vendinger og tilgange man anvender til de forskellige elever.

Det er ikke kun eleverne, der har brug for øvelse og tilvænning. Det kræver også en kulturændring blandt underviserne, påpeger Pernille Østergaard Kjær.
I kølvandet på forsøget lavede danskfaggruppen nogle samtaleark til de individuelle feedbacksamtaler.

”Vi holder os ikke stringent til dem, men kan plukke fra dem, og vi taler løbende om, hvad vi synes, der fungerer.”

Ud over individuelle feedbacksamtaler og samtaler på klasseniveau om, hvad eleverne skal lære, arbejder hun blandt andet med feedback undervejs i skriveprocessen i dansktimerne, herunder peer-feedback, hvor eleverne giver feedback på hinandens afleveringer og skriver om. Det fungerer godt, men tager tid. Og det er den største udfordring ved formativ feedback – både den mundtlige og skriftlige, fastslår Pernille Østergaard Kjær.

”Det er meget mere tidskrævende end at give en karakter. Men det er helt sikkert tiden værd,” siger hun.

Bliver usikre
Men ikke alle lærere deler den holdning. En af dem er Jakob Løvschall, der underviser i fransk og kemi. Hans erfaring er, at en stor gruppe elever savner karaktererne, når de ikke er der.

Eleverne har svært ved at afkode den formative feedback og kan blive usikre på, hvor de rent faktisk ligger fagligt.

Jakob Løvschall

Underviser i fransk og kemi
Nørresundby Gymnasium og HF

”De fagligt dygtige elever går stort set med på alt, hvad vi præsenterer dem for, og vil gerne bruge det. Problemet er de svage elever og den dårligste del af mellemgruppen. For dem er det svært at rumme den kompleksitet, der er i formativ feedback, og nogle får jo et chok, når realiteterne går op for dem,” siger Jakob Løvschall og tilføjer:

”Det kan godt være, at der kan findes succeshistorier, men det er ikke det generelle billede.”

Det er heller ikke hans oplevelse, at fraværet af karakterer for alvor forandrer klasserummet.

”Enkelte kan få mod på at sige lidt mere, men flere er låst af deres perfektionisme og bliver ved med at være det. De ved jo godt, at karaktererne vender tilbage og betyder noget i sidste ende, så længe vi har det system, vi har.”

Han understreger, at han er stor tilhænger af formativ feedback – når der vel at mærke følger en karakter med. Selv har han altid knyttet et ”formativt perspektiv” til de karakterer, han har givet og dermed kombineret de to evalueringsformer, for det er ”sådan det fungerer bedst”.

”Et tal alene siger jo ikke noget om, hvor og hvordan eleven kan rykke sig. Derfor er den formative del meget essentiel. Det skaber også et tryggere forhold mellem elev og lærer, når man kobler nogle positive ord på karakteren,” siger Jakob Løvschall.

Det er først efter næste folketingsvalg, at landets gymnasier kan få muligheden for at skrue ned for karaktererne, og derfor kan det tidligst blive fra august 2027.