Artikel
Ny rapport om karakterfrihed: Elever vil både have karakterer og feedback
engelsk - NY

Ny rapport om karakterfrihed: Elever vil både have karakterer og feedback

Der kan både være et fagligt og et socialt udbytte ved karakterfrihed. Men nogle elever savner også karaktererne. Det er nogle af konklusionerne, efter at 15 gymnasier har prøvet kræfter med karakterfrie klasser.

Karakterer er dårlige, og formative evalueringer er gode. Sådan har nogle uddannelsespolitiske vinde blæst de seneste år.

Men skolernes erfaringer viser et mere nuanceret billede, fortæller seniorkonsulent Sarah Richardt Schoop fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der netop har offentliggjort en rapport om Børne- og Undervisningsministeriets afsluttede forsøg med karakterfrie 1.g-klasser.

“Snakken kan indimellem godt blive lidt sort og hvid omkring karakterer, men vi må konkludere, at der er behov for nuancer i debatten,” siger Sarah Richardt Schoop.

Som en del af gymnasiereformen blev det toårige forsøg sat i gang med 15 gymnasier, der fik lov til at fritage udvalgte 1.g-klasser for karakterer i ikke-afsluttende fag. I stedet skulle skolerne styrke den fremadrettede evaluering og bruge forskellige evalueringsformer i den løbende evaluering af eleverne.

“Der kan både være et fagligt og et socialt udbytte ved karakterfrihed, men elever og lærere fortæller også, at det heller ikke er uden udfordringer at fjerne karaktererne,” sammenfatter Sarah Richardt Schoop.

65 %
af eleverne
føler sig mindre pressede, når de ikke får karakterer.

“Fraværet af karakterer kan hjælpe eleverne med at flytte fokus fra bekymringer om karakterer til faglig forståelse. Derved kan karakterfriheden gøre, at eleverne føler sig mindre pressede, og at de får styrket deres relationer til klassekammerater og lærere,” siger Sarah Richardt Schoop.

Både lærere og elever oplever, at karakterfriheden kan bidrage til en bedre overgang til og opstart på gymnasiet, fordi den giver plads til at “lande i gymnasiet både fagligt og socialt, uden at eleverne skal bekymre sig om eller gruppere sig i klassen ud fra, hvilke karakterer de får”.

Nogle elever mangler karaktererne
Men der er også ulemper ved at fjerne karaktererne.

“Det er tydeligt, at karaktererne også har en stor praktisk og symbolsk betydning for eleverne. Karakterer fungerer både som et pejlemærke for, hvordan det går i forhold til det enkelte fag og for elevens fremtidige uddannelsesmuligheder, men karakterne opleves også som anerkendelse,” siger Sarah Richardt Schoop.

80 procent af eleverne bliver usikre på deres faglige niveau, når de ikke får karakterer, viser EVA’s undersøgelse. 69 procent af eleverne savner den anerkendelse, som de oplever, at karakterer giver dem for skolearbejdet og indsatsen.

Fraværet af karakterer kan hjælpe eleverne med at flytte fokus fra bekymringer om karakterer til faglig forståelse.

Sarah Richardt Schoop, seniorkonsulent
EVA

Både karakterer og feedback kan motivere elever, men de appellerer til forskellige motivationsformer, viser undersøgelsen.

“Karakterer kan holde elever til ilden i forhold til opgaver og deltagelse i undervisningen, men kan også gøre dem fokuserede på kun at vise, hvad de allerede ved. Hvorimod feedback i højere grad kan motivere elever til at deltage i undervisningen, selvom de er usikre på svaret, stille spørgsmål og dermed blive klogere,” fortæller Sarah Richardt Schoop.

Feedback opfattes forskelligt
Der er stor forskel på elevernes oplevede udbytte af feedback.
Elever med et lavt fagligt niveau oplever i højere grad end elever med at højt fagligt niveau, at den feedback, de får, hjælper dem med at vide, hvad de skal lære i fagene, og hvordan de skal udvikle sig fremadrettet.
Fagligt niveau har også betydning i forhold til udbyttet af forskellige feedbackformer. Elever med et højt fagligt niveau oplever et større udbytte af skriftlig og mundtlig feedback fra en lærer end elever med et lavt fagligt niveau. Mens elever med et lavt fagligt niveau til gengæld oplever et større udbytte af både mundtlig og skriftligt feedback fra klassekammerater såvel som af selvevaluering end elever med et højt fagligt niveau. 

Forskel på køn og baggrund
Elevernes køn og baggrund har betydning for deres tilgang til karakterer og feedback, viser EVA’s undersøgelse.
Både høje karakterer og feedback kan i højere grad motivere pigerne end drengene til at yde en ekstra indsats, mens lavere karakterer end forventet eller karakterer, der ikke bliver bedre, i højere grad kan demotivere pigerne end drengene. Pigerne savner også i højere grad anerkendelse for deres skolearbejde, når de ikke får karakterer. Ligesom pigerne i højere grad bliver usikre, når de ikke får karakterer, fordi de ikke ved, hvilket fagligt niveau de ligger på.

Særligt lave karakterer og karakterer, der ikke bliver bedre, kan virke demotiverende for elever med et lavt fagligt niveau. Til gengæld tør elever med et lavt fagligt niveau i højere grad end elever med et højt fagligt niveau at komme på banen i undervisningen og prøve ting af i opgaver, når de ikke får karakterer. 

Karakter taler et konkret sprog
Hasseris Gymnasium har deltaget i projektet med fire klasser.

“Vi gik med i projektet for at undersøge, hvordan karakterer og formativ evaluering påvirker præstationskulturen og elevernes motivation,” siger uddannelsesleder Jesper Holmbach og fortæller, at de er blevet en “hel del klogere af at deltage i projektet”.

“Vi havde en forventning om, at den formative evaluering ville motivere eleverne og have en positiv indvirkning på præstationspresset. Sådan var det også for én gruppe af eleverne. Men det blev også tydeligt for os, at for en anden gruppe elever er karakterer en vigtig del af undervisningen, fordi karaktererne taler et stærkt og konkret sprog,” fortæller Jesper Holmbach.

De erfaringer resulterede i, at hovedkonklusionen på Hasseris Gymnasium er, at eleverne rigtig gerne vil have meget formativ evaluering, men de vil også gerne have karakterer. 

“Karakterer og formativ evaluering skal gå hånd i hånd. Eleverne skal ikke have karakterer for alt, hvad de afleverer, men de skal have feedback på alt. Man kan aldrig give for meget feedback, men der kan godt være for mange karakterer,” siger Jesper Holmbach.

Skolens konklusion ligger tæt opad en af pointerne fra projektet.  82 procent af eleverne foretrækker både at få karakterer og feedback, mens 15 procent foretrækker kun at få feedback, og 3 procent ønsker kun at få karakterer. 

Så længe karakterer betyder så meget, kan vi ikke fjerne fokus fuldstændigt.

Jesper Holmbach, uddannelsesleder
Hasseris Gymnasium

Feedback tager tid
Men det er mere ressourcekrævende at give feedback frem for karakterer, påpeger Jesper Holmbach.

“Karakterskalaen er et simpelt sprog, som vi alle kender, men i forhold til formativ feedback skal vi lære at tale et andet sprog, der kræver tydelige forklaringer. I lærergruppen har vi brugt meget tid på at finde frem til sproget og formen for den formative feedback,” siger Jesper Holmbach og uddyber:

“Vi erfarede også, at det ikke er al feedback, der er god feedback. Det kræver en hel del, hvis feedbacken skal have kvalitet og værdi.”

Lignende erfaringer gjorde de øvrige deltagende skoler sig. Både lærere og elever understreger, at det at fjerne karaktererne ikke i sig selv er tiltrækkeligt til at understøtte en bedre læringskultur hos eleverne, men at det afgørende er, hvad der kommer i stedet. I den forbindelse understreger de, at ikke al feedback er lige “hjælpsom”.
Lærere og elever peger også på, hvad der karakteriserer god feedback. Feedback skal indeholde ris og ros, være handlingsanvisende og fremadrettet, konkret og skal fastholdes over tid.

Arbejdet fortsætter
Hasseris Gymnasium har været glad for at deltage i projektet og vil fortsætte med at øge den formative evaluering og forsøge at mindske fokus på karakterer.

“Men så længe karakterer betyder så meget, fordi gymnasieeleverne skal bruge deres karakterer til at blive optaget på en videregående uddannelse, og der allerede er fokus på karakterer i folkeskolen, så kan vi ikke fjerne fokus fuldstændigt,” påpeger Jesper Holmbach.

Selvom projektet er afsluttet, fortsætter arbejdet.  

“De deltagende skoler fortæller, at de fortsat vil sætte fokus på feedback og elevernes læringskultur og arbejde videre med at finde den rette balance mellem karakterer og feedback. Generelt finder skolerne det meningsfuldt at nedtone fokus på karakterer i den daglige undervisning, men lade eleverne få karakterer et par gange om året,” fortæller Sarah Richardt Schoop.

Børne- og undervisningsministeren mener, at forsøget understreger behovet for at ændre den måde, der gives karakterer på.

”Det er en balanceakt. Karakterer er ifølge evalueringen vigtige for, at de unge ikke bliver usikre på deres faglige niveau. Men de skal anvendes med måde for ikke at skabe for stort et pres. Man skal simpelthen vide, hvordan man klarer sig for at trives og udvikle sig fagligt. Det er ikke mindst vigtigt for unge, der kommer fra ikke-boglige hjem. Men hvis de unge får karakterer hele tiden, kan det skabe pres. Vi skal derfor finde et passende niveau for, hvor mange karakterer der skal gives,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Ifølge undersøgelsen mister flertallet af eleverne motivationen, hvis karaktererne ikke bliver bedre, når man gør en ekstra indsats. Og det skal der gøres noget ved, mener Pernille Rosenkrantz-Theil.

”Vi skal have lavet en karakterskala med mindre spring mellem karaktererne, så den ekstra indsats belønnes,” siger hun.

Forsøg med karakterfri 1.g-klasser

Som en del af gymnasiereformen blev det toårige forsøg sat i gang med 15 gymnasier, der fik lov til at fritage udvalgte 1.g-klasser for karakterer i ikke-afsluttende fag. I stedet skulle skolerne styrke den fremadrettede evaluering og bruge forskellige evalueringsformer i den løbende evaluering af eleverne.

Læs EVA's slutrapport om forsøget her.

Feedback eller karakterer?

  • 82 % af eleverne foretrækker både at få feedback og karakterer for en opgave.
  • 15 % af eleverne foretrækker kun at få feedback.
  • 3 % af eleverne foretrækker kun at få karakterer.

 

Uden karakterer

  • føler 65 % af eleverne sig mindre pressede.
  • bliver 80 % af eleverne usikre på, hvilket niveau de ligger på.
  • savner 69 % af eleverne anerkendelse.

God feedback

Lærere og elever peger i undersøgelsen på, hvad der karakteriserer god feedback.

Feedback skal:

  • indeholde både ris og ros
  • være handlingsanvisende og fremadrettet 
  • være konkret og udfoldet, men fokuseret
  • fastholdes over tid

De 15 forsøgsskoler

Følgende skoler er med i forsøget:

  • Erhvervsskolerne Aars
  • Gefion Gymnasium
  • Hasseris Gymnasium
  • Helsingør Gymnasium
  • Ingrid Jespersens Gymnasieskole
  • Københavns Åbne Gymnasium
  • Langkaer Gymnasium
  • Nørre Gymnasium
  • Nørresundby Gymnasium og HF
  • Odense Tekniske Gymnasium
  • Roskilde Handelsskole
  • Rønde Gymnasium
  • Silkeborg Business College
  • Slotshaven Gymnasium
  • Viborg Katedralskole

Kilde: Undervisningsministeriet

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater