Tænketank: Færre gymnasier skal have sproglige studieretninger

Fremover skal elever, der ønsker en sproglig studieretning, samles på færre gymnasier.

Sådan lyder en af de 10 anbefalinger, som Tænketanken om sprog afleverer til undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) på en konference i Landstingssalen på Christiansborg i dag.

Selv på relativt store skoler er søgningen til de sproglige studieretninger ikke stor nok til, at alle studieretninger kan oprettes inden for den enkelte skoles økonomiske rammer. Derfor bør skolerne fremover samarbejde om udbud og optag, lyder anbefalingen.

”Der skal gøres noget seriøst for at sikre oprettelse af sproghold. Det kan blandt andet gøres ved, at skolerne samarbejder. Der er alt for mange motiverede elever, der i dag ikke kan få det sprog, de gerne vil, fordi det ikke bliver oprettet,” siger Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet (RUC) og medlem af tænketanken.

Sprogfag i krise
Tænketanken om sprog blev nedsat af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) tidligere på året. Dens opgave har været at komme med anbefalinger til, hvordan man kan styrke sprogundervisningen i gymnasiet.

Baggrunden er, at mange sprogfag i gymnasiet er i krise. Andelen af studenter med tre fremmedsprog er faldet markant fra 33 procent i 2007 til kun 4 procent i 2015. Dertil kommer, at kun 8 procent af eleverne i 2015 havde tysk som fortsættersprog på A-niveau.

Læs: Ny tænketank skal undersøge sprogfagenes krise

Fravalget af sprogfagene går ifølge tænketanken ud over elevernes almendannelse og samfundets behov for sproglige kompetencer i en globaliseret verden, hvor det ikke er nok at kunne tale engelsk. Svækkede sprogkompetencer vil blandt andet forringe danske virksomheders mulighed for at klare sig godt i konkurrencen med internationale virksomheder.

Vigtigt med små hold
En anden af sprogtænketankens anbefalinger er, at gymnasierne i perioder skal lade undervisningen i fremmedsprog foregå på mindre hold.

På store hold har lærerne ikke mulighed for at give tilstrækkelig respons til den enkelte elev, og derfor får eleverne ikke det optimale udbytte af undervisningen, påpeger Hanne Leth Andersen.

”Det er nødvendigt med små sproghold. Man kan sagtens ønske sig, at lærerne får mere efteruddannelse, eleverne bliver mere motiverede og alt mulig andet godt, men hvis ikke de grundlæggende rammer er på plads, hjælper det ikke noget.”

Opgave for alle lærere
Sprogfagene bør også i højere grad integreres med andre fag, så anvendelsen af fremmedsprog bliver helt naturlig for alle gymnasieelever, anbefaler Tænketanken for sprog.

Forskning viser, at elevernes motivation i høj grad afhænger af, om det, de skal lære, føles relevant og meningsfuldt. Og det gør fremmedsprogene netop, når de trækkes ind og bruges i de øvrige fag, fastslår Hanne Leth Andersen.

”Vi skal have sproget tilbage i bevidstheden. Det er muligt at bruge tekster og andet materiale på fremmedsprog i stort set alle fag, og det er især oplagt i studieretningsfagene. Det er en opgave for alle lærere,” siger hun.

National sprogstrategi på vej
RUC-rektoren er netop udpeget som formand for den arbejdsgruppe, der skal komme med input til en national sprogstrategi.

”Det er klart, at jeg nu tager sprogtænketankens anbefalinger med i det arbejde. Vi vil trække på al den viden og forskning, der findes på området,” siger Hanne Leth Andersen.

Ønsket om at udvikle en national sprogstrategi er en del af den nye gymnasiereform. Arbejdsgruppen skal aflevere dens input til december.  

”Vi skal have vendt den negative udvikling. Jeg kan ikke forestille mig, at vi bliver et land, der kun kan dansk og engelsk. Vi bliver så dybt naive. Vi har en tradition for at forstå verden og ikke stille os tilfredse med ukritisk at få serveret andres holdninger,” siger Hanne Leth Andersen og tilføjer:

”Men sådan bliver det, hvis vi kun kan dansk og engelsk.”

Svær overgang
Det er undervisningsministeren, der har nedsat arbejdsgruppen, som skal komme med input til en national sprogstrategi. Den skal blandt andet se på, hvordan man kan få flere folkeskoleelever til at vælge sprog i gymnasiet.

En af løsningerne er mere samarbejde og vidensdeling mellem folkeskolelærere og gymnasielærere, mener Hanne Leth Andersen.

”Mange elever oplever, at overgangen fra folkeskolen til gymnasiet er svær. Der mangler kontinuitet fra det ene trin til det næste, og det kan let slå nogle elever ud. Derfor er der brug for en mere fælles opfattelse af, hvad undervisningen skal indeholde,” siger Hanne Leth Andersen.

Hun møder ofte fremmedsprogslærere, som i 1.g står med klasser, hvor elevernes faglige niveau er så forskelligt, at det næsten er umuligt at ramme alle.

”Der må simpelthen ikke være så stor forskel. Alle er nødt til at kigge mere til læreplanerne, for så vil der ikke være så mange oplevelser af forskellighed,” siger Hanne Leth Andersen.

Læs mere om sprogtænketankens anbefalinger her