Ny tænketank skal undersøge sprogfagenes krise

Hvordan har gymnasieelevernes sprogkompetencer det?

Det spørgsmål vil Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) nu have et klart svar på. Derfor har foreningen nedsat en sprogtænketank.

Baggrunden er, at antallet af elever, der vælger en sproglig studieretning, har været faldende i flere år, og at færre læser sprog på universitetet, fortæller Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for GL.

“Der er ingen tvivl om, at fremmedsprogene er trængt, men vi mangler at få kortlagt, hvor stort problemet er,” siger hun.

Ikke nok med engelsk
Tænketanken skal lave en kortlægning af, hvad der allerede findes af undersøgelser om udviklingen af sprogfagene og elevernes faglige niveau i gymnasiet, og hvor der mangler viden. Dernæst skal tænketanken komme med anbefalinger til, hvordan man kan styrke sprogfagene og elevernes sprogkompetencer.

”Det er et stort problem, hvis vi ikke får flere til at vælge en sproglig studieretning. Gymnasiet er jo fødekæden til universiteterne. Vi har brug for unge med stærke sproglige kompetencer. Det er ikke nok med engelsk,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun er glad for, at det er lykkedes at lave en bredt sammensat tænketank med repræsentanter fra blandt andet de faglige foreninger, Dansk Industri, Københavns Universitet og Danmarks Evalueringsinstitut. 

Voldsomt fald
Siden gymnasiereformen er der sket et voldsomt fald i antallet af elever, der har tre fremmedsprog – fra 41 procent i 2005 til 1 procent i 2013. Til gengæld er der sket en stigning i antallet af elever, der har to fremmedsprog på A-niveau – fra 13 procent i 2005 til 33 procent i 2013. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.

Både erhvervslivet og flere af gymnasiets faglige foreninger inden for sprog har i de seneste par år peget på, at elevernes sprogkompetencer er dalende. Og for nylig har undervisnings- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) meldt ud, at han vil have en national sprogstrategi. Det bakker flere partier op om. Her er en del af begrundelsen ligeledes, at eleverne i det danske uddannelsessystem er blevet ringere til sprog.

Indspark til reform
Tænketanken samles første gang til april og holder herefter yderligere tre møder. Arbejdet skal munde ud i en rapport, der ventes færdig til efteråret.

Annette Nordstrøm Hansen håber, at tænketankens anbefalinger kan nå at blive et indspark til de politiske forhandlinger om en ny gymnasiereform. Meldingen er, at regeringen kommer med et reformudspil i løbet af 2016.

”Jeg har ikke set nogen politiske udmeldinger endnu, der kommer med svar på problemerne med fremmedsprogene. Jeg håber, at tænketanken kan bidrage med nogle løsningsforslag,” siger GL’s formand.

Hun vil ikke på nuværende tidspunkt melde ud, hvilke ændringer hun umiddelbart tænker, der er brug for, hvis sprogfagenes krise skal stoppes.

“Jeg har ikke et løsningskatalog klart på forhånd. Nu skal tænketanken have lov at arbejde,” siger Annette Nordstrøm Hansen.