Artikel
Tænketank: Færre gymnasier skal have sproglige studieretninger
No image

Tænketank: Færre gymnasier skal have sproglige studieretninger

Gymnasierne skal fremover gå sammen om at oprette sproglige studieretninger. Det er en af de anbefalinger, som undervisningsminister Ellen Trane Nørby i dag får overrakt af Tænketanken om sprog.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Fremover skal elever, der ønsker en sproglig studieretning, samles på færre gymnasier.

Sådan lyder en af de 10 anbefalinger, som Tænketanken om sprog afleverer til undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) på en konference i Landstingssalen på Christiansborg i dag.

Selv på relativt store skoler er søgningen til de sproglige studieretninger ikke stor nok til, at alle studieretninger kan oprettes inden for den enkelte skoles økonomiske rammer. Derfor bør skolerne fremover samarbejde om udbud og optag, lyder anbefalingen.

”Der skal gøres noget seriøst for at sikre oprettelse af sproghold. Det kan blandt andet gøres ved, at skolerne samarbejder. Der er alt for mange motiverede elever, der i dag ikke kan få det sprog, de gerne vil, fordi det ikke bliver oprettet,” siger Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet (RUC) og medlem af tænketanken.

Sprogfag i krise
Tænketanken om sprog blev nedsat af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) tidligere på året. Dens opgave har været at komme med anbefalinger til, hvordan man kan styrke sprogundervisningen i gymnasiet.

Baggrunden er, at mange sprogfag i gymnasiet er i krise. Andelen af studenter med tre fremmedsprog er faldet markant fra 33 procent i 2007 til kun 4 procent i 2015. Dertil kommer, at kun 8 procent af eleverne i 2015 havde tysk som fortsættersprog på A-niveau.

Læs: Ny tænketank skal undersøge sprogfagenes krise

Fravalget af sprogfagene går ifølge tænketanken ud over elevernes almendannelse og samfundets behov for sproglige kompetencer i en globaliseret verden, hvor det ikke er nok at kunne tale engelsk. Svækkede sprogkompetencer vil blandt andet forringe danske virksomheders mulighed for at klare sig godt i konkurrencen med internationale virksomheder.

Vigtigt med små hold
En anden af sprogtænketankens anbefalinger er, at gymnasierne i perioder skal lade undervisningen i fremmedsprog foregå på mindre hold.

På store hold har lærerne ikke mulighed for at give tilstrækkelig respons til den enkelte elev, og derfor får eleverne ikke det optimale udbytte af undervisningen, påpeger Hanne Leth Andersen.

”Det er nødvendigt med små sproghold. Man kan sagtens ønske sig, at lærerne får mere efteruddannelse, eleverne bliver mere motiverede og alt mulig andet godt, men hvis ikke de grundlæggende rammer er på plads, hjælper det ikke noget.”

Opgave for alle lærere
Sprogfagene bør også i højere grad integreres med andre fag, så anvendelsen af fremmedsprog bliver helt naturlig for alle gymnasieelever, anbefaler Tænketanken for sprog.

Forskning viser, at elevernes motivation i høj grad afhænger af, om det, de skal lære, føles relevant og meningsfuldt. Og det gør fremmedsprogene netop, når de trækkes ind og bruges i de øvrige fag, fastslår Hanne Leth Andersen.

”Vi skal have sproget tilbage i bevidstheden. Det er muligt at bruge tekster og andet materiale på fremmedsprog i stort set alle fag, og det er især oplagt i studieretningsfagene. Det er en opgave for alle lærere,” siger hun.

National sprogstrategi på vej
RUC-rektoren er netop udpeget som formand for den arbejdsgruppe, der skal komme med input til en national sprogstrategi.

”Det er klart, at jeg nu tager sprogtænketankens anbefalinger med i det arbejde. Vi vil trække på al den viden og forskning, der findes på området,” siger Hanne Leth Andersen.

Ønsket om at udvikle en national sprogstrategi er en del af den nye gymnasiereform. Arbejdsgruppen skal aflevere dens input til december.  

”Vi skal have vendt den negative udvikling. Jeg kan ikke forestille mig, at vi bliver et land, der kun kan dansk og engelsk. Vi bliver så dybt naive. Vi har en tradition for at forstå verden og ikke stille os tilfredse med ukritisk at få serveret andres holdninger,” siger Hanne Leth Andersen og tilføjer:

”Men sådan bliver det, hvis vi kun kan dansk og engelsk.”

Svær overgang
Det er undervisningsministeren, der har nedsat arbejdsgruppen, som skal komme med input til en national sprogstrategi. Den skal blandt andet se på, hvordan man kan få flere folkeskoleelever til at vælge sprog i gymnasiet.

En af løsningerne er mere samarbejde og vidensdeling mellem folkeskolelærere og gymnasielærere, mener Hanne Leth Andersen.

”Mange elever oplever, at overgangen fra folkeskolen til gymnasiet er svær. Der mangler kontinuitet fra det ene trin til det næste, og det kan let slå nogle elever ud. Derfor er der brug for en mere fælles opfattelse af, hvad undervisningen skal indeholde,” siger Hanne Leth Andersen.

Hun møder ofte fremmedsprogslærere, som i 1.g står med klasser, hvor elevernes faglige niveau er så forskelligt, at det næsten er umuligt at ramme alle.

”Der må simpelthen ikke være så stor forskel. Alle er nødt til at kigge mere til læreplanerne, for så vil der ikke være så mange oplevelser af forskellighed,” siger Hanne Leth Andersen.

Læs mere om sprogtænketankens anbefalinger her

GL's sprogtænketank

Disse 12 personer sidder i GL's sprogtænketank:

  • Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri
  • Jørn Lund, bestyrelsesformand for Dansk Sprognævn
  • Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Københavns Universitet
  • Hanne Leth Andersen, rektor for Roskilde Universitet
  • Petra Daryai-Hansen, lektor på Københavns Universitet og docent på professionshøjskolen UCC
  • Camilla Hutters, områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut
  • Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
  • Sigrid Jørgensen, næstformand for Gymnasieskolernes Lærerforening
  • Mischa Sloth Carlsen, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningen
  • Bodil Hohwü Nielsen, formand for Engelsklærerforeningen for stx og hf
  • Christine Leturgie, formand for Fransklærerforeningen
  • Niels Leifer, bestyrelsesmedlem i Spansklærerforeningen

 

Tænketankens 10 anbefalinger

  • Gymnasierne skal samarbejde om at oprette sproglige studieretninger.
  • Gymnasier skal kunne opnå status som sprogligt orienterede profilskoler.
  • Alle gymnasier skal have en sprogstrategi.
  • Sprogundervisningen skal i perioder foregå på små hold.
  • Sprogfagene bør integreres mere med de øvrige fag i gymnasiet.
  • Der skal skabes bedre overgange mellem sprogundervisningen i grundskolen, gymnasiet og de videregående uddannelser.
  • Der skal etableres et nationalt sprogcenter.
  • Der skal opstilles klare mål for udviklingen i antallet af studenter med flere fremmedsprog.
  • Udviklingen for begyndersprogene i gymnasiet skal følges tæt.
  • Der er brug for forskning i elevernes kompetencer i skriftlig dansk.
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater