Svært for nyuddannede at få foden indenfor

Et håndtryk og en underskrevet ansættelseskontrakt som gymnasielærer bliver for mange ansøgere ved drømmen.

For kandidater med fag som historie, dansk, religion og samfundsfag er der mange konkurrenter til at få et job i gymnasiesektoren. Og er man nyuddannet uden undervisererfaring, er det endnu sværere at lande et job.

Det bekræfter både Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og lederforeningerne.

”Selv velkvalificerede lærere med pædagogikum, flere års undervisningserfaring og erfaring med at løse for eksempel udviklingsopgaver bliver ikke kaldt til samtale,” siger Sine Rønberg Hansen, som er konsulent og karriererådgiver i GL.

Hun beskriver helt overordnet jobmarkedet for sektoren som status quo eller en kronisk tilstand, hvor kandidater inden for især de humanistiske og kunstneriske fag har svært ved at få et job. Dog er der store lokale forskelle.

”For nogle er det svært at skifte job. Jeg taler med lærere, som har lyst til at prøve noget nyt efter 10 år det samme sted, men som har svært ved at få et nyt job. På den måde stivner job-markedet lidt, og det presser lærerne,” siger Sine Rønberg Hansen.

Færre ansatte
Der er flere årsager til, at jobsøgningen er op ad bakke for mange. En af de væsentligste er, at der er blevet færre ansatte på især de almene gymnasier.

I dag er der omkring 1.300 færre GL-medlemmer målt i årsværk ansat på stx/hf-skoler end for seks år siden, mens tallet for erhvervsgymnasier er gået minimalt i vejret. Ikke overraskende er tilgangen af elever i samme periode også faldet, og ungdomsårgangene bliver mindre frem mod 2030.

Mættet jobmarked
Fra 2016 til 2019 blev der skåret kraftigt ned i sektoren på grund af ompriorite-ringsbidraget, og flere lærere mistede jobbet i den periode. Det har alt sammen været med til at mætte jobmarkedet for gymnasielærere især med humanistiske fag.

”Selv et lille fald i antallet af elever akkumulerer over få år og betyder også en væsentlig nedgang af lærere. Det betyder til gengæld, at vi kan rekruttere lærere med både pædagogikum og erfaring. Ulempen er, at det er sværere for nyuddannede at få et job,” siger Niels Yde, som er formand for Gymnasieudvalget i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og direktør for Learnmark Horsens.

Institutionen har modtaget 256 ansøgere til seks lærerjob på gymnasiet til næste skoleår.

”Det er flere ansøgere, end vi har fået tidligere, og kvaliteten af ansøgerne er også højere,” fortæller Niels Yde.

Mens direktøren sidder med et luksusproblem, når der skal ansættes en ny lærer i eksempelvis dansk, så er det straks meget sværere i profilfagene på de erhvervsgymnasiale uddannelser.

I profilfagene skal læreren have to års relevant erhvervserfaring og leve op til fagets faglige mindstekrav. Ifølge Niels Yde kan det sidste være kompliceret at få til at gå op.

”Det er eksempelvis ikke nødvendigvis nok at have en cand.jur. for at undervise i erhvervsjura på hhx. Derfor skal mange nyansatte i profilfag starte med at have kurser på universitetet, og det gør det ekstra udfordrende at få nok lærere i sektoren,” siger Niels Yde.

Erfarne rykker frem i køen
Lærere i matematik, tysk, fysik og få andre fag er også en mangelvare i gymnasiet, men ellers er tendensen,

at der er mange ansøgere til gymnasie-lærerjob i de større byer.

Det bekræfter formand for Danske Gymnasier og rektor på Frederiksberg Gymnasium Maja Bødtcher-Hansen.

”I flere fag er der mange ansøgere, når der bliver slået stillinger op. Vi har fået knap 500 ansøgere til et opslag med stillinger til næste skoleår,” siger hun. 

Blandt de nyansatte på Frede-riks-berg Gymnasium havde flere undervisningserfaring og pædagogikum. Det bekræfter, at det kan være svært som nyuddannet at få et job som gymnasielærer.

”Alt andet lige er det bedre at have undervisningserfaring, når du søger job. Det skinner igennem, at du har stået i klasserummet, og at du trives med unge mennesker, når du sidder til en samtale,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Hun opfordrer nyuddannede til at søge bredt inden for alle skoleformer og også søge ude i landet.

Hvad betyder epx?
Jess Lindholm Hammelsvang er medlem af GL’s hovedbestyrelse som repræsentant for de ikke-fastansatte lærere.

Han er selv jobsøgende og har været i flere vikariater på skoler, som har skåret ned i de senere år. Han har undervisningskompetence i engelsk og religion.

”Jeg synes, der er langt mellem de job, jeg kan søge. Inden for en række fag er det svært at få et nyt job. Der kan godt være over 400 ansøgere til et jobopslag med tre-fire stillinger på en skole,” siger Jess Lindholm Hammelsvang.

Han frygter, at den nye reform med epx i en periode kan gøre det endnu sværere at få et nyt job.

”Epx skaber lige nu stor usikkerhed på især skoler med hf. Jeg kan godt forestille mig, at man holder lidt tilbage med at ansætte, til institutionslandskabet er faldet på plads,” siger han.