Studenter med splinter i fingrene

Magnus Hauptstein lader med rolige bevægelser savklingen få bid i træet, inden han lægger kræfterne i og saver gennem stolpen. 
Udfordringen i opgaven er at save langs med blyantstregerne, som er slået med skæve vinkler både for oven og på siden af stolpen. Det færdige resultat skal passe millimeterpræcist ned i en træform, som ligger på bordet. 
”Det er tredje forsøg,” siger tømrereleven og smiler. 
Han og resten af eux-holdet har i dag otte timers værkstedsfag på Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød. Det betyder en dag med hvide håndværkerbukser, savsmuld på skoene og risiko for at få en splint eller to i fingeren. 
Tømrerlærer Kasper Gibson kalder eleverne hen og forklarer, hvordan den næste opgave skal løses. Vinkler bliver udregnet, og blyantstreger bliver tegnet på en hvid træplade, inden holdet igen griber fat i håndtaget på saven. 
Dagen før har været afsat til faget teknologi på C-niveau, som Kasper Gibson også underviser i. 
Han forklarer, at eleverne får en almindelig tømreruddannelse, men på dette hold bliver der fyldt lidt mere teori på om tømrerfaget. 
Han tager et stykke træ op i hånden og forklarer, at han med disse elever gør lidt mere ud af at tale om materialerne og deres egenskaber. 
Han peger på nogle trækasser, som står i værkstedet. 
”Eleverne har bygget kasserne, og så er de også blevet sat til at måle kassernes isoleringsevne. På den måde læner nogle opgaver sig op ad det, man lærer på konstruktøruddannelsen,” siger Kasper Gibson.

Fremtidens uddannelse 
Regeringen har fremlagt et forslag til en reform af erhvervsuddannelserne. Et af forslagene er, at flere unge skal tage en eux-uddannelse, som de unge i værkstedet i Hillerød er i gang med. Ikke kun inden for byggeri, men i princippet inden for alle fag. 
Hvis regeringens ønske bliver opfyldt, og flere eux-uddannelser bliver udbudt – og de unge vælger dem – betyder det også, at flere gymnasielærere skal undervise på eux-uddannelsen. 
Samfundsfagslærer Magnus E.B. Mortensen er en af dem, som allerede er i gang. Normalt står han ikke med savsmuld under skoene, når han møder eleverne, men i dag er han taget hen i værkstedet for at fortælle Gymnasieskolen om, hvordan det er at undervise på eux-uddannelsen. 
”Jeg forsøger at tone min undervisning så meget som muligt i forhold til tømrerfaget. Vi har for eksempel haft et forløb om broer, hvor jeg har inddraget finansieringen af Femern-forbindelsen,” siger han. 
På væggene i værkstedet hænger en række modeller af broer, som eleverne har bygget. Et konkret billede på sammensmeltningen af praksis og teori. 
”Jeg har også i undervisningen inddraget problematikken om østarbejdere, ledighed og konjunkturer, og vi har snakket om Vejlegårds-sagen,” fortæller samfundsfagslæreren. 
Minerva-modellen med befolkningen inddelt i farvede segmenter kommer ingen uden om i gymnasiets samfundsfagsundervisning. Heller ikke på eux i Hillerød. 
”Jeg har sat modellen ind i den kontekst, at man som tømrer kommer ud til kunder med forskellige krav,” forklarer han. 
I det grønne segment kan kravet være energirigtigt byggeri i bæredygtigt træ, mens det lilla segment ”bare skal have det knaldet op, så det holder”. 
Magnus E.B. Mortensen fortæller også, at han kan mærke, det er en udfordring for nogle af tømrereleverne at sidde ned og modtage undervisning for længe ad gangen. Den største udfordring er dog i den periode, hvor eleverne er optaget af at søge en læreplads. 
”At få en læreplads bliver vigtigere for dem end eksamen. Det kan godt virke forstyrrende for undervisningen, men det er forståeligt, da det kræver en læreplads at komme videre i uddannelsen,” siger han.