Store geografiske forskelle på unges uddannelsesvalg

Selvfølgelig skal du i gymnasiet! Sådan lyder det sikkert i mange hjem i Nordsjælland, når sønnen eller datteren nærmer sig afslutningen af folkeskolen.

I flere kommuner nord for København søger ni ud af ti elever ind på gymnasiet, og eleverne er nærmest mønsterbrydere, hvis de går andre veje.

“Vi bruger meget krudt på at fortælle om, at der også er alternativer til gymnasiet. Men der er stærke traditioner for at vælge at gå i gymnasiet i vores kommuner. Der er stort pres fra forældre og klassekammeraterne for at vælge gymnasiet,” fortæller centerchef for UU Sjælsø Benny Olsen.

UU Sjælsø vejleder elever i kommunerne Hørsholm, Allerød, Furesø og Rudersdal. I tre af kommunerne er der i år en større andel af eleverne, som ønsker at gå i gymnasiet i forhold til sidste år. I Rudersdal Kommune søger over 91 procent af eleverne, som forlader 9. eller 10. klasse, ind på gymnasiet i år, mens lidt over fire procent ønsker en erhvervsuddannelse.

Regeringen har ellers et mål om, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Målet er, at 25 procent af eleverne i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse.

Men de nordsjællandske forældre og elever vender tilsyneladende det døve øre til den appel.

“Der skal meget til, at eleverne hos os aktivt vælger at tage en erhvervsuddannelse, hvis de er vurderet uddannelsesparate til gymnasiet. Det er svært for forældrene at forstå, at en erhvervsuddannelse for nogle elever kan være bedre end gymnasiet,” siger Benny Olsen.  

Alle får individuel studievejledning
I Billund Kommune i Midtjylland fortælles der en anden historie.

I kommunen har 25 procent af eleverne, som forlader 9. eller 10. klasse i år, søgt ind på en erhvervsuddannelse.

Lederen af UU Vejledningen i Billund Kommune, Boye Skov Lauritsen, fortæller, at tallet endda er 33 procent, hvis man trækker de elever fra, som går på efterskoler i andre kommuner, og dermed ikke får vejledning i Billund.

I Billund har kommunen besluttet at betale for, at alle elever får individuel vejledning. Reglerne er ellers, at det kun er de elever, som ikke er uddannelsesparate i 8. klasse, som får individuel vejledning.

Det gør en stor forskel, fortæller Boye Skov Lauritsen.

“Det betyder virkelig meget, at alle får en relation til en vejleder. Det betyder, at eleverne får øjnene op for flere forskellige uddannelser,” siger han.

Samtidig bliver der gjort meget ud af, at alle elever møder alle typer ungdomsuddannelser både i 8. og 9. klasse.

Ifølge Boye Skov Lauritsen er forældrene i Billund kommune også ‘trygge’ ved, at deres barn vælger en erhvervsuddannelse.

“Vi har mange virksomheder i kommunen, som skriger på arbejdskraft, og der er også praktikpladser at få,” siger Boye Skov Lauritsen.

Kurser for forældrene
Mens eleverne i flere nordsjællandske kommuner ikke stiller spørgsmålstegn ved gymnasiet, er det anderledes længere mod vest.

I både Sorø, Ringsted og Slagelse er der færre elever i år som ønsker at gå på gymnasiet, og flere, som søger mod erhvervsuddannelserne.

I Ringsted ønskede 71 procent af eleverne at komme i gymnasiet sidste år, i år ønsker kun 63 procent at gå den vej.

Læs: 2.000 færre elever søger ind på gymnasiet

Det er ikke helt tilfældigt, hvis man spørger leder af UU Vestsjælland Jacob Mortensen.

UU-vejlederne i de tre vestsjællandske kommuner har haft fokus på at vejlede flere elever mod erhvervsskolerne.

“Vi har for eksempel lavet uddannelseskurser for de forældre, hvis børn er uddannelsesparate til gymnasiet. Vi vil gerne lave en passende forstyrrelser af forældrenes vanetænkning,” siger Jacob Mortensen.

Han nævner dog også, at en del af eleverne i de tre kommuner har forældre med ingen eller korte uddannelser. Traditionerne for uddannelse er anderledes end for eksempel i flere kommuner i Nordsjælland.

“30 procent af eleverne er ikke uddannelsesparate i 8. klasse, så rent statistisk er der også færre, som kommer i gymnasiet,” siger Jacob Mortensen.