Gymnasierne har sparet rigeligt i de senere år, slår Enhedslisten, SF og Radikale Venstre fast. Partierne er ikke tilfredse med regeringens forslag til den kommende finanslov, som vil betyde flere nedskæringer for gymnasierne.
Gymnasierne skal spare 68 millioner kroner til næste år eller 0,8 procent af undervisningstaxameteret. Pengene skal være med til at finansiere et løft af den forberedende grunduddannelse (FGU), foreslår regeringen.
“Gymnasierne har været rigeligt udsat for besparelser i de senere år. Vi har rettet lidt op på det i de to seneste finanslove, og derfor er det også håbløst at foreslå nye besparelser på gymnasierne,” siger undervisningsordfører for Enhedslisten Jakob Sølvhøj.
Regeringen og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) peger på, at gymnasierne skal finde pengene ved besparelser på markedsføringsudgifter.
Gymnasiernes udgifter til posten “markedsføring” er dog reelt set lavere end beløbet, der skal spares, som gymnasieskolen.dk har skrevet i artiklen: Regeringen laver “tricket” igen: Pakker besparelser ind i myte om busreklamer.
Det lyder kønnere for regeringen at kalde det for en besparelse på markedsføringsudgifter, men sådan er virkeligheden jo ikke.
Gymnasierne oplyser selv, at de fleste penge går til nøgtern information, hjemmesider og åbent hus-arrangementer.
“Det lyder kønnere for regeringen at kalde det for en besparelse på markedsføringsudgifter, men sådan er virkeligheden jo ikke, og derfor er det reelt en besparelse på undervisningen,” siger Jakob Sølvhøj.
Ungdomsuddannelsesordfører for Radikale Venstre Anne Sophie Callesen er enig.
“Det her er en reel besparelse, og vi siger nej til flere besparelser på gymnasierne. Gymnasierne bruger reelt ikke penge til markedsføring, og hvis ministeren mener, de gør det, så må hun dokumentere det,” siger Anne Sophie Callesen, som mener, det er naturligt, at gymnasierne laver information og oplysning om uddannelsen og for eksempel gør opmærksom på åbent hus-arrangementer.
Begge partier er dog enige om, at det er en god idé at styrke FGU’en med flere penge, men pengene skal ikke findes ved at spare på andre uddannelser.
Jakob Sølvhøj peger på at tage penge fra det såkaldte økonomiske råderum og siger, at Enhedslisten har en lang række forslag til finansiering blandt andet via øgede skatteindtægter.
Anne Sophie Callesen peger på at bruge de penge, som regeringen i 2023 har afsat til at oprette nye klimaerhvervsskoler.
“Det virker ikke realistisk, at klimaerhvervsskolerne kommer i gang før i 2024, og derfor foreslår vi at bruge de udisponerede midler fra klimaerhvervsskoler til FGU’en frem for at skære på gymnasierne. Men vi er også åbne for andre finansieringsmuligheder,” siger Anne Sophie Callesen.
Minister vil have regler om markedsføring
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil holder fast i, at skolerne kan hente besparelser på markedsføringsudgifterne. Hun bebuder nye regler om markedsføring for eksempelvis gymnasier.
“Nogle skoler bruger flere penge på markedsføring end andre. Derfor skal vi også lave regler, som betyder, at man ikke kan lave markedsføring, som man har gjort hidtil,” som Pernille Rosenkrantz-Theil har sagt til gymnasieskolen.dk.
Uddannelserne er blevet skåret helt ind til benet under den forrige regering, og der er ikke flere penge at tage af.
SF’s ungdomsuddannelsesordfører Astrid Carøe mener, det er fornuftigt at lave regler om markedsføring af uddannelser, men SF tager afstand fra nedskæringer på gymnasier, siger hun.
“Vi er rigtig glade for, at regeringen vil styrke FGU, men der skal ikke skæres på andre uddannelser. Uddannelserne er blevet skåret helt ind til benet under den forrige regering, og der er ikke flere penge at tage af,” siger Astrid Carøe.
VUC skuffet
VUC-sektoren er skuffet over regeringens finanslovsforslag. VUC mister mange elever og kursister i disse år især på grund af højkonjunkturen i Danmark, og taxametersystemet betyder, at pengene derfor strømmer ud af sektoren.
Ud over lidt ekstra midler til AMU på VUC er der ikke hjælp at hente for VUC på regeringens finanslovsforslag.
Enhedslisten og Radikale Venstre kan godt forstå skuffelsen i sektoren.
“Vi er enige i, at der er afsat alt for få penge til VUC i regeringens forslag til finansloven. Vi vil i forhandlingerne om FGU bringe VUC ind. Vi synes ikke, det kun er FGU, som skal tilgodeses i en aftale,” siger Anne Sophie Callesen.
Jakob Sølvhøj ønsker også, at VUC får flere penge.
“Regeringen skylder at levere på det her område. Før sidste valg lå det Socialdemokratiet meget på sinde at løfte VUC, og det er stadig ikke sket,” siger han.
SF mener også, der skal afsættes penge til VUC.
“Vi vil gerne hjælpe VUC på den lange bane med en økonomisk model, men der er også behov for en økonomisk redningskrans til de små VUC-afdelinger her og nu,” siger Astrid Carøe.
Hun peger også på, at det ligeledes kan være nødvendigt med en økonomisk redningskrans til de små handelsgymnasier, som mister tilskud til næste år.
Pernille Rosenkrantz-Theil har meldt ud, at regeringen vil lave et ændringsforslag til finansloven, som vil give tilskud til de små erhvervsskoler, hvis det ikke er muligt inden da at forhandle et nyt taxametersystem på plads. Problemet for skolerne er, at der med stor sandsynlighed udskrives et folketingsvalg inden.
Radikale Venstre er også opmærksomme på, at de små handelsgymnasier er hårdt trængt.
“Det kan være en mulighed at tage de små handelsgymnasier med, når vi nu forhandler om FGU,” siger Anne Sophie Callesen.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode