Artikel
Regeringen laver “tricket” igen: Pakker besparelser ind i myte om busreklamer
aabent-hus-laerer-fortaeller-aspect-ratio-348-234

Regeringen laver “tricket” igen: Pakker besparelser ind i myte om busreklamer

Skoler og to økonomiske eksperter kritiserer regeringen for at bruge “udgifter til markedsføring” som begrundelse for nye nedskæringer på gymnasier. Undervisningsminister afviser kritikken.

Tekst_ Johan Rasmussen
Foto_ Shutterstock (arkiv)

Nu skal gymnasierne spare igen. Regeringen vil skære 0,8 procent af undervisningstaxameteret på de gymnasiale uddannelser til næste år. Gymnasierne skal finde pengene ved at spare på markedsføringsudgifter, mener regeringen. Pengene skal være med til at finansiere et løft af uddannelsen FGU.

En beregning fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) viser dog, at de almene gymnasier samlet set langt fra bruger så stort et beløb på markedsføring og information, som de skal spare.

Finanslov og markedsføring

De gymnasiale fuldtidsuddannelser skal spare 0,8 procent af undervisningstaxameteret til næste år. Pengene skal være med til at finansiere et løft af uddannelsen FGU. Regeringen mener, at gymnasierne skal finde pengene ved at spare på markedsføring.

 

Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh kalder det et “trick”, når regeringen peger på markedsføring som en mulig besparelse og derefter skærer ned på undervisningstaxameteret.

“Det er jo de facto en grønthøster-besparelse, når man skærer ned på alle institutioner. Det er en retorisk omskrivning for en nedskæring at sige, at gymnasierne skal spare på markedsføring,” siger Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

Ifølge en beregning fra GL skal de almene gymnasier og hf-kurser spare cirka 42 millioner kroner til næste år ifølge regeringens finanslovsforslag. Samlet set brugte skolerne dog kun 23 millioner kroner på posten markedsføring sidste år.

Jeg synes bedre om, at man siger, at man skal bruge nogle penge på et andet område, og derfor tager man noget fra gymnasierne.
Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring
Aalborg Universitet

Hhx og htx, som udbydes på erhvervsskoler, skal spare 19 millioner kroner. Det er i regnskaberne for erhvervsskolerne ikke muligt at adskille udgifter til markedsføring mellem erhvervsuddannelser og de gymnasiale uddannelser. Erhvervsskolerne brugte 92 millioner kroner på markedsføring sidste år, men det er kun hhx og htx, der skal spare.

“Jeg synes bedre om, at man siger, at man skal bruge nogle penge på et andet område, og derfor tager man noget fra gymnasierne. Der er kun en vis mængde penge at bruge på finansloven,” siger Per Nikolaj Bukh om besparelsen.

Han nævner, at hvis politikerne mener, at nogle institutioner bruger for mange penge på markedsføring, så er det muligt på andre måder at tage fat i det og eventuelt lave lovgivning, som justerer rammerne for markedsføring.

Besparelse

Almene gymnasier og hf-skoler skal spare 42 millioner kroner.

Hhx og htx skal spare 19 millioner kroner.

VUC 4 millioner kroner.

Kilde GL

 

Siden 2016 har gymnasierne skåret kraftigt ned på posten til markedsføring. De almene gymnasier brugte i 2016 40 millioner kroner, mens beløbet sidste år var 23 millioner kroner. Erhvervsskolerne er gået fra et forbrug på 147 millioner kroner til 92 millioner kroner om året.

Minister: Nogle bruger mere andre mindre
Pernille Rosenkrantz-Theil afviser kritikken og siger, at nogle gymnasier bruger mere end andre på markedsføring, og derfor vil besparelsen også ramme forskelligt ifølge hende.

“Sådan er taxameteret skruet sammen, og så kan man diskutere, om taxametrene er skruet hensigtsmæssigt sammen. Nogle skoler bruger mere end 0,8 procent på markedsføring, og andre bruger mindre, og derfor har det forskellige konsekvenser, når der spares på markedsføring,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der fortæller, at hun vil følge op med regler, som skal begrænse markedsføring.

Børne- og undervisningsministeren vender vi tilbage til senere i artiklen.

Hjemmesider og information
Ifølge flere gymnasier, gymnasieskolen.dk har talt med, dækker posten markedsføring ofte over udgifter til hjemmeside, informationsaftener, brochurer, annoncering om dato for åbent hus-arrangementer. De dyre reklamebureauer har dog ikke gymnasierne som kunder.

Gymnasierne afviser for eksempel,, at de køber busreklamer.

Fjerritslev Gymnasium er med i en fællesannonce i avisen Nordjyske med de andre gymnasier i Nordjylland, hvor de gør opmærksom på datoer for åbent hus. Det samme budskab bliver også delt på sociale medier.

“Det er minimalt, hvad vi bruger af penge på markedsføring, og vi køber ikke reklamer hos bureauer eller lignende. Vi er ikke i nærheden af at bruge 0,8 procent af undervisningstaxameteret på markedsføring. Vi er hårdt presset økonomisk, og besparelsen vil påvirke undervisningen,” siger rektor Mikkjal Niels Helmsdal.

Er blevet skåret før
I 2019 blev gymnasiernes taxameter også beskåret med 0,3 procent for at være med til at finansiere den nye uddannelse FGU. Dengang pegede politikerne også på, at gymnasierne kunne finde besparelserne på markedsføring.

Hvis det enkelte gymnasium ikke kan spare på markedsføring og information, så kan de kun tage penge fra undervisningen.
Bent Greve, professor
Roskilde Universitet

Bent Greve, der er professor og forsker i velfærd, skat og arbejdsmarked ved Roskilde Universitet, peger på, at selv hvis nogle skoler bruger mange penge på markedsføring, så rammer en gennemsnitsbesparelse alle.

“Problemet med regeringens argumentation er, at skoler, som ikke bruger penge på markedsføring, også bliver ramt. Det kan kun betyde, at uddannelsen bliver ringere end i dag,” siger Bent Greve.

Han ved ikke, hvordan gymnasier bruger penge på markedsføring, men han peger på, at der nok vil være et minimum af behov for information til de unge om forskellige uddannelser og studieretninger.

“Hvis det enkelte gymnasium ikke kan spare på markedsføring og information, så kan de kun tage penge fra undervisningen,” siger Bent Greve.

De unge skal have information
Hhx på erhvervsskolen Tradium i Randers annoncerer i Randers Amtsavis, i en lokalradio og på sociale medier i forbindelse med åbent hus, fortæller rektor Jakob Lønvig.

“Siden 2016 er vi blevet beskåret kraftigt gennem omprioriteringsbidraget, og vi har virkelig spændt livremmen ind. Vi er dog nødt til at informere om vores uddannelser, da hhx, htx, eux og eud for mange unge ikke er det naturlige valg. Jeg synes ikke, vi kan gøre mindre, hvis vi skal være sikre på, at de unge og deres forældre kommer til åbent hus og kender noget til uddannelsen,” siger Jakob Lønvig.

Erhvervsgymnasiet har også lavet en brochure, hvor fagene bliver præsenteret. Det samme bliver gjort på skolens hjemmeside. Udgifterne til det bliver også bogført som markedsføring.

“Politikerne ønsker, at unge tager erhvervsrettede uddannelser. Vi har et ansvar for at fortælle om mulighederne hos os, og derfor kan vi ikke skære mere i udgifter til information. Dermed bliver det en besparelse, der rammer uddannelserne,” siger Jakob Lønvig.

Vi mistænkeliggøres
Rektor på Helsingør Gymnasium Claus Ellekær Sommer-Madsen efterlyser, at regeringen siger tingene lige ud.

“Det er legitimt, at regeringen vil prioritere midlerne på en anden måde, og det kan man bare sige til borgerne. I stedet udstikkes en diskurs, hvor gymnasier mistænkeliggøres for at bruge for mange penge på markedsføring,” siger rektoren.

Vi bruger et minimum på markedsføring, og det handler om at gøre opmærksom på vores åbent hus-arrangement og informere om uddannelsen.
Claus Ellekær Sommer-Madsen, rektor
Helsingør Gymnasium

Helsingør Gymnasium bruger 0,4 procent af deres omsætning på information og markedsføring. Claus Ellekær Sommer-Madsen fortæller dog, at udgifter til skolens hjemmeside også er en del af den post.

“Vi bruger et minimum på markedsføring, og det handler om at gøre opmærksom på vores åbent hus-arrangement og informere om uddannelsen. Vi tror grundlæggende på, at det er godt, at eleverne ved lidt om, hvilken skole vi er, før de vælger at gå her,” siger han.

Regler skal begrænse markedsføring
Pernille Rosenkrantz-Theil afviser kritikken om, at det er en reel besparelse, som går ud over undervisningen.

“Vi har haft denne diskussion før, og nogle skoler bruger flere penge på markedsføring end andre. Derfor skal vi også lave regler, som betyder, at man ikke kan lave markedsføring, som man har gjort hidtil. Hvis vi ikke laver regler, så vil de steder, som har svært ved at tiltrække elever, stadig føle sig nødsaget til at bruge penge på markedsføring, og det er skruen uden ende,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil, som også mener, at store skoler med mange penge kan lave konkurrenceforvridning med markedsføring, som mindre skoler ikke har råd til.

Det har aldrig været meningen, at penge givet til uddannelse skal bruges til at købe busreklamer.
Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Børne- og undervisningsminister

Gymnasierne siger selv, at hovedsageligt informerer om uddannelserne og gør reklame for åbent hus. Skal de ikke det længere?
“Informationsarbejde bliver ikke gjort ulovligt. Nu må vi gå ind og se på, hvad man må og ikke må. Jeg vil ikke gå ind i præcis, hvilken markedsføring man må lave. Men det har aldrig været meningen, at penge givet til uddannelse skal bruges til at købe busreklamer,” siger hun.

Gymnasierne siger selv, at de bruger meget få penge på markedsføring og ikke køber busreklamer, men bruger penge på information, hjemmesider og åbent hus-arrangementer. GL’s tal viser også, at gymnasierne bruger under 0,8 procent på markedsføring og information. Er det her ikke reelt en besparelse?
“Nogle bruger mere, og andre bruger mindre. Det er ministeriet, som har lavet et estimat på, hvor meget de gymnasiale uddannelser bruger på markedsføring. Man er selvfølgelig altid velkommen til at udfordre det, hvis man mener, at det aggregerede niveau ligger lavere og kan dokumentere det, så vil vi slevfølgelig kigge på det,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Misvisende af ministeren
“Det er helt uden for skiven”, når børne- og undervisningsministeren kritiserer skolerne for at købe busreklamer og lave markedsføring.

Det mener Ole Heinager, som er direktør for den store uddannelsesinstitution NEXT i hovedstadsområdet og formand for Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier – Lederne.

“Det her er en besparelse på uddannelse. Vi laver oplysning og vejledning, så de unge kan træffe et valg på et bedst muligt grundlag. Jeg synes, det er misvisende at omtale det som markedsføring, når vi oplyser de unge om htx og hhx, og politikerne samtidig efterlyser, at flere unge tager erhvervsrettede uddannelser,” siger Ole Heinager.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater