Størstedelen af skoler overser talblinde elever – ledere vil stramme op

Over 70 procent af de gymnasieelever, som får støtte på grund af talblindhed, er fordelt på få institutioner. Størstedelen af skolerne bruger ikke Specialpædagogisk Støtte (SPS) for talblindhed.

En oversigt over SPS for talblindhed, som Gymnasieskolen har fået fra Børne- og Undervisningsministeriet, viser en kolossal skævhed i elevernes adgang til støtte.

Rektorer erkender, at det bør gøres bedre.

Mens mange skoler tilsyneladende overser muligheden for at hjælpe og støtte elever med talblindhed, er der omvendt andre, der har meget fokus på udfordringen.

Begyndte indsatsen i 2011
Et eksempel er Horsens Gymnasium og HF.

I 2011 blev nogle lærere på gymnasiet opmærksomme på, at en elev måske var talblind og ikke bare havde svært ved matematik.

Det blev startskuddet til, at flere matematiklærere på skolen begyndte at interessere sig for begrebet talblindhed. Nogle af lærerne blev så interesserede i talblindhed, at de ligefrem var med til at udvikle en ny efteruddannelse som matematikvejleder med blandt andet fokus på talblindhed på Aarhus Universitet.

Majurran V. Ahlburg

Uddannelsesleder
Horsens Gymnasium og HF

”I 2013 blev ledelse og lærere enige om at være mere systematiske i forhold til elever med matematikvanskeligheder eller talblindhed og hele strukturen i matematikundervisningen. Der blev skelet til læsevejledningen og indsatsen i forhold til ordblinde elever,” fortæller uddannelsesleder på Horsens Gymnasium Majurran V. Ahlburg, som dog først begyndte at arbejde på skolen et par år efter.

Siden den gang har skolen spottet talblinde elever og har en helt systematisk tilgang til at søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS) for talblindhed. I dag får omkring 30 elever på Horsens Gymnasium og HF SPS for talblindhed.

Mens Horsens Gymnasium og HF har en systematisk tilgang til at spotte elever med talblindhed og søge SPS, så er det langt fra tilfældet for resten af landets gymnasiale institutioner.

406 SPS-elever på 22 skoler
Sidste år fik 561 elever på gymnasiale uddannelser tildelt SPS på grund af talblindhed. 406 af de elever er fordelt på kun 22 institutioner, viser en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Resten af eleverne, som får SPS, går på 64 andre institutioner. I Danmark er der omkring 220 institutioner, som udbyder stx, hhx, htx og hf, og det betyder, at på 60 procent af skolerne er der ikke én eneste elev, som får SPS på grund af talblindhed.
Til sammenligning fik over 15.000 elever SPS for ordblindhed sidste år.

Se opgørelsen fra ministeriet med navne på de 22 institutioner med mange SPS-elever.

Samme fokus som ordblindhed

Niels Yde

Formand for Gymnasieudvalget
Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier – Lederne

I de to lederforeninger Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Gymnasier erkender man, at det skal gøres bedre.

”Vi har brug for den samme systematik i forhold til elever med talblindhed, som vi har med elever med ordblindhed. Vi har i flere år haft stor opmærksomhed på ordblindhed, og den opmærksomhed skal vi også have på de talblinde,” siger Niels Yde, som er formand for Gymnasieudvalget i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og direktør for Learnmark Horsens.

Når der på nogle skoler er stor opmærksomhed på talblindhed, kan det hænge sammen med, at der er ildsjæle på skolerne, som har taget fat i det, mener Niels Yde.

”Vi skal selvfølgelig ikke være afhængige af, om der er ildsjæle, som sørger for, at eleverne får ekstra støtte,” siger han.

Niels Yde mener, at der er behov for, at skolerne får efteruddannet lærere, som kan spotte og give støtte til elever med talblindhed. Og så peger han på, at der er behov for, at man fra centralt hold får udviklet en national test for talblindhed og værktøjer til at hjælpe elever med talblindhed.

I dag er der ingen national test for talblindhed, men Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som modtager og godkender SPS-ansøgninger for talblindhed, anerkender flere forskellige typer af test.

Tal er også dannelse
Niels Yde understreger, at det er vigtigt at hjælpe elever med talblindhed, og at SPS er en oplagt mulighed at bruge.

”At være talblind er et handicap som at være ordblind, og det handler om, at eleverne skal have kompenserende strategier for at klare sig. Der er også et dannelsesaspekt i det. Du skal for eksempel kunne sætte tal i en korrekt rækkefølge for at forstå historien, og du skal kunne klokken for at klare dig i samfundet,” siger han.

Mangel på ensartet praksis

Maja Bødtcher-Hansen

Formand
Danske Gymnasier

Maja Bødtcher-Hansen, som er formand for Danske Gymnasier, mener også, at der skal gøres mere.

”Talblindhed er både et underbelyst og et komplekst område, og derfor ser vi også, at der i dag ikke er en ensartet praksis på tværs af gymnasierne for, hvordan vi finder og hjælper elever med tegn på talblindhed,” siger hun.

Det kan eleverne ikke være tjent med, og hun sammenligner talblindhed med indsatsen for de ordblinde gymnasieelever.

”Ligesom vi på gymnasierne igennem mange år er blevet bedre og bedre til at hjælpe elever med ordblindhed, skal vi også blive endnu bedre til at opdage og støtte elever med talblindhed, så de får den støtte, der er nødvendig for, at de kan deltage i undervisningen på lige fod med andre elever,” siger hun.

Maja Bødtcher-Hansen efterlyser, at skolerne får mere viden om talblindhed.

”I første omgang mener vi, at der er behov for mere viden og redskaber til skolerne i forhold til at finde de talblinde elever. Og så kan man efterfølgende overveje at lave en national test, hvis der er behov for det. Den kan bidrage til, at vi på tværs af landet får en ensartet tilgang til, hvordan vi finder og hjælper elever med talblindhed,” siger hun.

Matematikvejledere gør en forskel
På Horsens Gymnasium og HF er der fire matematikvejledere.

Uddannelsesleder Majurran V. Ahlburg mener, at det er afgørende for at kunne støtte talblinde elever, men også elever med generelle matematikvanskeligheder.

”En stærk matematikvejledning løfter faget generelt, og det er det bedste argument for at komme i gang, hvis man ikke allerede har en systematisk tilgang til talblindhed,” siger han.

På Horsens Gymnasium og HF bliver alle elever screenet i begyndelsen af deres uddannelse. De elever, som ligger i ”det røde felt”, bliver taget ud til en ekstra test for talblindhed. Hvis eleven er talblindhed, skriver en af matematikvejlederne en ansøgning om SPS for talblindhed til STUK. Matematikvejledere står også for den støtte og undervisning, som bliver tildelt til eleven. Sidste år modtog 29 elever på Horsens Gymnasium og HF SPS for talblindhed.

”Eleverne får en kompenserende støtte, der hvor de har behov for det. Elever med talblindhed har forskellige vanskeligheder, som vi kan hjælpe dem med. Vi kan se, at SPS gør en forskel, og at eleverne løfter sig, ” siger Majurran V. Ahlburg.

Han mener, at det giver sig selv, at elever, som har ordblindhed, talblindhed eller noget helt tredje, skal have støtte.

”Sådan er det at drive gymnasium i dag. Det er vores opgave, at støtte de elever, som har et særligt behov,” siger han.