Sproglærere går nye veje

Fremmedsprogene i gymnasiet er under pres. Derfor er der brug for at nytænke undervisningen i sprogfagene, så den bliver mere anvendelsesorienteret og motiverer flere elever. 
Det mener man på Gefion Gymnasium, Odder Gymnasium, Gribskov Gymnasium og Tønder Gymnasium. En håndfuld ledere og 35 sproglærere fra de fire skoler er derfor gået sammen i et netværk og har siden august arbejdet på at tilrettelægge undervisningen i engelsk, tysk, fransk og de øvrige fremmedsprog på nye måder. 
”Vi har forsøgt at gå nye veje for at finde ud af, hvordan vi styrker fremmedsprogene. Målet er at få flere elever til at vælge flere fremmedsprog – og allerhelst på A-niveau,” siger Susanne Jensen, der er vicerektor på Odder Gymnasium. 
Andelen af studenter fra det almene gymnasium med to sprogfag på A-niveau er steget fra 13 til 33 procent fra 2007 til 2011. Til gengæld er andelen af studenter med tre sprog i samme periode styrtdykket fra 41 procent til 2 procent, viser den nyeste opgørelse over studenternes fagvalg fra Ministeriet for Børn og Undervisning. 
På Gefion Gymnasium har rektor Birgitte Vedersø også hæftet sig ved nedgangen: 
”Det er et stort problem, at sprogfagene har det så dårligt. Noget af det handler om det image, sprog har blandt unge. Det skal vi have ændret.” 
Ifølge Birgitte Vedersø har mange unge i dag den opfattelse, at det er nok at kunne engelsk. 
”Vi har tilsyneladende ikke formået at vise dem, at sprog er nøglen til at forstå andre kulturer. At sprog er erkendelse og åbningen til et nyt tankesæt. Det er det, vi nu prøver på,” siger hun. 

Tydeligere profil 
Skolerne fokuserer på innovation, ny didaktik og brugen af it og nye elektroniske medier. Der er tre overordnede mål med projektet: Man vil rykke ved den enkelte lærers daglige praksis, få skolerne til at profilere sprogfagene bedre og sætte spot på fremmedsprogenes værdi og potentiale i et samfundsmæssigt perspektiv. Det sidste gør man blandt andet ved at afholde en stor konference til februar om sprog på tværs af uddannelsessystemet – fra folkeskolen til de videregående uddannelser.  
Ud over to seminarer, hvor alle i netværket mødtes, arbejder lærerne løbende sammen. Faggrupperne mødes på tværs af skolerne, og på den enkelte skole arbejder lærerne sammen i grupper på tre – altid sammensat, så forskellige sprog mødes. Desuden kan skolerne trække på en række sprogforskere fra flere af landers universiteter. 
Projektet løber frem til juleferien og skal evalueres til januar. Selvom konklusionerne ikke er klar endnu, har vicerektoren på Odder Gymnasium allerede bidt mærke i en forandring. 
”Jeg kan mærke en fornyet begejstring hos vores sproglærere. Det er mit indtryk, at projektet har åbnet nye døre. Lærerne er kommet ud ad nogle stier, som de ikke havde forestillet sig,” siger Susanne Jensen.  
Netværket er et godt eksempel på den form for udviklingsarbejde, sprogfagene har brug for. Ikke mindst i en situation, hvor regeringen har afvist at lave en samlet national strategi for fremmedsprogene i uddannelsessystemet, mener hun. 
”Nu er det endnu vigtigere, at den enkelte skole selv gør noget,” siger Susanne Jensen. 
Birgitte Vedersø har samme holdning. 
”Man kan godt ærgre sig over, at der ikke kommer en samlet strategi på området. Men nu skal vi ikke give op. Der er faktisk rigtig meget, der kan lade sig gøre inden for de eksisterende rammer,” siger hun. 
På Gefion Gymnasium har man allerede lavet en handleplan for, hvordan man vil arbejde videre, når projektet slutter. Skolen vil blandt andet oprette en studieretning med tre fremmedsprog hvert år, udbyde masterclasses for dygtige elever i 8.-9. klasse, lave en ny struktur for almen sprogforståelse og sørge for, at der altid indgår innovativ sprogundervisning i introkurser og besøgsdage for nye elever. 

Præcis feedback 
En af de lærere, der har afprøvet nye pædagogiske metoder, er Birgitte Munk fra Gefion Gymnasium. Hun underviser i fransk og spansk. I en 2.g-klasse i fransk har hun brugt et computerprogram, der kan optage elevernes stemme. Eleverne har blandt andet holdt et oplæg på fransk, hvor de kunne pege på nøgleordene på skærmen, efterhånden som de skulle bruge dem. 
”På den måde kan man træne en af de ting, der indgår i den mundtlige eksamen, og samtidig få mulighed for at sidde hjemme og lytte grundigt til hver enkelt elevs udtale. Det giver bedre mulighed for at give en præcis feedback,” siger Birgitte Munk, der har været fransklærer siden 1970’erne. 
I en 1.g-klasse i spansk har hun sat eleverne til at blogge – på spansk naturligvis – med en 1.g-klasse på Tønder Gymnasium. Lige nu er de i gang med at skrive et postkort fra en spansktalende by, og så skal eleverne fra den anden klasse gætte, hvilken by der er tale om. 
”Så lige nu springer jeg rundt i mit begynderbogssystem, fordi jeg gennemgår det, som eleverne har brug for, i forhold til det de vil skrive,” fortæller Birgitte Munk. 
Hun ved endnu ikke, om der er ulemper forbundet med den nye rækkefølge. Men de positive sider har hun allerede set. For det ændrer en hel del, når man forsøger at fange eleverne med noget, der faktisk interesserer dem, i stedet for at fokusere på ren grammatik. 
”Pludselig står de med et helt andet behov for at finde ud af, hvad ting hedder, og for at kommunikere, og så synes de samtidig, at det er sjovt,” siger Birgitte Munk. 
Indtil videre er hendes erfaringer gode. Selvom projektet officielt slutter om få uger, har hun flere idéer, hun selv vil arbejde videre med. 
”Det har rykket min måde at tænke sprogundervisning på. I forhold til at motivere eleverne, så tror jeg, at det her er et bud på noget rigtigt. Det afgørende er netop at finde nye, anderledes måder at øve sproget på.”

Inspirerende samarbejde 
På Odder Gymnasium er Anne Bisgaard Vases erfaringer også positive. Hun deltager i projektet med en 2.g-klasse i latin og en 3.g-klasse i græsk. I begge klasser har hun haft fokus på undervisningsdifferentiering og har arbejdet målrettet med grammatik og glosetræning kombineret med brug af it-programmer.  
”Jeg har for eksempel optaget lyd og lagt hen over et Word-dokument, så eleverne kan læse det derhjemme og samtidig få mine forklaringer. På den måde bliver det meget tydeligt for dem, om de har forstået tingene,” siger Anne Bisgaard Vase og tilføjer: 
”Det udvider læringsrummet. Nu er det ikke kun, når vi er sammen i klassen, og jeg er der, at eleverne lærer noget.” 
Hun er glad for, at projektet handler om mere end bare den enkelte lærers undervisning. I hendes øjne har det mest inspirerende været det tætte samarbejde med andre sproglærere. 
”Det er sundt at møde nye måder at gøre tingene på. Få nye redskaber og høre andres refleksioner. Det er den kollegiale sparring, der for alvor har skabt et løft,” siger Anne Bisgaard Vase, som især glæder sig over den forandring, der er sket på hendes egen skole, fordi lærerne pludselig arbejder sammen på tværs af sprogene. 
”Selvfølgelig talte vi sammen før, men vi så nok lidt hinanden som konkurrenter. Nu står vi sammen og har et fælles mål om at løfte fremmedsprogene samlet set. Den forandring håber jeg, vi kan holde fast i,” siger Anne Bisgaard Vase. 
Det nye samarbejde har blandt andet resulteret i sprogdage for alle skolens 1.g’ere, og lige nu arbejder det østjyske gymnasium på at udbyde talentundervisning for elever, der er særligt dygtige til sprog.