Spansklærer – det bliver man i Spanien!

At sidde bag katederet i en spansk sekundærskole har givet danske Emil Riiskjær Jaurnow undervisningserfaring. Men praktik­opholdet i paellalandet har også andre fordele.

Tekst og foto: Rikke Gundersen

Lad os kigge på den første opgave. Er der en, som vil læse den første del op?" spørger Emil Riiskjær Jaurnow ud i lokalet. En pige iklædt en grøn bluse og røde briller markerer. Hun starter med at læse op, mens Emil noterer på sit papir, når hun udtaler et ord forkert. ??Vi er i et lille lokale på den spanske sekundærskole Institut Dolors Mallafré i Ros, som ligger i havnebyen Vilanova i la Geltrú 50 kilometer syd for Barcelona, hvor 24-årige Emil Riiskjær Jaurnow er i gang med dagens første engelsklektion. ??"Inden jeg tog til Spanien, kunne jeg godt blive nervøs ved tanken om at skulle stå over for en gruppe elever, men det er jeg blevet vant til nu," siger Emil, da Gymnasieskolen dagen inden møder ham på en café i Barcelona for at høre, hvad man får ud af et ophold på et udenlandsk gymnasium, når ens mål er at blive gymnasielærer. ??Den 24-årige universitetsstuderende søgte sidste år Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om at komme på et praktikophold i Spanien og blev tilbudt et ni-måne­ders-ophold som un­der­vis­nings­assistent på sekundærskolen i Vilanova i la Geltrú, som har elever i alderen 12-18 år og dermed svarer til de ældste folkeskoleklasser og gymnasiet i Danmark. ?Samtidig fik han et studierejselegat på cirka 6.000 kroner per måned, da praktikken er ulønnet. ??Da Emil havde første undervisningsdag i september sidste år, havde han aldrig før stået med en flok elever foran sig, men efter 16 ugentlige timer med de spanske elever føler han sig nu bedre rustet til at håndtere de danske gymnasieelever om et par år, når han har færdiggjort sin kandidatuddannelse i København. ??De syngende lyde bliver øvet ?Ud over at få undervisningserfaring har opholdet i paellalandet også et andet formål. Den danske undervisningsassistent er bachelor i historie og spansk, hvilket er de to fag, han også gerne vil undervise i, når han skal ansættes ved et dansk gymnasium. Derfor er et ophold i netop et spansktalende land en ideel mulighed til at forbedre sprogkundskaberne, fremhæver Emil. ??"Når man læser spansk på Københavns Universitet, får man ikke talt særlig meget spansk. Man får studeret sproget, kulturen og historien. Men hvis man vil være god til at tale sproget, er man nødt til at tage til et spansktalende land og bo," siger han. ??Selv om han kun underviser i engelsk, kræver det nogle gange, at han på spansk forklarer eleverne, hvad de skal, da det engelske niveau er meget lavt i forhold til Danmark. I siestaen og efter arbejde færdes han ligeledes med spanske kollegaer og venner, så de rullende r?er, syngende lyde og hverdagsudtrykkene kan blive trænet. ??"Det er et meget formelt sprog, man lærer på universitetet. Slang og dagligdagssprog er ikke noget, man bliver undervist i, men derimod noget, man lærer, hvis man er ude. Det mener jeg også er vigtigt at kunne, når man er spansklærer, så man kan give eleverne et indtryk af, hvilken type spansk man skal bruge, når man taler med spaniere," siger den kommende gymnasielærer. ??Emils rullen med tungen og spanske ordforråd er da helt klart også blevet bedre, hvis han selv skal sige det, men han indrømmer, at det stadig kan være svært at forstå det hele, når han for eksempel er ude med kollegaerne, og snakken går hurtigt. ??"Fokuser på internationalt samarbejde" ?Da pigen er færdig med at læse de første linjer fra den korte tekst, som handler om marketing, fortæller Emil, hvilke ord hun har udtalt forkert. At undervisningen foregår på denne måde, er noget, Emil selv har bestemt. ??De første dage på skolen fulgte han en af skolens lærere, men derefter blev han selv kastet ud i undervisningen. Han skal dog ikke håndtere en hel klasse teenagere på en gang, da han ikke er færdiguddannet, men små skiftende grupper af fem-seks elever. ??Generelt er det Emils opfattelse, at undervisningen i Spanien er mere lærerbaseret, og det har han ikke tænkt sig at tage med hjem til Danmark, da han også mener, at det er vigtigt at lade eleverne komme til orde og diskutere. Derimod vil det være en fordel, hvis der kommer endnu mere fokus på internationalt samarbejde på flere gymnasier i Danmark, ligesom der er ved Institut Dolors Mallafré i Ros, hvor eleverne får lejlighed til at komme på udveksling en uge på et udenlandsk gymnasium. ??"Det giver eleverne mulighed for at lære en anden kultur at kende og styrker deres sprogkundskaber. Derudover får de en spændende oplevelse ved at få besøg og selv tage på besøg på en anden skole," siger den danske undervisningsassistent. ??Klokken er ni, og ringetonerne på skolen larmer i alle lokalerne. Emils første undervisningstime er ovre denne tirsdag.

3 skæve til Emil ??Hvorfor spansk? ??Spansk grammatik kan trække tænder ud. Det er udfordrende, og det er det, som tiltaler mig. Og samtidig er de spansktalende landes kultur og historie interessant." ??Hvad var du mest spændt på, inden du tog af sted? ??Det var lidt angstprovokerende at skulle være væk fra venner og familie i ni måneder. Det er ikke det samme at kommunikere på mail og sociale medier. Jeg kendte ikke nogen, da jeg rejste, så jeg var lidt nervøs for, om jeg ville komme til at have for meget hjemve, og om jeg ville lære nogle mennesker at kende." ??Største faglige udfordring? ??At forklare eleverne, hvad de skal. Jeg skal gøre det hele på engelsk. Det kan være meget svært, fordi eleverne ikke kan meget engelsk, og derfor misforstår de nogle gange opgaverne." ?

Derfor bør du rejse ??Emil Riiskjær Jaurnow, som selv er i praktik på et spansk gymnasium, giver tre gode grunde til, hvorfor det er en god idé at tage et ophold på et udenlandsk gymnasium, hvis man som dansk gymnasielærer vil undervise i sprog. ??1. Du får styrket dine sproglige kompetencer ved at bo i et land, hvor de taler det sprog, som du vil undervise i. ??2. Det giver en dybere kulturforståelse at være i landet i længere tid. Da spansk i gymnasiet ikke kun er et sprogfag, men også et kulturfag, bliver du bedre rustet til at kunne undervise i kulturen. ??3. Et praktikophold giver også undervisningserfaring. Du bliver vant til at arbejde med unge mennesker og håndtere konflikter, som kan opstå i en klasse.