Spansk styrkes i folkeskolen. Sådan lød overskriften, da Undervisningsministeriet i maj lancerede forsøget med spansk som treårigt valgfag i folkeskolen. Det skulle bane vejen for, at elever i fremtiden kan vælge spansk som fortsættersprog i gymnasiet.
Men forsøget har fået lille tilslutning, kun to folkeskoler har meldt sig til at deltage i dette skoleår.
Spansklærerne ærgrer sig over, at kun to folkeskoler har meldt sig til at deltage i forsøget, der kunne være med til at udbrede spansk til folkeskolerne og senere til gymnasiet.
“Vi er selvfølgelig bekymrede for vores fag, og om det vil lykkes at få spansk på flere folkeskoler,” siger Irma Kobæk, der er formand for Spansklærerforeningen.
Mange spansklærere havde nemlig med glæde læst i aftaleteksten til gymnasiereformen, at spansk skulle gøres til andet fremmedsprog i folkeskolen. Glæden blev desværre kort, da undervisningsminister Merete Riisager (LA) senere oplyste, at det var en fejl i aftaleteksten.
Læs: Fejl i reformtekst rammer spansk
Forsøget blev derefter oprettet som opfølgning på gymnasiereformen.
Ikke helhjertet forsøg
Formanden for spansklærerne mener, at der kan være flere årsager til den ringe tilmelding og fremhæver blandt andet den korte tidsfrist. I første omgang havde skolerne en måned til at melde sig til det nye forsøg, sidenhen blev tidsfristen dog udsat til den 30. juni.
“På det tidspunkt har skolerne jo meget andet at tænke på blandt andet eksamen. Og en tilmelding til sådan et forsøg tager jo ikke bare en time, men kræver forhandling med kommunen og ministeriet,” siger Irma Kobæk og fortsætter:
“Det virker ikke særlig helhjertet, som ministeriet starter forsøget op. Man melder det sent ud og gør ikke meget ud at at flashe det.”
Lokale initiativer
Derfor var spansk i folkeskolen også et punkt på dagsordenen, da spansklærerne fornyligt mødtes til årskursus. Her forsøgte de at finde på måder, hvor de hver især kan hjælpe faget på vej til folkeskolen, fortæller Irma Kobæk.
Der blev blandt andet foreslået, at spansklærere tager kontakt til nærliggende folkeskoler for at fortælle om forsøget og faget, samt at de tager initiativ til at oprette spansk som etårig valgfag for miksede elever fra 7.- 9. klasse.
“På den måde kan eleverne komme til at snuse til faget,” fortæller Irma Kobæk, der selv har været involveret i at oprette spansk som etårig valgfag for lokale folkeskoleelever.
Det er også de to folkeskoler, som Irma Kobæk har været i kontakt med, der har meldt sig til Undervisningsministeriets forsøg.
Derudover ser Spansklærerforeningen gerne, at Undervisningsministeriet gør mere for at hjælpe spansk på vej, når forsøget kører videre til næste år.
Som bekendt er antallet af studieretninger blevet begrænset meget med gymnasiereformen. En af konsekvenserne er, at begyndersprog som spansk kun findes i supersproglige studieretninger på stx.
Hvis folkeskoleelever i fremtiden kan vælge spansk, vil det åbne op for, at spansk kan forekomme i flere studieretninger som fortsættersprog på lige vilkår med fransk og tysk.
Artiklen er del af en artikelserie om fremmedsprog, hvor vi forsøger at tage temperaturen på fremmedsprogene.
Foreløbig indeholder serien:
Kilde: Undervisningsministeriet
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode