Artikel
Sofavælgerne er nu i mindretal blandt unge lærere
stemmeprocent

Sofavælgerne er nu i mindretal blandt unge lærere

Den højere stemmeprocent ved dette års hovedbestyrelsesvalg skyldes blandt andet, at flere unge medlemmer stemte.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

De unge medlemmer deltog i stor stil i valget til GL’s hovedbestyrelse.
En opgørelse fra GL viser, at over halvdelen af medlemmer under 40 år satte et kryds ved dette års valg.

Samlet set stemte 54 procent af medlemmerne til valget, og selv om det stadig er medlemmerne i slutningen af 50'erne og begyndelsen af 60’erne, som er de flittigste stemmeafgivere, så har over halvdelen af de unge i år også ment, det var vigtigt at stemme.

I 2011 var det et pænt stykke under halvdelen af de unge medlemmer, som satte deres kryds ved en kandidat til hovedbestyrelsen.

Om de unges lyst til at deltage i afstemningen også skyldes, at hovedbestyrelsesvalget i år for første gang var elektronisk, er ikke til at vide.

89 procent stemte
På Herningsholm Erhvervsskole i Ikast kan tillidsrepræsentant for hhx-lærerne godt genkende billedet af, at både unge og rutinerede lærere har stemt. GL’s opgørelse viser, at 89 procent af medlemmerne på skolen stemte. Det skal dog også siges, at der på erhvervsskolen ikke er så forfærdelig mange GL’ere. Men de, som er der, mener, det nytter noget at bruge deres stemme.

Tillidsrepræsentant Pia Ellen Flindt Kristensen siger:

”Aldersfordelingen er nok fifty-fifty, og nogle er helt nyansatte. Men det virker som om, at de er engagerede, og de har åbenbart også stemt,” siger tillidsrepræsentanten.

Hun siger, at hun anbefalede kollegerne at stemme på en kandidat, som repræsenterer hhx.

”Jeg vil gerne have, at GL arbejder mere for vores interesser,” siger Pia Ellen Flindt Kristensen.

Flest mænd stemmer
Opgørelsen viser også, at flere mænd end kvinder stemmer. 56 procent af de mandlige medlemmer satte et kryds ved valget, mens 52 procent af kvinderne stemte.

I opgørelsen kan du finde stemmeprocenten for din egen skole. Enkelte steder er stemmeprocenten på 100.

 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater