Socialt taxameter på vej

De politiske forhandlinger om et socialt taxameter på landets gymnasier og øvrige ungdomsuddannelser går i gang til foråret. Det siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). Regeringen er netop nu ved at nedsætte et embedsmandsudvalg, der skal gennemgå det nuværende taxametersystem og udarbejde et forslag til en ny struktur.
”Vi håber, der kan ligge et forslag til nye taxametermodeller klar i løbet af vinteren, og at vi kan starte de politiske drøftelser til foråret. Planen er, at ændringerne skal træde i kraft fra 2014,” siger Christine Antorini.

Geografisk hensyn
Regeringen vil have en ny taxameterordning, der tager sociale hensyn. Gymnasier, der har mange elever fra uddannelsesfremmede hjem og derfor har en særlig opgave at løfte, skal have ekstra økonomisk støtte.
Christine Antorini har tidligere nævnt, at en mulighed er at bruge elevernes sociale baggrundsparametre, når man skal fordele pengene til skolerne. De oplysninger kan trækkes ud via Danmarks Statistik. Flere undersøgelser viser, at især tre faktorer har betydning for, om man gennemfører en uddannelse eller ej: Ens forældres uddannelsesbaggrund, om forældrene er skilt, og om de er på førtidspension eller kontanthjælp.
Ministeren vil på nuværende tidspunkt ikke uddybe, hvordan det præcist kan gøres. Hun nøjes med at slå fast, at det er et stort arbejde at lave et nyt system. 
 ”Vi kan ikke bare lave én model, for erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser er jo organiseret på forskellige måder,” siger Christine Antorini og understreger, at det nye taxametersystem også skal tage geografiske hensyn.

Social slagside
Avedøre Gymnasium og HF er en af de skoler, der har mange elever fra uddannelsesfremmede hjem. En stor del af dem er tosprogede. Rektor Kirsten Jensen har længe efterlyst en ændring af taxametersystemet og glæder sig derfor over regeringens planer.
”Der er kæmpe stor forskel på et gymnasium i Gentofte og et i Avedøre. Derfor er der brug for et socialt taxameter,” siger Kirsten Jensen.
Taxameterordningen på landets almene gymnasier trådte i kraft i 2008 – året efter at skolerne var blevet selvejende. I 2012 får et alment gymnasium 56.000 kroner til undervisning pr. årselev og 14.200 kroner pr. elev, der gennemfører de tre år og bliver student.
Men al forskning peger på, at der er social slagside i gymnasiet. Elever med forældre, der ikke har en gymnasial uddannelse, har større risiko for at falde fra i forhold til elever, hvor begge forældre har lange videregående uddannelser. Ifølge Kirsten Jensen er problemet med det nuværende taxametersystem, at det tilgodeser gymnasier i områder, hvor elevernes sociale baggrund betyder, at gennemførelsesprocenten er høj.  
”Som det er i dag, bliver de skoler, som ligger i de gode områder, belønnet,” siger hun.

Frafald giver færre penge
På Avedøre Gymnasium og HF falder omkring 25 procent af eleverne fra. Frafaldet betyder færre taxameterkroner i kassen.
”Men vi får aldrig frafaldet lige så langt ned som gymnasierne nord for København, hvor forældrenes uddannelsesniveau er et helt andet. Uanset hvordan vi hopper og danser, er der elever, vi ikke kan få igennem, og det frafald har vi brug for kompensation for,” siger Kirsten Jensen.
Sad der det samme antal elever tilbage i 3.g-klasserne på gymnasiet i Avedøre som på gymnasierne nord for København, og skolen dermed havde de samme penge, var det muligt at lave flere af de tiltag, der er nødvendige, når man står med en gruppe fagligt svage elever fra hjem uden tradition for uddannelse, påpeger Avedøre-rektoren. Men mentorordninger, læsekurser og udvidede lektieværksteder koster penge.
”Skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse, så nytter det ikke noget, at man giver pengene til de kommuner, hvor der i forvejen er 95 procent, der får en ungdomsuddannelse. Så skal indsatsen da lægges et andet sted,” fastslår Kirsten Jensen.