Små handelsgymnasier har mistet tålmodigheden: Mangler 15 millioner kroner

“Vi kan gøre rigtigt meget godt for eleverne med 2,5 millioner kroner ekstra.” Sådan lyder det fra rektor på Tønder Handelsskole Carsten Uggerholt Eriksen.

Han beskriver, at medarbejderne på skolen løber med tungen ud af munden for at få tingene til at hænge sammen. Derfor er han frustreret over, at reglerne for udkantstilskud betyder, at Tønder Handelsskole med  242 hhx-elever modtager cirka 226.000 kroner i udkantstilskud, mens et alment gymnasium på samme størrelse modtager over 2,7 millioner kroner.

“Det giver ingen mening, at der skal være den store forskel. Vi ville kunne ansætte flere lærere, tilbyde flere valgfag og skabe bedre vilkår, hvis vi fik det samme udkantstilskud, som de almene gymnasier,” siger Carsten Uggerholt Eriksen.

Det er ikke første gang, at rektorerne fra de små handelsgymnasier gør opmærksom på skævheden over for politikerne, men de venter stadig på en løsning.

Carsten Uggerholt Eriksen taler i denne sag også på vegne af de fem andre små handelsgymnasier i Danmark,

“Flere af skolerne sigter mod underskud, og det bliver kun værre, hvis der ikke sker noget,” siger han.

Forskellige regler
Det er historisk betinget, at udkantstilskuddet til uddannelserne er forskellige og bliver uddelt efter forskellige beregninger og regler. Kort fortalt betyder det dog, at seks små handelsgymnasier får et langt lavere udkantstilskud i forhold til almene gymnasier med under 430 elever.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler skrev i sidste uge et brev til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg for igen at gøre opmærksomhed på den skæve fordeling af udkantstilskud.

“Det har store økonomiske konsekvenser for de små handelsgymnasier, at de ikke får de samme midler i udkantstilskud. Vi ønsker at sidestille uddannelserne, og det skal politikerne rette op på,” siger Tomas Kepler. 

I brevet henviser han til et regnestykke, som viser, at de seks små handelsgymnasier samlet set modtager næsten 15 millioner kroner mindre i udkantstilskud sammenlignet med almene gymnasier af samme størrelse. 

“Hvis politikerne ønsker et bredt uddannelsesudbud i hele Danmark, så skal de gøre noget for at bevare disse små handelsgymnasier. Det er svært at få det til at hænge sammen økonomisk for små skoler,” siger Tomas Kepler.

Taxameterændringer forsinket
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har meldt ud – senest i en artikel på gymnasieskolen.dk – at hun ikke er sikker på, at der skal laves en stor taxameterreform, når der for nylig er lavet en elevfordelingsaftale, som dæmmer op for konkurrencen mellem skolerne. Under alle omstændigheder vil der først blive forhandlet taxameterændringer til næste år, og dermed vil de næppe træde i kraft før i 2023.

Læs: Ministeren inviterer gymnasiesektor til dialog om grundforløbet

“De små handelsgymnasier kan ikke vente på eventuelle ændringer i 2023. Derfor er det nødvendigt, at politikerne finder penge på finansloven til at holde hånden under de små erhvervsgymnasier,” siger Tomas Kepler.

Carsten Uggerholt Eriksen vil også se en økonomisk løsning nu.

“Vi ønsker at blive sidestillet med stx permanent, så vi ikke år efter år skal kæmpe for at få flere midler,” siger han.

Han peger også på, at elevfordelingsaftalen, som blandt andet betyder en stram kapacitetsstyring, ikke hjælper Tønder Handelsskole.

“Vores problem handler ikke om konkurrence mellem skolerne, vores problem er økonomien,” siger han.

SF: Urimeligt
Gymnasie- og erhvervsuddannelsesordfører for SF Astrid Carøe mener, at de små handelsgymnasier skal have flere penge i udkantstilskud.

“Udkantstilskuddet til de små handelsgymnasier er helt tydeligt urimeligt, og det skal ændres med et nyt taxametersystem,” siger hun.

Hun vil også gerne finde penge til skolerne, inden et eventuelt nyt taxametersystem begynder. Hun peger på, at det også kan være en mulighed at finde pengene fra de 2,5 milliarder kroner, som regeringen vil afsætte årligt til investering i kvalitet i uddannelse.

“Vi skal hjælpe de her små skoler,” siger Astrid Carøe.

Radikale Venstre mener også, at udkantstilskuddet til de almene og erhvervsgymnasiale udbud skal ligestilles. 

“Forskelle, der ikke kan forklares, kan heller ikke forsvares. Det er en kendt problemstilling, at skolerne får et forskelligt tilskud, og det er på tide, at vi får gjort op med dén,” lyder det fra ungdomsuddannelsesordfører for partiet Anne Sophie Callesen.

Hun peger dog på, at skævheden for de erhvervsgymnasiale uddannelser skal rettes op ved de kommende forhandlinger om en ny taxameteraftale i det nye år.

Radikale Venstre har til forhandlingerne om næste års finanslov ikke taget spørgsmålet om udkantstilskuddet til erhvervsgymnasierne med til forhandlingsbordet.

“Her har vi fokus på de dele af vores uddannelsessystem, som trænger til en akut saltvandsindsprøjtning, eller som skal løfte en særlig indsats for grupper af unge, som ikke kan gå den lige vej gennem uddannelsessystemet. Det drejer sig om midler til FGU, treårig hf for sårbare unge og til hf-enkeltfag, AVU, FVU og OBU,” siger Anne Sophie Callesen.

Ministeren har ingen kommentater
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ingen kommentarer til de igangværende forhandlinger om finansloven for 2022, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet. De henviser til ministerens kommentarer om samme sag i en artikel på gymnasieskolen.dk fra januar i år.

Her udtalte ministeren i et skriftligt svar. 

“Jeg kan godt forstå, at rektorerne mener, at der er behov for ændringer.” Hun skrev, at det er afgørende at få taget hånd om det i forbindelse med en omlægning af taxametersystemet.

På det tidspunkt forventede man, at ændringerne af taxameter- og tilskudssystemet ville være faldet på plads nu, men som bekendt vil forhandlingerne først begynde til næste år.