Implementeringen af den overenskomst for gymnasielærere, der blev indgået i 2021, halter. Ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der den seneste tid har arbejdet på at skabe et overblik over problemets omfang, drejer det sig ikke bare om en håndfuld skoler. Der er tale om alt, alt for mange tilfælde, faktisk et flertal af skolerne.
De pågældende steder har enten ikke en lokal og underskrevet – det vil sige bindende – aftale eller bruger ikke tidsregistrering.
Men det går altså ikke, lyder det fra GL. Overenskomsten giver kun de to muligheder. Det er A eller B eller begge dele. Ikke mulighed C. En sådan findes ikke ifølge overenskomsten. Men realiteterne er, at en række skoler lever med alene ledelsens planlægningstal, som nogle lærere i flere tilfælde er godt tilfredse med, men som andre lærere oplever som urealistiske, og som under alle omstændigheder er overenskomststridig og i GL’s øjne undergravende for hele overenskomstsystemet.
GL-formand Tomas Kepler påpeger dog i kritikken af skolernes manglende overholdelse af overenskomsten, at det er værd at huske, at OK 21 kan betegnes som de første skridt fremad på området siden den forkætrede OK 13.
Han ser to spor i situationen. Det første handler om den øgede transparens, som overenskomsten har medført.
”Vi kan registrere, at der er sket noget på den front. På mange skoler er der kommet en anden grad af gennemsigtighed i forhold til planlægningen af opgaver. Det mener jeg ikke, der kan være tvivl om.”
Samtidig hører GL også fra tillidsrepræsentanterne, at mulighederne i overenskomsten i stadig højere grad bruges, således at flere skoler er ’rigtige’ aftaleskoler og tidsregistreringsskoler. Det andet spor er imidlertid ikke helt så positivt.
”Der tegner sig desværre også et billede af en række skoler, der ikke har fundet sig til rette inden for de to muligheder, men snarere søger væk fra overenskomsten.”
Det har, siger Tomas Kepler, skabt frustrationer blandt både tillidsrepræsentanter og medlemmer, at visse ledelser har valgt en såkaldt ’tredje vej’ med ledelsesfastsat tid til opgaverne. Og uden tidsregistrering.
”Vores opgave som aftaleparter er at få skolerne til at følge overenskomsten. Det er en forpligtelse for begge sider. Derfor er det forstemmende at høre, at en række rektorer ikke vil overholde overenskomsten. Hvis man ikke vil bruge udgangspunktet – tidsregistrering – er der kun én vej: En aftale med tillidsrepræsentanten, som er juridisk bindende,” lyder det fra Tomas Kepler.
Det vigtige budskab er, at vi vil forfølge vores helt legitime muligheder for at få realiseret vores overenskomst på alle skoler.
Vigtigt for solidariteten
Det er imidlertid i skrivende stund ikke muligt for GL at sætte tal på problemets endelige omfang. Men foreningen har opgjort, at det for eksempel kun er omkring 20 procent af lærerne, som får den krævede kvartalsvise godkendelse af deres registrerede timer, men der er et stort spænd i, hvor problemerne i det hele taget kan ligge, siger formanden – eksempelvis i forhold til om tidsregistreringen og samtalerne med lærerne bruges tilstrækkeligt godt eller i realiteten bare er et legitimerende dække på overfladen.
Når man taler med tillidsrepræsentanterne på nogle af de skoler, hvor overenskomsten ikke hersker, er det tydeligt, at de føler sig i klemme mellem GL’s insisteren på at overholde overenskomsten og medlemmernes ønsker. Ingen af dem, Gymnasieskolen har talt med, ønsker at stå frem med hverken eget eller skolens navn, da de anser det for ufrugtbart i forhold til begge sider i den videre proces.
Problemet er nemlig, at det ofte er lærerne selv, der ikke ønsker at tidsregistrere, fordi de enten ikke føler, systemet bliver brugt troværdigt eller rimeligt, eller ikke finder det ideologisk foreneligt med arbejdet som underviser. Altså en form for modstand mod ’normaliseringen’, fordi undervisning ifølge lærerne er langt hårdere end for eksempel administrationsarbejde bag en skærm.
Således giver flere tillidsrepræsentanter udtryk for, at det kan være svært at skulle tale en sag for rektor, som medlemmerne ikke er enige i – om end de selv forstår og er enige i GL’s insisteren. For reelt er modstanden sabotage mod fagforeningens arbejde.
”Der er ingen gode argumenter for at leve uden for overenskomsten. Vi skal holde hele systemet op på, at der skal være sammenhæng mellem tid og ressourcer,” siger Tomas Kepler og peger på den risiko, det er for skoler, hvor lærere og ledelse lever i gensidig tilfredshed med ledelsens planlægningstal, hvis rektor pludselig skiftes ud, og en ny rektor ønsker noget andet. Eller hvis rektor bare pludselig skifter holdning. Så står man lokalt meget svagt, og GL har fra centralt hold også en meget vanskelig opgave med at yde bistand.
Mange medlemmer har før OK 21 oplevet, at tidsregistreringen er blevet misbrugt, og en masse timer skønnet væk, forklarer GL-formanden og anerkender, at der er en skønsret fra ledelsens side. Han kan sagtens forstå, at mange er desillusionerede efter det, de har oplevet. Der er en ledelsesopgave, som ikke er blevet løftet ordentligt. Realiseringen af OK-modellerne skal naturligvis give mening for medarbejderne, siger Tomas Kepler.
”Men det er også en solidarisk og principiel kamp. Nogle gange må man give noget af sig selv for at løfte en fælles sag. Vi må stå sammen som forening, som gymnasielærere. Hvis det bliver en tredje normal at leve uden for overenskomstens rammer, kan det sprede sig og inspirere andre ledere til at søge væk fra overenskomsten, og så har vi til sidst fået undermineret selve det at have fælles regler forhandlet i en central overenskomst.”
Hvis der er en situation, hvor GL ikke mener, at et gymnasium overholder overenskomsten, må den konkrete sag behandles i det fagretslige system.
Rektorformand: Vi overholder overenskomsten
Rektorernes formand i foreningen Danske Gymnasier (DG), Henrik Nevers, er selv rektor på en skole, der ikke har en underskrevet aftale og ikke bruger tidsregistrering. Alligevel benægter han ved dette blads deadline, at overenskomsten ikke overholdes – selvom han i princippet indrømmede det tidligere i år på GL’s seminar for tillidsrepræsentanter, hvor han blandt andet angav lærernes manglende lyst til at tidsregistrere som årsagen.
Efter telefonisk at være blevet præsenteret for problemstillingen og have modtaget en række skriftlige spørgsmål som forberedelse til interview har rektorformanden besluttet kun at svare kortfattet i en e-mail:
”Danske Gymnasier kan og skal overholde overenskomsten. Og det gør vores medlemmer også. Hvis der er en situation, hvor GL ikke mener, at et gymnasium overholder overenskomsten, må den konkrete sag behandles i det system, som er aftalt i overenskomsten, det fagretslige system.”
Hermed spiller Henrik Nevers i princippet bolden over på GL’s banehalvdel med det, der ligner en opfordring til at anlægge voldgiftssager. Spørgsmålet er så, hvordan GL forholder sig til det?
”Mit indtryk er nu, at DG faktisk ønsker at drøfte med os, hvor det halter med implementeringen af OK21, og sådan skal det da også helst være. Vi har en fælles forpligtelse, ansatte og arbejdsgivere, til aktivt og loyalt at arbejde for, at overenskomsten overholdes, og det vil vi altså insistere på. Vi mener det, vi hele tiden har ment, og siger det, vi hele tiden har sagt. Men vi konstaterer, at det går langsomt med at realisere overenskomsten, både når det gælder brugen af tidsregistrering eller brug af aftaler, hvis man ikke ønsker at bruge tidsregistrering og de ledelsespligter, som følger med. Tillidsrepræsentanter melder om et pres fra ledelsesside for at komme væk fra OK-terræn og over i et ensidigt ledelsesrum uden for overenskomsten. Det tager vi bestik af og overvejer, hvordan vi vil forstærke vores indsatser,” siger Tomas Kepler.
Men hvad kommer GL helt konkret til at gøre ved det her?
”Vi har en række forskellige muligheder for at følge op, der hvor vi ser problemer. Det handler om endnu tættere dialog med det lokale niveau. Vi kommer til at tage fat i den enkelte skole og enkelte ledelse og den centrale aftalepart, i forhold til hvordan vi får en loyal realisering af overenskomsten på alle skoler. Og der er yderligere muligheder. Det vigtige budskab er, at vi vil forfølge vores helt legitime muligheder for at få realiseret vores overenskomst.”
Tomas Kepler tilføjer, at overenskomsten er et ved lov besluttet centralt reguleret regelsæt. Man kan dermed ikke mene, at loven kun gælder, hvis man kan lide den, siger han. At give nogle af lærernes modstand mod tidsregistrering skylden for miseren, er at flygte fra ledelsesansvaret. Som leder må man vise sine ansatte, hvordan for eksempel tidsregistrering kan fungere, så den giver mening.
Der er gået over to år, og en ny overenskomst skal forhandles lige om lidt. Hvorfor har GL ikke gjort mere ved det her tidligere?
”Det er en normal procedure for os som fagforening at følge og justere realiseringen af en overenskomst. Set i det lys er OK 21 jo ikke gammel. Vi skal sikre os, at der har været den rette lokale samtale. Overenskomsten baserer sig i udgangspunktet på, at det er de lokale parter, der drøfter, hvordan man vil navigere inden for de rammer, der er defineret i overenskomsten, og det evaluerer og handler vi så på, når vi konstaterer, at vi har skoler som er uden for rammerne,” svarer Tomas Kepler.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Copyright Gymnasieskolen 2024
BERIGTIGELSE
DG-formand og rektor Henrik Nevers og TR på hans skole har begge den opfattelse, at der foreligger en “aftale om frivillig tidsregistrering”, selv om den ikke er underskrevet.
GL har i flere år været i dialog med TR og frarådet at indgå aftalen og derfor været af den opfattelse, at en sådan ikke eksisterer. Dette er tilsyneladende en misforståelse.
GL’s advokat vurderer dog, at det ifølge overenskomsten ikke er muligt alene at aftale bestemmelserne om tidsregistrering væk gennem en lokalaftale, men der er tale om en fortolkning.
Redaktionen har lænet sig op ad denne fortolkning og GL’s sekretariats øvrige vurderinger, rådgivning og viden om aftaler på skolerne, men skal beklage, at artiklen fremstiller det, som om DG-formanden handler i strid med overenskomsten. Det er der på nuværende tidspunkt ikke belæg for at sige.
Morten Jest, chefredaktør