Skoler følger ikke regler: Nye lærere starter karrieren uden pædagogikum

I mesterlære som gymnasielærer – sådan er virkeligheden for mange gymnasielærere.

En tredjedel af de gymnasielærere, der er blevet ansat i de seneste fem år i sektoren, hverken har eller er i færd med at gennemføre pædagogikum. Det viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har foretaget.

Dermed tager de nyuddannede gymnasielærere hul på arbejdslivet uden de fornødne pædagogiske kompetencer og er nødt til selv at finde ud af, hvordan de bliver gode lærere.

44 procent af gruppen er fastansat, det betyder, at de ifølge bekendtgørelsen skal påbegynde pædagogikum i deres første ansættelsesår.

Undersøgelsen vækker bekymring i GL, fortæller formanden for GL’s uddannelsesudvalg, Kåre Blinkenberg.

Kåre Blinkenberg

“Det er alvorligt, at man ikke følger reglerne, fordi man dermed ikke gør, hvad der skal til for at få en gymnasieuddannelse med kvalificerede lærere. Pædagogikum er en vigtig uddannelse, for gymnasielærerne er universitetsuddannede og ikke uddannet i pædagogik eller didaktik. De mangler simpelthen uddannelse i en del af det job, som de skal varetage,” siger Kåre Blinkenberg, der understreger, at det derfor er vigtigt, at lærerne hurtigt får pædagogikum.

Manglende pædagogikum har nemlig både konsekvenser for uddannelsens kvalitet og for lærerne.

“Den enkelte lærer, der ikke har pædagogikum, kommer i en situation, hvor han eller hun selv er nødt til at finde ud af efter egen sunde fornuft, hvordan man løser opgaven,” påpeger han.

Manglende pædagogikum er også et arbejdsmiljøproblem
De fleste lærere har arbejdet på et gymnasium, inden de påbegyndte pædagogikum. 52 procent har arbejdet mellem et til to år, 34 procent har arbejdet som gymnasielærer mere end to år.

Kun i særlige tilfælde kan pædagogikum udskydes et år. Der skal dog udarbejdes en foreløbig skriftlig uddannelsesplan. Men det mangler mere end hver tredje nye fastansatte gymnasielærer uden pædagogikum.

“Det er kritisabelt, at skolerne ikke tager ansvar for at sikre uddannelsen af de nye lærere,” siger Kåre Blinkenberg.

Konsekvensen af, at nye lærere ikke har pædagogikum, kan også blive et arbejdsmiljøproblem, advarer han.

“Det er et hårdt arbejde at være gymnasielærer og endnu hårdere, hvis man mangler kompetencer til at løse opgaverne eller ikke har sikkerheden i, hvordan man gør det,” siger Kåre Blinkenberg og tilføjer:

“I en tid med nedskæringer og fyringer er det endnu mere vigtigt, at lærerne får pædagogikum, for de står svagere uden, hvis de bliver afskediget.”

Det har i mange år været en tilbagevendende problematik, at skoler udsætter læreres pædagogikum. Sidste år foretog Styrelsen for undervisning og kvalitet (STUK) et tematisk tilsyn i forsøg på at få skolerne til at overholde reglerne. Knap halvdelen af skolerne, der var udtaget i tilsynet, havde nye gymnasielærere ansat, der ikke havde fået pædagogikum inden for ansættelsens første år.

Læs: Ministeriets tilsyn afslører skoler med 10-24 lærere uden pædagogikum

Kåre Blinkenberg mener, det er på tide at gøre op med den kedelige tendens. Han foreslår, at ministeriet i højere grad inddrages i processen. For eksempel kunne ministeriet kræve, at skolerne skulle oplyse ministeriet om fastansættelser, som automatisk blev fulgt af påbegyndelse af pædagogikum.

Udfordret af kapacitet
Formanden for Danske Gymnasier, der organiserer ledere fra stx- og hf-skoler, understreger, at han er enig i, at det er afgørende for det faglige niveau, at gymnasierne har dygtige lærere, der i starten af deres ansættelse gennemfører pædagogikum, så de er klædt godt på til at undervise.

Henrik Nevers

“Det er også mit indtryk, at gymnasierne faktisk er optagede af at prioritere det og af at give nogle gode rammer,” siger Henrik Nevers.

Men der er jo flere undersøgelser, der viser, at mange lærere ikke får pædagogikum til tiden. Hvorfor får rektorerne ikke sendt lærerne i pædagogikum, som I skal?
“Jeg tror, at der kan være nogle underliggende forhold, der gør, at det kan være praktisk svært at få gennemført pædagogikum så hurtigt, som vi gerne ville. Det kan være noget med kapaciteten på skolen, i forhold til hvor mange der kan tage pædagogikum. Der kan også være nogle lærere, der ikke har fuld faglig kompetence,” siger Henrik Nevers.

Hvordan kan I stå inde for kvaliteten, når mange nye lærere ikke har de fornødne kompetencer?
“Allerførst handler det om, at de faglige kompetencer er i orden – at lærerne har den rigtige uddannelse. Dernæst er det også mit indtryk, at gymnasierne arbejder med de nyansatte og laver nogle forløb for dem. Jeg synes ikke, der er noget, der indikerer, at de lærere, der kommer i gymnasieskolen, ikke er dygtige nok. Men vi er helt enige om det overordnede mål om, at man i starten af ansættelsen tager pædagogikum, og at det giver en god kvalitet af undervisningen.”

Løsne rammer for pædagogikum
Det er ingen hemmelighed, at arbejdspresset er steget blandt gymnasielærerne. Hvordan sikrer I, at de nye lærere ikke bliver stressede, når de selv skal finde ud af, hvordan de bliver gode lærere?
“Jeg tror, de fleste skoler har nogle forløb med de nyansatte lærere, blandt andet med deres nærmeste leder. På min skole har en af kursuslederne til opgave at tage sig af årsvikarer og vejlede dem. Traditionelt har der også være en form for sidemandsoplæring på skolerne, hvor man får hjælp af sine kolleger, og det er ret værdifuldt – at nye lærere helt konkret låner undervisningsforløb af kollegerne.”

Undersøgelsen viser, at lidt mere end hver fjerde nye fastansatte gymnasielærer mangler en aftale om at påbegynde pædagogikum indenfor tilladte tidsramme. Har rektorerne ikke styr på reglerne?
“Det kan måske skyldes det, jeg tidligere har været inde på i forhold til kapacitet. Jeg har ikke nogen større undersøgelse på, hvad det skyldes, så det kan jeg ikke gøre rede for,” siger Henrik Nevers, der heller ikke har noget bud på, hvorfor hver tredje nye fastansatte lærer, der ikke har pædagogikum, mangler en foreløbig, skriftlig uddannelsesplan.

Det er jo en tilbagevendende historie, at en del lærere ikke får de pædagogiske kompetencer, når de starter i gymnasiet. Hvad kan man gøre for at rette op på det?
“Måske skulle man se på rammerne for pædagogikum og løsne dem lidt. Et bud kunne være, at man kunne lade lærere påbegynde pædagogikum uden fuld faglig kompetence. Man skulle måske også se på tidshorisonten, for vi oplever også, at nogle lærere ønsker at udskyde pædagogikum af hensyn til hjemmefronten. Endelig kunne man godt overveje, om man kun skal have mulighed for at få pædagogikum som fastansat. I en tid hvor kapaciteten går op og ned på skolerne, kan det måske betyde, at man er mere forsigtig med at ansætte for mange. Derfor vil jeg tro, at flere ville få pædagogikum, hvis pædagogikum ikke var lig med fastansættelse,” siger Henrik Nevers.

Formanden for GL’s uddannelsesudvalg er ikke imponeret over rektorernes forslag:
“”Det kan undre, at rektorerne i dette spørgsmål ikke i lige så høj grad som GL vil værne om kvaliteten af gymnasieuddannelserne. Det svarer til at løse kriminalitetsproblemet ved at fjerne alle forbud. Det er heller ikke et særligt solidarisk og rimeligt forslag at slække på de rettigheder, vi trods alt har. Det risikerer i endnu højere grad end aktuelt at skabe et prækariat af løstansatte med usle, usikre vilkår. Hvis nogle efterspørger at vente med pædagogikum på grund af hjemmefronten, er det formentlig, fordi arbejdspresset i praktisk pædagogikum er blevet for højt på grund af for mange undervisningstimer. Det burde man se på i stedet for at slække på rettighederne,” siger Kåre Blinkenberg.

Pædagogikum er mere end fuldtid
Lærere, der har gennemført pædagogikum, er i rimelig høj grad tilfredse med selve uddannelsen, men 34 procent vurderer, at deres arbejdsbelastning i pædagogikum svarer til mere end fuld tid. De oplever især, at det er egen undervisning og praktisk pædagogikum, der overstiger den tid, der er sat af til uddannelsen.

Det resultat får advarselslamperne til at lyse i GL.

“Det er måske naturligt, fordi vi generelt ser et øget arbejdspres hos gymnasielærerne på grund af nedskæringer, men det duer bare ikke! Lærerne skal være i stand til at klare uddannelsen på afsat tid. Det påvirker kvaliteten af uddannelsen, hvis kandidaterne ikke får tid til at studere, fordi de er for hårdt pressede i hverdagen,” siger Kåre Blinkenberg.

Han efterlyser, at kursuslederen i højere grad får indsigt i pædagogikumkandidatens arbejdsbelastning og mandat til at gøre noget ved det.

At tiden som pædagogikumkandidat er presset, er et vilkår, mener formanden for Danske Gymnasier.

“Der er jo formaliserede snakke med kursuslederen, hvor der både skal være fokus på, at det formelle er i orden, men også om mængden af egen undervisning. Men jeg tror ikke, at man kommer uden om, at pædagogikum føles som et hårdt år, fordi man tjener flere herrer: Man skal både være hjemme på skolen og have egen undervisning og følge kollegers hold. Og man skal have vejledning og følge teoretisk pædagogikum,” siger Henrik Nevers.