Artikel
Tilsyn afslører regelbrud: Især erhvervsgymnasier udsætter pædagogikum
lærer undervising

Tilsyn afslører regelbrud: Især erhvervsgymnasier udsætter pædagogikum

En række erhvervsgymnasier har mange lærere ansat, der mangler pædagogikum. Og en del af lærerne opfylder ikke de faglige mindstekrav. Det viser STUK's tilsyn, som gymnasieskolen.dk har søgt aktindsigt i.

Hvis du som nyuddannet gymnasielærer gerne vil i pædagogikum, som reglerne foreskriver, kan det måske være en fordel at styre uden om erhvervsgymnasierne. Ifølge Styrelsen for Undervisning og Kvalitets (STUK) tilsyn med lærerkompetencer er det især erhvervsgymnasierne, der lader de nyuddannede lærere vente længere tid på pædagogikum. Otte ud af de ti skoler, som har flest lærere uden pædagogikum, er nemlig erhvervsgymnasier. Det viser en aktindsigt, som gymnasieskolen.dk har søgt.

STUK gennemførte i skoleåret 2019/20 tilsyn med det formål at afdække, i hvilket omfang skolerne efterlevede reglerne om, at gymnasielærere skal gennemføre den obligatoriske pædagogiske uddannelse inden for deres første ansættelsesår.
80 institutioner fordelt på de fire gymnasiale uddannelser indgik i tilsynet. 38 ud af de 80 skoler havde fastansatte lærere, der havde været ansat længere end et år uden at påbegynde eller gennemføre pædagogikum.
Værst ser det ud på tre københavnske erhvervsgymnasier: I toppen – eller bunden om man vil – ligger Niels Brock ved at have 24 fastansatte lærere uden pædagogikum, NEXT følger efter med 20, og Technical Education Copenhagen (TEC) har 13 fastansatte lærere uden pædagogikum. Det resulterede i tilsynssager, som er afgjort af STUK efterfølgende. 

Her fastslår styrelsen, at Niels Brock ikke har overholdt reglerne om undervisningskompetence på de gymnasiale uddannelser, og skolen får påbud om at “bringe ansættelsesforholdet i orden for de pågældende lærere”. Det drejer sig blandt andet om lærere, der ikke opfylder de faglige mindstekrav, og lærere, der ikke har været i pædagogikum i deres første ansættelsesår.

Derudover pålægges ledelsen på Niels Brock fremover at have øget fokus på procedurer for vurdering af undervisningskompetence for nuværende og kommende ansatte.

Niels Brock har ikke ønsket at udtale sig i sagen.    

Stor vækst
NEXT skal igangsætte pædagogikum for samtlige kandidater, skriver STUK i sin vurdering. Derudover understreger STUK over for skolen, at fastansættelse af en lærer forudsætter, at læreren opfylder de faglige mindstekrav i undervisningsfagene. 

Vi arbejder fortsat på at komme helt i mål, for det er vigtigt for os, at vi opfylder ministeriets krav.

Lene Nybro Sonne Andersen, HR-chef
NEXT

Heller ikke på NEXT har man lyst til at deltage i et interview om tilsynet, men har sendt gymnasieskolen.dk et skriftligt svar:

“Der har desværre været et efterslæb på pædagogikum for nogle af vores lærere. Siden det tematiske tilsyn i 2019 har vi arbejdet med at få vores lærere i gang med pædagogikum. I indeværende skoleår har vi 15 lærere, som er i pædagogikum, ud over dette har vi otte fastansatte lærere, der p.t. først er planlagt til pædagogikum i det kommende skoleår, som følge af nyansættelse eller opkvalificeringsbehov. Vi har i forbindelse med tilsynet afsat ekstra mandetimer for at indhente efterslæbet. 

Vi har flere gymnasier, som har været i stor vækst, og vores rekrutteringsbehov har derfor også været ekstra stort. Vi arbejder fortsat på at komme helt i mål, for det er vigtigt for os, at vi opfylder ministeriets krav, og at vores undervisere er klædt godt på til lærergerningen. Vi har også selv haft møde med ministeriet for at få mere klarhed, præciseret retningslinjerne og ikke mindst drøfte problematikken omkring godkendelse af undervisningskompetencer på specielle fag på hhx og htx.

Når der har været udfordringer med at få nogle lærere i gang med pædagogikum inden for første år, skyldes det også, at flere har været på barsel i perioden, og pædagogikum er derfor blevet udskudt. Derudover har der været en større opgave i at afdække nyuddannede læreres kompetencer og sikre den rette opkvalificering i relevante fag, inden de kan påbegynde pædagogikum.

I dag ser vi lærere med stadig mere komplekse og brede uddannelsesprofiler fra universiteterne, hvilket kræver opkvalificering i forhold til at undervise i mere tekniske fag på særligt vores hhx- og htx-uddannelser. Ud over dette har vi i visse fag udfordringer med at rekruttere undervisere, som har de formelle undervisningskompetencer, og derfor kan det være nødvendigt, at der skal opkvalificeres, inden pædagogikum kan påbegyndes.”

Ifølge skolens opgørelse til STUK har 12 ud af de 20 lærere uden pædagogikum ikke de faglige kompetencer, som der kræves for at undervise i gymnasiet.

Rekrutteringsproblemer
H.C.Ørsted Gymnasiet får i STUK’s afgørelse også påbud om bringe ansættelsesforholdet i orden for de pågældende lærere, som ikke har faglig kompetence og ikke har gennemført pædagogikum. Gymnasiet, som er en del af Technical Education Copenhagen (TEC), havde på daværende tidspunkt 12 lærere ansat, som ikke havde fået pædagogikum i deres første ansættelsesår på skolen.

STUK pålægger også ledelsen på NEXT og TEC fremover at have øget fokus på procedurer for vurdering af undervisningskompetence for nuværende og kommende ansatte.

Akademiske medarbejdere er jo ret gode til selv at læse noget op, hvis det er nødvendigt.

Kirsten Flagstad, gymnasiedirektør
TEC

Gymnasiedirektør på TEC Kirsten Flagstad forklarer det med rekrutteringsproblemer.

“Der er mangel på lærere inden for en række fag, især matematik, tekniske og naturvidenskabelige fag. Derfor ansatte vi lærere, der ikke opfyldte de faglige mindstekrav, og som derfor ikke kunne komme i pædagogikum. Men vi lavede uddannelsesplaner, hvor vi konkret angav, hvilke kurser de skulle tage for at opnå de faglige kompetencer, og det gik de i gang med,” fortæller Kirsten Flagstad.

Hvorfor fastansatte I dem, når de ikke opfyldte de faglige mindstekrav?
“Ifølge bekendtgørelsen kan man ansætte lærere, der ikke opfylder de faglige mindstekrav i tidsbegrænsede stillinger, hvis det ikke har været muligt at finde lærere med de faglige kompetencer. Men når det i forvejen er en udfordring at rekruttere lærere inden for det naturvidenskabelige og tekniske område og matematik, er det meget svært at tiltrække dem med udsigten til en midlertidig ansættelser – derfor fastansatte vi dem med en uddannelsesplan,” siger Kirsten Flagstad.

Listen over lærere, der på daværende tidspunkt ikke havde pædagogikum, viser, at otte af lærerne manglede faglige kompetencer inden for matematik, kemi og/eller fysik.

Opblødning af krav
TEC’s gymnasiedirektør oplyser, at skolen ikke længere har fastansatte lærere, der ikke har pædagogikum.

“Men der er ikke sket den store forskel, for det er stadig svært at rekruttere lærere inden for de nævnte områder. Derfor kan vi være nødt til at ansætte lærere, der ikke opfylder de faglige mindstekrav. Den store forskel er ansættelsesteknisk, fordi de får en midlertidig ansættelse i stedet for en fast,” forklarer Kirsten Flagstad. 

Hun efterlyser, at man bløder lidt op i kravene til de faglige kompetencer og lægger vurderingen mere ud til skolerne.

“På et teknisk gymnasium som vores har vi jo et erhvervsrettet dannelsesperspektiv, der betyder, at vi har en del fag, som ikke findes en til en på universitetet og derfor ikke bare kan flyttes ned i gymnasiet. Så man er nødt til at være lidt mere liberal i forhold til de faglige kompetencer og huske på, at lærerne er i en faggruppe, hvor man samlet set kan have alle kompetencer,” siger hun og tilføjer:

“Akademiske medarbejdere er jo iøvrigt ret gode til selv at læse noget op, hvis det er nødvendigt – det gør vores lærere, som har været ansat her i mange år. De kan højst sandsynligt ikke leve op til alle faglige mindstekrav i dag, fordi uddannelsen så anderledes ud dengang, de blev ansat, men de har jo læst det op løbende. Det kan nyansatte lærere også gøre.”

Vi ender nogle gange som kastebold mellem ministeriet og universiteterne.

Kirsten Flagstad, gymnasiedirektør
TEC

Men går man dermed ikke på kompromis med den nationale faglige standard?
“Jeg mener overhovedet ikke, at vi skal gå på kompromis med den nationale standard. Eleverne skal vide, at de får fuldstændig samme gode kvalitet, og at der bliver stillet samme høje krav til lærerne, ligegyldigt hvor man går i gymnasiet,” svarer Kirsten Flagstad og fortsætter:

“Men det har altid undret mig, hvor stor forskel der er på beskrivelsen af de faglige mindstekrav i de forskellige fag. For eksempel i mit eget fag idéhistorie er kravene formuleret meget overordnet, hvorimod mindstekravene i matematik er angivet mere detaljeret. Det kunne være rart med en større ensartethed, hvor man beskrev kompetencerne på et mere overordnet niveau, og så kunne skolerne vurdere kompetencerne sammenholdt med resten af faggruppens kompetencer.”

Kan det ikke resultere i uens kvalitet, for læreren er jo alene i undervisningen og ikke sammen med resten af faggruppen?
“Lærerne i de enkelte faggrupper arbejder tæt sammen om undervisningen og deler materiale etc. i de enkelte fag, så det er ikke min vurdering, at det vil udgøre et problem.”

Kirsten Flagstad påpeger desuden, at det nogle gange kan være svært at vurdere læreres faglige kompetencer, hvis de ikke kommer med de ‘klassiske gymnasiefag’.

“Det er ikke altid let at vurdere de faglige kompetencer, fordi de kan ligge skjult i de forskellige fag på universitetet. Når vi så beder om hjælp til vurderingen, ender vi nogle gange som kastebold mellem ministeriet og universiteterne,” fortæller hun. 

Efter artiklens deadline har STUK fremsendt følgende kommentar:
”På baggrund af det tematiske tilsyn vedrørende lærerkompetencer iværksatte STUK blandt andet en række webinarer for tilsynsførende og ledere med særligt fokus på pædagogikum og lærerkompetencer. Derudover udarbejdede STUK en række nye vejledninger og justerede eksisterende vejledninger på området. Endvidere kan STUK oplyse, at Styrelsen planlægger at gennemføre et tematisk tilsyn vedrørende faglige kompetencer hos suppleringskandidater, dvs. lærere, der efter gennemført pædagogikum taget et nyt fag.” 

Lærere uden pædagogikum

Oversigt over antal lærere uden pædagogikum inden for det første år af ansættelsen.

Institution Fastansatte lærere uden pædagogikum
Niels Brock 24
NEXT Kbh 20
TEC 13
VUC Storstrøm 10
Herningsholm  8
Rybners 7
Aarhus Business College 7
Akademisk Studenterkursus og HF 6
Syddansk Erhvervsskole 4
Aarhus TECH 4

Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Tematisk tilsyn med lærerkompetencer

  • Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har i 2. halvår 2019-1. halvår 2020 gennemført tematisk tilsyn med lærernes faglige og pædagogiske kompetencer på en række gymnasiale institutioner.
  • 80 institutioner fordelt på de fire gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf) indgik i tilsynet.
  • Læs hele tilsynet her.

Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Manglende pædagogikum

42 ud af 80 gymnasiale institutioner angav, at de ikke har fastsansatte lærere, der ikke har påbegyndt eller gennemført pædagogikum inden for 12 måneder på institutionen.

De resterende 38 skolers fordeling kan ses herunder:

Antal fastansatte lærere uden pædagogikum efter et års ansættelse Antal skoler
1 15
2 9
3-8 10
10-24 4

Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 

Regler om pædagogikum

  • For at have faglig kompetence til at undervise i de gymnasiale uddannelser, skal man som udgangspunkt have en kandidateksamen i et eller flere fag i den gymnasiale fagrække. Hvis man har en uddannelse, som ikke sigter mod undervisning i gymnasiet, er det muligt at opnå faglig kompetence ved hjælp af videreuddannelse.
  • For at opnå fuld undervisningskompetence er det desuden et krav, at man gennemfører pædagogikum, som er en etårig teoretisk og praktisk uddannelse, der giver basale kompetencer til at arbejde som lærer i en gymnasial uddannelse.
  • Pædagogikum skal gennemføres i ansættelsens første år, men man kan i særlige tilfælde få dispensation til at udskyde uddannelsen til det andet år.   
  • Læs mere om reglerne her.

Kilde: Lov om gymnasiale uddannelser

Podcast: Kampen om kompetencekrav

Hvorfor er det så svært for nogle skoler at leve op til kompetencekravene til lærerne, og hvilke konsekvenser kan det få for undervisningen og for den enkelte lærer?

Hør vurderingerne fra GL's uddannelseskonsulent​ Morten Bayer i podcasten Kampen om kompetencekrav

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater