Artikel
Skole bekæmper eux-frafald med særlige tiltag
Pressebillede Tietgen

Skole bekæmper eux-frafald med særlige tiltag

Mange merkantile eux-elever stopper uddannelsen, før de har været i lære. Det forsøger Tietgen Business at ændre med en målrettet indsats.

Karrieredage, kontaktlærere og karrierevægge. Det er blot nogle af de tiltag, som Tietgen Business i Odense gør brug af for at få deres merkantile eux-elever til at få en elevplads og færdiggøre deres uddannelse.

Trine Vorre er en af de lærere, der spiller en aktiv rolle i skolens tiltag.

“Sammen med praktikservice og studievejledningen italesætter jeg overfor eleverne, at de kun har færdiggjort en halv uddannelse, hvis de hopper af efter de to år med teori,” siger hun.

Gymnasieskolen.dk har tidligere beskrevet, at 58 procent af de merkantile eux-elever stoppede efter det studiekompetencegivende forløb, inden de skulle i lære. Tallene dækker over de elever, der påbegyndte uddannelsen i 2016. Efter det studiekompetencegivende forløb kan eleverne vælge at søge ind på en kort videregående uddannelse, fordi de har opnået en studiekompetence, der svarer til en hf.

Læs: Halvdelen af merkantile eux-elever færdiggør ikke uddannelsen

Tallene, der stammer fra Undervisningsministeriet, vidner om et problem med at fastholde eleverne efter det studiekompetencegivende forløb. Et problem, som Tietgen Business aktivt forsøger at komme til livs på deres skole.

“Det er vores DNA, at vores elever får en elevplads. Vi skal ikke udvikle os til at være en hhx-light eller hf,” siger Dorte Dons Isager, der er forstander på Tietgen Business.

Hun understreger, at det ikke er antallet af elevpladser, der er grunden til, at eleverne stopper.

Med en eux kombinerer man gymnasiale fag med en erhvervsuddannelse. Den merkantile eux-uddannelse består af to grundforløb på i alt 10 måneder, et studiekompetencegivende forløb på et år og et hovedforløb på to år, hvor eleverne skal i lære.

Jeg tror, at det betyder rigtigt meget, at de føler, at de og deres kompetencer bliver set.

Trine Vorre, lærer
Tietgen Business

Fejrer dem, der får elevplads
På gangene på Tietgen Business hænger der billeder af de elever, der har fået en elevplads. Det er skolens karrierevæg, som skal fejre elevernes sejre og vise, at succeskriteriet med uddannelsen er at få en elevplads.

“Vi gør meget ud af, at eleverne skal ønske hinanden tillykke. Vi deler det også blandt lærerne, så de går hen til eleverne og ønsker tillykke med elevpladsen,” forklarer Trine Vorre, der fortæller, at det får flere elever til at opsøge hjælp til selv at få en elevplads.

På Tietgen Business har Trine Vorre dette skoleår fået en helt særlig rolle som skolens såkaldte ‘whip’ (indpisker), der skal hjælpe eleverne i lære. Hun holder blandt andet individuelle samtaler med alle elever, hvor de taler om elevens mål, og hvordan han eller hun kan nå dem ved at komme i lære. På den måde bliver eleverne klogere på, hvad de kan bruge deres elevtid til, fortæller hun.

Trine Vorre holder også styr på de forskellige stillingsopslag og tager fat i de elever, som, hun tror, passer til netop den elevplads.

“Det handler om at give dem opmærksomhed. Spørge om de har husket at ansøge, og hvordan det gik, hvis de har været til jobsamtale. Jeg tror, at det betyder rigtigt meget, at de føler, at de og deres kompetencer bliver set,” forklarer Trine Vorre.

Ledelsen skal prioritere tid
For at hjælpe flere elever med at få en elevplads har skolen en praktikservice, der hjælper eleverne med jobansøgninger og at øve jobsamtaler.

Det er vores DNA, at vores elever får en elevplads. Vi skal ikke udvikle os til at være en hhx-light eller hf.

Dorte Dons Isager, forstander
Tietgen Business

Tietgen Business afholder også karrieredage, og virksomhederne kommer ud på skolen, hvor de møder eleverne og fortæller, hvad det vil sige at være elev hos netop dem.

På den måde bliver praktiksøgningen og det at være på arbejdsmarkedet i højere grad afmystificeret for de unge, fortæller forstander Dorte Dons Isager.

Hun forklarer, at det er vigtigt, at det er noget, som ledelsen prioriterer.

“Mange af idéerne udspringer fra lærerne, men det kræver, at ledelsen prioriterer lærertid til for eksempel at være whip og tid til at lave karrieredage,” siger Dorte Dons Isager.

Langt flere vil i lære
Både forstander Dorte Dons Isager og lærer Trine Vorre kan se og mærke på eleverne, at skolens tiltag gør en forskel.

“Eleverne er meget mere fokuserede og aktive. De tør henvende sig med spørgsmål og få hjælp. Med den massive indsats kan vi se, at langt flere elever kommer i lære i forhold til tidligere, og at de er blevet mere bevidste om, hvad de kan bruge elevtiden til,” fortæller Trine Vorre.

Tietgen Business har foretaget en intern måling, der viser, at 74 procent af deres eux-elever gerne vil have en elevplads. Ifølge Dorte Dons Isager er det mange flere end tidligere.

Hvor mange elever, der reelt er fortsat på hovedforløbet, har skolen dog først et billede af til september, fortæller Dorte Dons Isager.

Elever på eux merkantil

Tallene er en opgørelse fra 2019 og er baseret på Undervisningsministeriets egne beregninger i forhold til de merkantile eux-elever, der startede på uddannelsen i 2016:

  • 58 % fortsatte ikke på hovedforløbet.
  • 26 % fortsatte på hovedforløbet.
  • 16 % havde endnu ikke opnået kompetence til at starte på hovedforløbet.

Gruppen består af 1.245 elever. 

Kilde: Undervisningsministeriet

Det studiekompetencegivende forløb

De merkantile eux-elever, der startede på uddannelsen i 2016, og som tallene fra Undervisningsministeriet dækker over, opnåede en anden studiekompetence, end eleverne gør i dag.

Da de færdiggjorde det studiekompetencegivende forløb, fik de studiekompetence, der svarede til en stx/hhx/htx.

Senere blev reglerne ændret. De elever, der er blevet optaget efter august 2017, opnår en studiekompetence, der svarer til hf. 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater