Se hvad politikerne vil med hf

Hf-uddannelsen er et vigtigt alternativ til de øvrige gymnasiale uddannelser og skal i store træk fortsætte med at se ud, som den gør i dag.

Sådan lyder meldingen fra de fleste af undervisningsordførerne på Christiansborg forud for forhandlingerne om en ny gymnasiereform.  

“I modsætning til gymnasiet, som har brug for en reform, så er det ikke revolutionerende ting, der er behov for at ændre ændre ved hf. Uddannelsen er god til at løfte kursisterne, fordi den løbende er blevet tilrettet til de unges og samfundets behov,” siger Mai Mercado, der er undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti.

Carolina Magdalene Maier, der er Alternativets uddannelsesordfører, er enig:

“Der er ikke behov for en stor justering af hf. Uddannelsen er et godt alternativ til stx og fungerer langt hen ad vejen rigtig godt.”

Styrk fagligheden
HF har dog brug for en højere faglighed, mener flere af undervisningsordførerne.

“Der er brug for at øge det faglige niveau på hf – lige så vel som på de øvrige gymnasiale uddannelser. Det vil gøre de unge bedre rustet til at læse videre,” siger Annette Lind, undervisningsordfører for Socialdemokraterne.

Øget faglighed var netop en af de anbefalinger, som hf-udvalget, der blev nedsat af den tidligere regering, kom med.

Men hvordan man skaber en øget faglighed, er politikerne uenige om.

Ifølge Liberal Alliance kan det være en mulighed at luge ud i antallet af obligatoriske fag, men det er der ikke opbakning til blandt de øvrige partier.

“Det er en balance mellem at sikre en bred almendannelse og muligheden for at kunne gå i dybden i det enkelte fag,” siger Det Radikale Venstres undervisningsordfører Lotte Rod.

Tydeligere profil
Hf-uddannelsen har også brug for en tydeligere profil, mener flertallet af partierne. Men den umiddelbare enighed gemmer på en stor knast, hvis der skal indgås et bredt forlig om en ny gymnasiereform.

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ønsker nemlig at stramme markant op på profilen. Hf skal  fremover kun være for unge, der vil videre på en mellemlang videregående uddannelse som lærer, sygeplejerske eller politibetjent, mener Liberal Alliance. Vil man på universitetet, skal man vælge stx, hhx eller htx.

“Hf skal gentænkes. Ved at gøre uddannelsen mere målrettet gør man den mere attraktiv,” mener Liberal Alliances undervisningsordfører Merete Riisager.

Dansk Folkeparti ønsker dog at bevare hf-enkeltfag på VUC-kurserne, som det er i dag. Derudover vil partiet oprette en ny ungdomsuddannelse – et gymnasium light – som de kalder forberedelsesskolen. Uddannelsen skal give adgang til professionsbacheloruddannelserne.

“Hf består i dag i virkeligheden af to dele. Det klassiske hf til folk, der er fagligt modnet til at tage uddannelsen, og en ungdomsuddannelse med unge, der slet ikke er fagligt modnet nok til at tage uddannelsen. De sænker niveauet og skal i fremtiden tage forberedelsesskolen i stedet,” siger DF’s gymnasieordfører Marie Krarup.

Nej til rangordning
DF’s forslag om forberedelsesskolen kommer som reaktion på politiske meldinger om, at hvis man ikke skal på gymnasiet, skal man tage en erhvervsuddannelse.

“Det er jo helt forkert at tro, at hvis man ikke skal på universitetet, skal man være håndværker. Man kan jo sagtens ønske en boglig uddannelse, som ikke er på akademisk niveau, men stiler mod professionsbacheloruddannelserne,” siger Marie Krarup.

Flertallet af partierne ønsker dog, at hf-uddannelsen fortsat skal være ligestillet med de tre øvrige gymnasiale uddannelser og give adgang til alle videregående uddannelser.

“Hf skal ikke barberes ned til noget, der er mindre fint. Det vil være et meget stort tilbageskridt. Vi vil gerne være med til at tone hf-uddannelsen, men ikke på en måde, hvor de unge på forhånd bliver puttet i bestemte kasser,” siger Lotte Rod fra Det Radikale Venstre.

Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj er enig.

“Vi skal ikke have en rangordning af de gymnasiale uddannelser, og hf skal ikke gøres til en andenrangsuddannelse,” siger han.

Adgangskrav skiller partier
Som med gymnasiereformen lader det til, at den helt store knast ved forhandlingerne om hf bliver adgangskravet til uddannelsen.

Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF ønsker 02 som adgangskrav til hf, gymnasiet og erhvervsuddannelserne. Det Konservative Folkeparti stemmer for 4.
DF mener, at de unge mindst skal have 6, hvis de vil optages på den klassiske hf og 4 til forberedelsesskolen.

Liberal Alliance vil ikke lægge sig fast på en karakter, før adgangskravet til gymnasiet er vedtaget. Adgangskravet til hf bør nemlig ligge et sted mellem 02 og adgangskravet til gymnasiet, mener partiet.

Enhedslisten og Alternativet ønsker slet ikke adgangskrav til de gymnasiale uddannelser.

“Jeg synes, at vi skal kigge nærmere på, hvordan vi kan begrænse frafaldet på hf, men et karakterkrav er slet ikke løsningen. Så udelukker vi for mange elever, der kunne blive løftet fagligt på hf,” siger Jakob Sølvhøj.

Uenighed om karakterer
Hf-udvalget anbefalede også, at indsatsen med feedback og evaluering styrkes. Kursisterne skal desuden have vejledende karakterer, så de ved, hvor de ligger fagligt, lød meldingen fra udvalget.

Hvor der er stor politisk opbakning til at styrke feedback og evaluering på hf, så skiller forslaget om vejledende karakterer partierne.

Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er tilhænger af karakterer på hf.

“Vejledende karakterer er en rigtig god idé. Mange af de unge, der vælger hf, vil have godt af klarere feedback,” siger Merete Riisager.

Det er Enhedslisten, SF, Det Radikale Venstre og Alternativet direkte modstandere af.

“Styrken ved hf er netop, at der arbejdes med formativ evaluering. Al forskning viser, at det giver bedre læring end karakterer,” siger Carolina Magdalene Maier.

Samme toner lyder fra Jacob Mark, undervisningsordfører for SF:

“Vi arbejder generelt for, at der gives færre karakterer på uddannelserne, fordi det ikke gavner læringen at blive mødt med et tal hele tiden. Man skal derimod give mere tid til lærer-elev kontakt og vejledning, fordi det giver de unge noget meget mere brugbart.”

Venstres uddannelsesordfører Anni Matthiesen har ikke ønsket at lade sig interviewe. I en mail til gymnasieskolen.dk skriver hun:

“Venstre adresserer hf i det kommende gymnasieudspil.”