Samtalerne ifølge GL og Danske Gymnasier

Der er stor forskel på, om skolerne bruger samtalerne, og hvordan de gør det. Hvad mener du om det?

GL’s formand Tomas Kepler (TK): “Det er principielt ikke forkert. Der kan være lokale forhold, der betyder, at man finder forskellige måder at udmønte bestemmelserne på. Det afgørende er, at den måde, man har fundet frem til, er afstemt med tillidsrepræsentanten og lærerne.”

Danske Gymnasiers formand Henrik Nevers (HN): “Jeg vil lige understrege, at vi ikke har undersøgt det, derfor må jeg læne mig op ad jeres data. Men jeg ser ikke noget problem i, at skolerne gør det forskelligt, så længe man løser opgaverne, og man har en dialog om arbejdsop-gaverne – det er det vigtige.” 

Ifølge flere tillidsrepræsentanter er samtalerne kun brugbare, hvis der er åbne planlægningstal, og alle lærere tidsregistrerer. Er du enig?

TK: “Det er fuldstændig korrekt! Når der ikke er indgået aftale om andet, så skal lærerne tidsregistrere, og der skal løbende være samtaler mellem lærerne og ledelsen om lærernes tidsforbrug og sammenhæng mellem opgaveportefølje og tiden. Og for at lærerne kan agere efter de ressourcer, der er til rådighed, og de opgaver, de er stillet, er de nødt til at have et indblik i, hvordan ledelsen ser sammenhængen mellem tid og opgaver. Hvis lærerne ikke har det indblik, eller de ikke tidsregistrerer, og de pludselig står i en situation, hvor de oplever, at de er meget hårdt belastet, kan det blive svært at godtgøre over for ledelsen.”

HN: “Det kommer an på, hvordan man på den enkelte skole har sat arbejdet op, i forhold til om der er tal eller ej. Derfor er det svært at svare på på det helt overordnede plan. Man kan planlægge samtaler på mange måder. Der er ingen formkrav, og samtalerne kan i princippet også være en telefonsamtale. Man skal respektere, at skolerne gør det forskelligt i forhold til det, der fungerer og giver mening på den enkelte skole. Det vigtige er, at medarbejder og leder har en dialog om, hvordan medarbejderen og skolen oplever arbejdet. Det er min erfaring, at dialogen er god ved de fleste samtaler.” 

Hvad skal der til, for at samtalerne får en effekt?

TK: “Det er helt afgørende, at lærerne oplever at blive taget alvorligt af ledelsen – at sam-talerne bliver taget alvorligt, og at ledelsen er villig til at agere på baggrund af samtalerne. Det skal være sådan, at man som lærer oplever, at samtalerne kan gøre en positiv forskel. At ledelsen er villig til at hjælpe med at gøre opgaven mere overskuelig og til at håndtere. Jeg tror også, at det er godt at sætte samtalerne i system, så det bliver en løbende drøftelse og ikke en løs samtale.” 

HN: “Personaleledelse og at have en dialog mellem leder og lærer er meget vigtigt. Det har det sådan set altid været – også før OK 13, og det har OK 21 ikke ændret på. Tvært-imod, for nu er der så kommet et krav om, hvor mange samtaler der skal være. Men det ændrer ikke på, at det vigtige er de mange meningsfulde dialoger med medarbejderen om at være gymnasielærer, de mange facetter ved undervisningen og udfordringer og muligheder. Samtalerne kan bruges til at drøfte, hvordan læreren løser en konkret opgave, men også til et lidt bredere perspektiv end bare på tiden.”