Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Jesper Voldgaard
Samtaler mellem lærer og leder om arbejdsopgaver samt godkendelse af tidsforbruget var allerede hverdag på Rosborg Gymnasium og HF inden OK 21.
Tema: OK 21-Samtaler
På nogle skoler er samtalerne om tidsforbrug og arbejdsopgaver sat i faste rammer – på andre er de slet ikke indført. Implementeringen af elementer fra OK 21 sker meget forskelligt, viser rundspørge.
På Rosborg Gymnasium og HF er flere årlige samtaler mellem lærer og leder om opgaver og tidsforbrug ikke nyt.
”Vi begyndte allerede at have samtaler omkring porteføljerne i 2015. Først havde vi to og siden tre samtaler, da vi godt ville have mere styr på tidsforbruget. I de seneste to skoleår har vi haft kvartalsvise samtaler,” fortæller tillidsrepræsentant Kristian Granild-Ueno.
Dermed forandrer kravet om dialog og godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal, der er en del af den seneste overenskomst, OK 21, intet på gymnasiet i Vejle.
Ifølge Kristian Granild-Ueno er et stort flertal i lærerkollegiet positive over for samtalerne, der er obligatoriske.
”Det betyder meget, at lærer og leder får talt sammen om arbejdsopgaverne. For læreren bliver det tydeligt, hvilke opgaver man skal løse, og hvor lang tid man skal bruge på dem. Og lederen bliver tvunget til at forholde sig til de udfordringer, læreren oplever,” siger han.
Susanne Hohn underviser i kemi, bioteknologi og biologi. Hun synes, at samtalerne gør en forskel. Også selvom hun flere gange har haft merarbejde, der ikke er blevet godkendt.
”Man kan tage nogle ting i opløbet og finde løsninger sammen. Jeg føler, at jeg har medindflydelse, og at jeg ikke står alene med tingene. Man kan også aftale, når det er o.k. at gå i overtid. Det giver mig ro,” siger hun.
Rikke Villumsen underviser i engelsk og religion. Hun synes også, at samtalerne fungerer godt.
”Jeg går typisk ikke i overtid, men der er jo nogle ’skvulp’ i løbet af et skoleår. I år har jeg for eksempel lavet musical, hvor jeg havde arbejdsuger på 50-60 timer. Til samtalen sagde jeg, hvordan jeg havde tænkt mig at hente de timer. Jeg prøver altid at have en plan selv. Og kan man ikke selv finde en løsning, så kan lederen hjælpe en,” siger Rikke Villumsen, der godt kunne tænke sig, at lederne blev endnu bedre til at komme med løsningsforslag.
En af lærerne på skolen har udviklet et planlægningsværktøj, så lærerne grafisk let kan se, hvornår de får perioder med spidsbelastning.
”Så kan man tale om, hvorvidt der er noget, man kan flytte rundt på, så arbejdsbelastningen bliver mere jævn,” siger Rikke Villumsen.
Man kan tage nogle ting i opløbet og finde løsninger sammen.
Referat af hver samtale
Samtalerne er lagt i helt faste rammer på Rosborg Gymnasium og HF. Processen starter i slutningen af skoleåret. Her handler den sidste samtale, som ligger i maj, nemlig både om det år, der er ved at være forbi og om næste års opgaveportefølje. Inden har alle lærere fået en liste med budgettal på al undervisning og øvrige opgaver. og de har været samlet i deres faggrupper, hvor de har ønsket hold og opgaver.
De resterende samtaler ligger i september og december – og så er der en, som placeres efter behov. Det er skolens rektor, vicerektor og tre uddannelsesledere, der tager sig af dem.
Lærerne på Rosborg Gymnasium og HF bruger tidsregistrering. Det har været et krav fra ledelsen, siden det blev indført med overenskomsten i 2013. Tidsforbruget skal registreres i Lectio. Til hver samtale bliver det skrevet ind i Innomate, der er skolens medarbejderintranet, og så har leder og lærer en samtale om, hvorvidt det er på det forventede niveau, eller om det ligger over eller under periodens tidsnorm og om årsagerne til det. Der bliver altid skrevet et par linjers referat, så man har noget på skrift til næste samtale. Her skal det fremgå, om tidsforbruget er godkendt eller ej.
”Man kan have haft arbejdsopgaver, der gør, at det er helt naturligt, at man ligger for højt, for eksempel på grund af mange moduler på grundfor-løbet. Men hvis der ikke er nogen speciel grund til et højt tidsforbrug, så vil lederen skrive, at man regner med, at det bliver nedbragt i løbet af året,” fortæller Kristian Granild-Ueno.
Han forklarer, at skolen har en ’tolerancetærskel’, hvilket betyder, at man først diskuterer merarbejde, hvis det er mere end 15 timer.
Ramme for merarbejde
Det sker ofte, at en lærer får ekstra opgaver i løbet af skoleåret. Det kan være, man får et ekstra hold eller skal rette en ekstra portion terminsopgaver. Her skal lederen sætte en ramme for merarbejdet, der er baseret på de samme tal, som timefagfordelingen er lavet ud fra.
”Så får man for eksempel en ramme for merarbejde op til 50 timer, og så er det godkendt på forhånd, hvis man kommer derop,” forklarer Kristian Granild-Ueno.
Han har flere gange betonet vigtigheden af sådan en ramme over for lærerkollegiet. Da han overtog TR-posten for et år siden, oplevede han, at ledelsen gerne ville stramme skruen i forhold til anerkendelse af merarbejde.
”Jeg har sagt til lærerne mange gange, at de ikke skal tage ekstra opgaver, uden at der er blevet aftalt en ramme. Ellers kan de ikke være sikre på at få deres merarbejde udbetalt. Har de ikke fået en ramme, skal de komme til mig. Så regner jeg ud, hvad den skal være og taler med ledelsen. Der plejer ikke at være bøvl, når det handler om ekstra opgaver,” siger han.
I slutningen af skoleåret får Kristian Granild-Ueno en liste over de lærere, der er i mertid. Så tjekker han, hvad der står i systemet om deres tidsforbrug. Hvis det er godkendt løbende, og det ikke er løbet løbsk den sidste måned, må det anses for godkendt merarbejde.
I august får han en liste fra ledelsen med det merarbejde, der ikke er blevet anerkendt. Så går han endnu en gang alle sager igennem.
”Jeg skriver rundt til de pågældende lærere, gennemgår deres porteføljer og ser, hvad der er skrevet i systemet, og om jeg kan finde en årsag til merarbejdet. De fleste gange ender det faktisk med at blive udbetalt, fordi man har glemt et eller andet,” fortæller Kristian Granild-Ueno.
Tidsregistrering er vigtigt
Både de to lærere og TR mener, at tidsregistrering er et vigtigt værktøj, hvis samtalerne skal give det fulde udbytte. Det er alt for nemt for en ledelse ikke at anerkende merarbejde, hvis man ikke tidsregistrerer.
Kombinationen af tidsregistrering og samtaler kan være stressforebyggende, mener de. Den enkelte lærers arbejdsmængde bliver meget synlig, og det er sundt – ikke mindst for nye lærere, der har en tendens til at overforberede sig eller har fået for mange hold.
Tidsregistrering er vores værn mod det endeløse arbejde.
”Jeg er glad for, at vi har tidsregistrering. Man kan altid gøre det lidt bedre, finde en ny tekst eller lave en lidt mere spændende øvelse. Tidsregistrering er vores værn mod det endeløse arbejde,” siger Rikke Villumsen.
Susanne Hohn er enig. De kan begge huske, hvor meget de arbejdede, da de var nye lærere, og der ikke var noget, der hed tidsregistrering. De indrømmer, at det har taget tid at vænne sig til at sænke kvalitets-barren og acceptere, at det, de laver, er godt nok.
”Jeg har prioriteret at blive ved med at udvikle nye, aktuelle forløb. Til gengæld laver mine elever primært gruppeafleveringer. Men sådan må det være, jeg har simpelthen ikke tid til at rette individuelle opgaver,” fortæller Susanne Hohn.
De har begge banket på ledelsens dør uden for de fire samtaler og – med tidsregistreringen i hånden – bedt om at få flyttet rundt på noget, fordi ”det hele var ved at vælte”.
Men tidsregistreringen gør det ikke alene, påpeger de. Det er bare et tal, der ikke siger noget om, hvordan man har arbejdet.
”Det er ikke altid, man kan se på tidsregistreringen, at jeg i perioder løber dobbelt så hurtigt som normalt. Derfor er samtalerne vigtige,” siger Rikke Villumsen.
Rosborgs rektor Hanne Hautop om samtalerne:
”Det er en styrke, at vi får talt om undervisningen, og hvordan vi bedst udnytter ressourcerne. Som ledelse kommer vi tættere på den enkelte lærers situation. Samtalerne er en forventningsafstemning. Nogle gange har vi fået læsset for mange opgaver over på en lærer, og så ser vi på, om vi kan fjerne noget eller rykke rundt på noget. Andre gange taler vi om, at lærerne må sænke ambitionsniveauet og løse en opgave på en anden måde. Nogle gange har vi kun råd til en Fiat, selvom lærerne gerne vil levere en Rolls-Royce. Ligesom på alle andre skoler kan vi mærke nedskæringerne. Er der nogle hold på C-niveau, hvor man kan forberede sig lidt mindre og til gengæld få mere tid til et hold på A-niveau? Kan vi køre nogle flere fælles forløb på grundforløbet for at frigive tid til andre aktiviteter? Det er den slags, der fylder i mange af samtalerne.”
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode