Gymnasiereformen er god, men nedskæringerne modarbejder, at den bliver udfoldet med succes på skolerne.
Det mener Annette Lind, der er undervisningsordfører for Socialdemokratiet.
“Jeg er bekymret, når vi har lavet en stor reform, og der så kommer store besparelser oven i. Det betyder selvfølgelig, at implementeringen af reformen går langsommere,” siger hun.
Da partierne forhandlede reformen om fremtidens gymnasier på plads sidste år, blev der ikke afsat flere penge til reformen. Annette Lind mener dog, at en stor reform altid koster penge.
“Vi har vedtaget, at matematiklærere skal have efter- og videreuddannelse, fordi næsten alle elever skal have matematik på B-niveau,” siger hun for at pege på et eksempel.
Hun nævner også nye evalueringsformer, bedre feedback til eleverne og et nyt hf som andre eksempler på tiltag, som kræver mere arbejde, og derfor også koster penge.
“Hvis skolerne så samtidig skærer ned på lærerne, så vil det gå ud over undervisningen,” siger Annette Lind.
S har været med til at skære
Socialdemokratiet har tidligere været med til at gennemføre nedskæringer på uddannelsesområdet. Det skete, da partiet gik med i en aftale om politiet i 2015, hvor en del af finansieringen var nedskæringer på ungdomsuddannelser.
Annette Lind holder dog fast i, at Socialdemokratiet er imod nedskæringerne på uddannelsesområdet, men at partiet valgte at gå med i forliget for at få indflydelse.
“Vi er imod omprioriteringsbidraget, og vi vil presse regeringen for at droppe de store besparelser, de har varslet på området i de kommende år,” siger hun.
DF: Den sædvanlige sang
Dansk Folkepartis gymnasieordfører Marie Krarup kalder det for “den sædvanlige sang om, at det er så forfærdeligt,” når skolerne siger, at nedskæringerne går ud over kvaliteten og passer dårligt med indførelsen af gymnasiereformen.
“Jeg vil da ikke afvise, at man skal arbejde hårdt, og sådan er det med nye forløb, men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg tror rigtig mange bliver glade for gymnasiereformen, når den først er indført,” siger Marie Krarup.
Hun henviser til, at AT forsvinder, og det vil ifølge hende frigøre en masser kræfter på skolerne.
Radikale: Risikerer at spænde ben
Radikale Venstre mener, at nedskæringerne risikerer at spænde ben for dele af gymnasiereformen.
Lotte Rod, som er partiets ungdomsuddannelsesordfører, siger:
“Når der fyres lærere, betyder det, at der er mindre tid til tilbagemeldinger til eleverne og skriftligt feedback. Vi er meget glade for, at der med reformen indføres nye prøveformer og evaluering, men det kræver, at der er tid til det på skolerne,” siger Lotte Rod.
Venstre: tiltro til lederne
Venstres ungdomsuddannelsesordfører, Anni Mathiesen, peger på, at omprioriteringsbidraget ikke kun gælder for uddannelsesområdet, men for alle velfærdsområder.
Hun er ikke enig med Socialdemokratiet og Radikale Venstre i, at omprioriteringsbidraget gør det vanskeligere for skolerne at implementere gymnasiereformen.
“Jeg har stor tiltro til, at ledelserne rundt omkring på gymnasierne kan finde de nødvendige besparelser, uden at det går ud over kvaliteten af undervisningen og implementeringen af gymnasiereformens gode initiativer,” skriver hun i en e-mail til gymnasieskolen.dk.
Stx rammes ekstra hårdt af nedskæringer i 2017. Det skyldes, at partierne bag erhvervsuddannelsesreformen tidligere besluttede, at der skal overføres penge fra stx til erhvervsskolerne.
Stx skæres dermed med 3,7 procent plus omprioriteringsbidraget på to procent.
Note: Omprioriteringsbidraget vedtages et år ad gangen i forbindelse med finansloven. Nedskæringerne er for 2018 er således ikke vedtaget endnu, men regeringen lægger op til omprioriteringsbidrag på to procent om året til og med 2020.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode